Korruption og anklager om brud på menneskerettighederne har i et årti klæbet til FIFA, som nu også er ramt af et krav om kompensation til Qatars migrantarbejdere. Forude står diktaturerne klar til at kapre de kommende VM-værtskaber.
Af Bjarke Windahl Pedersen
Artiklen er bragt i medlemsbladet Amnesty, november 2022
I 2010 lukkede det internationale fodboldforbund, FIFA, øjnene for Qatars helt forudsigelige menneskerettighedskrænkelser. Siden undlod organisationen i flere år at gøre noget som helst for at forhindre eller mindske risikoen for overgreb. Og derfor er FIFA også medansvarlig for de systematiske overgreb mod migrantarbejdere, som er foregået på VM-relaterede projekter i Qatar, lyder kritikken fra Amnesty International, der sammen med fangrupper og fagforeninger har fremsat et meget konkret krav til FIFA før slutrunden:
Afsæt 440 millioner dollars – som et startbeløb – i kompensation til migrantarbejdere og deres familier – det samme beløb, som er sat til side i præmiepenge ved VM. En begivenhed, som det anslås, at FIFA vil tjene omkring seks milliarder dollars på.
”FIFA har fortalt os, at de overvejer vores forslag. Men uret tikker. Det er er afgørende, at Qatar og FIFA seriøst forpligter sig på at kompensere for den skade, som er sket”, siger May Romanos, researcher på migrantarbejderes rettigheder ved Amnesty International.
Hun forklarer, at FIFA helt frem til 2015 nægtede at anerkende nogen form for ansvar for migranterne i Qatar, og at det først var efter pres fra menneskerettighedsorganisationer, at FIFA i 2017 indførte en menneskerettighedspolitik.
”FIFA har forbedret sig. Men de er stadig nødt til at gøre mere for at sikre, at deres egne politikker bliver efterlevet. Og de er nødt til at kompensere de arbejdere, som har lidt under overgreb, mens de gjorde dette VM muligt”, siger May Romanos.
Fodboldens korrupte gamle mænd
David Conn er undersøgende journalist hos den britiske avis The Guardian og forfatter til bogen “The Fall of The House of FIFA”.
Heri undersøger han FIFA’s historie under organisationens forskellige præsidentskaber og igennem skandalerne med korruption og politiske studehandler det sidste årti. Han ser et andet FIFA i dag end for 12 år siden:
“Nogle vil sige, at det ikke er nok, men jeg mener, man må anerkende, at FIFA har ændret sig. De medlemmer af den eksekutive komité, der stemte i 2010, er næsten alle væk. Mange af dem er dømt for eller har erklæret sig skyldige i korruption. Og FIFA ser ud til at have indført praksisser til at håndtere korruption fra sine egne beslutningstagere”, siger Conn.
Læs portrættet af værtsnationen Qatar: Verdensmesteren i blød magt
Når han ser tilbage til 2010, påpeger han, at mens flertallet i FIFA’s eksekutive komité stemte på Qatar, havde den tidligere præsident Sepp Blatter (præsident fra 1998-2015, red.) selv en anden idé.
I 2010 havde du i FIFA en flok korrupte gamle mænd, der uden videre overvejelser gav Qatar verdensmesterskabet.
David Conn, undersøgende journalist ved The Guardian
Blatter, som på sine hyppige rejser mødtes med præsidenter, premierministre og konger, ønskede at fremvise FIFA som en slags fredsfremmende organisation. Som et resultat af denne idé var Blatters hensigt at tildele VM i 2018 til Rusland, mens USA – favoritkandidaten, der blev slået af Qatar – så skulle være vært for VM i 2022:
“Idéen om, at det at være vært for et VM kan være en form for fredsmission, er i dag fuldstændig ødelagt”, siger David Conn og peger på Ruslands invasion af Ukraine.
“VM i 2018 bragte ikke Putin tættere på andre lande. I stedet forstærkede det på en måde hans eget selvbillede, som hersker over et land, der så storslået kunne vise sig frem på verdensscenen”, siger Conn.
Selvom FIFA har foretaget en intern oprydning, mener han også, at organisationen stadig har en stor udfordring foran sig:
“I 2010 havde du i FIFA en flok korrupte gamle mænd, der uden videre overvejelser gav Qatar verdensmesterskabet. Men i dag er det meget større magter som Saudi-Arabien og Kina, der har set, hvad et VM kan gøre for dem. FIFA har en udfordring, som er over alt andet, og det er håndteringen af autokratiske stater og diktaturer, der ønsker VM”.
Déjà vu forude
I 2024 tildeler FIFA næste gang et VM-værtskab, og her står lande som Kina og Saudi-Arabien angiveligt klar til at byde ind på slutrunden i 2030.
For fodboldfans, der har brugt de seneste år på at deltage i debatten om Qatar, sport, politik og menneskerettigheder, vil det måske føles som et déjà vu, der truer forude.
Men det er et scenarie, som både de og menneskerettighedsorganisationer som Amnesty skal forberede sig på, mener David Conn, der meget vel kan se FIFA overrække VM til Kina eller Saudi-Arabien.
“De samme argumenter vil blive fremført: Alle de vestlige regeringer er allierede med Saudi-Arabien. Saudi-Arabien foretager enorme investeringer i lande som Storbritannien. Virksomheder søger penge fra Saudi-Arabien og så videre. Så fodbolden vil sige: Hvorfor vil I ikke have os til at handle med disse lande? Ingen regeringer fortæller os, at vi skal holde os fra dem”.
Fra Amnestys side lyder det, at man ikke har en holdning til hvilke lande, som kan være vært for VM.
Det, der er afgørende, er, at et VM ikke har en negativ indvirkning på menneskerettighederne. En vigtig læring for FIFA er behovet for at lave en grundig ”due diligence”, det vil sige undersøgelse af konsekvenserne for menneskerettighederne for de mennesker, der er involveret i VM-forberedelserne.
FIFA skal konkret udvikle planer for at forhindre eller minimere risikoen for skadevirkninger, før man træffer nogen beslutning om værtskaber, forklarer May Romanos. Hun peger på, at FIFA i 2017 selv vedtog nye regler for at vurdere landes bud på VM, og disse inkluderer krav til menneskerettigheder, bæredygtighed og transparens.
”Vi opfordrer FIFA til at tage sit ansvar for menneskerettighederne seriøst og implementere sine egne politikker, når nye bud på VM-turneringen tages i betragtning”, siger May Romanos.
Læs også: Seks ud af ti danskere vil give kompensation til migrantarbejdere i Qatar