Antallet af henrettelser, som Amnesty International kunne registrere i 2020, er det laveste i et årti. Det viser organisationens årlige rapport over brugen af dødsstraf og henrettelser verden over. 18 lande henrettede deres borgere sidste år; flere af disse skjuler dog fortsat hvor mange.
I et år kendetegnet ved corona blev 483 mennesker sidste år henrettet i 18 lande verden over. Det fremgår af Amnestys dødsstrafstatistik for kalenderåret 2020, der dog kun indsamler de dokumenterede tilfælde. Det reelle tal for henrettelser er langt højere, da flere lande skjuler deres praksis.
Antallet af kendte tilfælde af henrettelser er faldet med 26 procent i forhold til 2019, ligesom antallet af henrettelser er det laveste i de seneste ti år. Også omfanget af kendte dødsdomme, i alt 1.477 i 2020, udgjorde et fald på 36 procent sammenlignet med kalenderåret 2019.
Ikke desto mindre fortsatte en række lande med at bruge dødsstraf, heriblandt Egypten der med mindst 107 henrettelser tredoblede sin brug af henrettelser sammenlignet med 2019. Dertil fortsatte verdens førende statsbøddel Kina med at skjule antallet af henrettelser i landet. Af samme grund er henrettelser i Kina, ligesom det gælder for Syrien, Nordkorea og Vietnam, ikke talt med i Amnestys årlige statistik.
”Dødsstraf er en afskyelig straf, og det, at stater henretter midt under en pandemi, fremhæver blot grusomheden. Det er svært nok at kæmpe imod en henrettelse i gode tider, men pandemien betød sidste år, at mange mennesker på dødsgangen end ikke var i stand til at få direkte personlig juridisk bistand”, siger Agnès Callamard, generalsekretær i Amnesty International.
Verdens førende statsbødler
Amnesty vurderer, at Kina alene henretter flere tusinde borgere hvert år, hvilket gør landet til verdens største statsbøddel.
Herefter følger Iran med mindst 246 henrettelser, Egypten med mindst 107, Irak med mindst 45, Saudi Arabien med mindst 27.
Tilsammen stod Iran, Egypten, Irak, Saudi-Arabien for 88 procent af alle kendte henrettelser i 2020.
Egypten tredoblede antallet af henrettelser i 2020 og udgjorde dermed verdens tredje største bøddel. Mindst 23 af de henrettede blev dømt til døden i retssager, der handlede om politisk motiveret vold, efter groft uretfærdige forløb med tvungne ”tilståelser” og andre overgreb, herunder tortur. En skarp stigning fandt sted i oktober og november, hvor de egyptiske myndigheder henrettede mindst 57 mennesker – 53 mænd og fire kvinder.
USA var det eneste land på det amerikanske kontinent, der gennemførte henrettelser i 2020. Syv mennesker blev henrettet i fem forskellige stater. I juli gennemførte Trump-administrationen den første føderale henrettelse i 17 år.
Følgende henrettelsesmetoder blev brugt på verdensplan i 2020: halshugning, den elektriske stol, hængning, dødssprøjten og skydning.
Historisk bevægelse bort fra dødsstraffen
Da Amnesty begyndte sit arbejde mod dødsstraf 1977, havde kun 16 lande afskaffet straffen.
I dag (april 2021) har 108 lande afskaffet dødsstraf i sin lovgivning – 144 lande har afskaffet den i lov eller praksis.
”På trods af visse regeringers forsatte brug af dødsstraf, var det samlede billede i 2020 positivt. Chad afskaffede dødsstraf, og det samme gjorde den amerikanske delstat Colorado. Det officielle antal henrettelser fortsatte med at falde, hvilket bragte verdenen tættere på at henvise denne grusomme, umenneskelige og nedværdigende straf til historiebøgerne,” siger Agnès Callamard.
Amnesty fortsætter sit arbejde for at afskaffe dødsstraffen verden over.
Løsladt fra dødsgangen
Igennem årene har Amnesty International også bidraget til at få mennesker væk fra dødsgangen. Her er tre af sagerne:
I 2017 blev Magai Matiop Ngong kendt skyldig i mord. Under retssagen forsøgte Magai at forklare dommeren, at han kun var 15 år, og at det drab, han var anklaget for, var et uheld. Alligevel idømte dommeren ham dødsstraf. Magai fik ikke hjælp fra nogen advokat, hverken da han blev anholdt eller under den første retssag.
I den årlige brevskrivningskampagne Skriv for Liv 2019 valgte Amnesty International Magais sag og mobiliserede medlemmer verden over til at skrive til Sydsudans præsident Salva Kiir med henblik på at ændre dødsstraffen. Flere end 765.000 mennesker verden over skrev breve til præsidenten og udtrykte deres solidaritet med Magai. Også 36.653 danskere har skrevet under for Magai Matiop Ngong.
Den 14. juli 2020 afgjorde en domstol i Sydsudan, at Magais dødsstraf skulle omstødes, fordi han var et barn på gerningstidspunktet. Derudover besluttede de at sende sagen tilbage til Højesteret, så den kan træffe en ny afgørelse om en passende dom.
I 2008 blev den dengang 23-årige Ho Duy Hai arresteret og fængslet for tyveri og dobbeltmord. Han blev idømt dødsstraf for de to mord efter en stærkt uretfærdig retssag.
Ho Duy Hai fortæller, at han i første omgang “tilstod” sin forbrydelse, fordi han blev udsat for tortur. En tilståelse, som han senere trak tilbage. I maj 2019 sendte Amnesty 41.452 danske underskrifter afsted for at lægge pres på de vietnamesiske myndigheder.
Og presset har virket. Dødsdommen er nu suspenderet, efter at den vietnamesiske højesteret har afgjort, at sagen skal genoptages. Ho Duy Hai er indtil videre stadig i fængsel, og Amnesty holder fortsat øje med hans sag.
Pakistanske Asia Bibi sad otte år på dødsgangen inden hun i oktober 2018 blev frikendt for anklager om blasfemi. Det udløste voldelige protester i dele af befolkningen, som fik regeringen til at genoptage sagen og sætte Bibi i såkaldte ”sikkerhedsarrest”.
Amnesty International krævede i november 2018, at regeringen holdt fast i højesterets afgørelse og tillod Bibi og hendes familie at rejse trygt ud af landet. Mere end 45.000 danskere skrev under for hendes frihed. Asia Bibi blev frigivet og lever i dag i eksil i udlandet.