Den 11. januar var det ti år siden, at de første fanger fra USA’s såkaldte krig mod terror ankom til fangelejren i Guantánamo Bay i Cuba. I dag sidder fortsat 171 mænd – langt de fleste uden rettergang og uden udsigt til en afklaring. USA’s rolle som foregangsland for menneskerettigheder har overskredet sidste salgsdato.
Guantánamos fortsatte eksistens ti år efter, at de første fanger ankom til fangelejren, er ødelæggende for USA’s omdømme som bannerfører for demokrati og menneskerettigheder. Den 11. januar 2002 ankom de første fanger iført orange fangedragter til fangelejren i Cuba, hvor de blev udsat for tortur under de såkaldte udvidede forhørsmetoder, som daværende præsident George W. Bush godkendte i kampen mod terror.
Fængslet på ubestemt tid
I alt har 779 fanger siddet i Guantánamo gennem tiden, men langt størstedelen af de tilbageværende 171 fanger ved ikke, om de nogensinde kommer ud i friheden. Kun et fåtal er dømt ved de militærkommissioner, som er i strid med international lov, og præsident Obama fastslog i 2010, at 48 fanger hverken kan anklages eller løslades, men skal forblive i lejren på ubestemt tid. Senest har Obama den 31. december underskrevet et nyt forsvarsbudget, der umuliggør en lukning af lejren og lovfæster tidsubestemte tilbageholdelser i militær varetægt uden anklage eller dom.
”Fangelejren i Guantánamo er blevet en permanent del af amerikansk kultur og et billede på USA’s dobbeltmoral. Derfor har USA’s rolle som foregangsland for menneskerettighederne for længst overskredet sidste salgsdato. USA er ikke længere i en situation, hvor de oprigtigt kan kritisere overgreb og mishandling i andre lande, så længe der sidder fanger i Guantánamo”, siger Lars Normann Jørgensen, generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling.
Ingen undersøgelser af tortur
Blandt de nuværende Guantánamo-fanger er flere, der har været udsat for tortur – herunder waterboarding – under CIA’s hemmelige fangeprogram, hvor mistænkte blev tortureret i hemmelige fængsler i udlandet. Men selv om den amerikanske regering er forpligtet til at undersøge anklager om tortur og bringe de ansvarlige for en domstol, så har både Bush og Obama systematisk blokeret fangernes adgang til at søge oprejsning.
”Tortur og tilbageholdelsen af mistænkte på ubestemt tid er i strid med international lov og en grov krænkelse af menneskerettighederne. Men selv om præsident Bush og hans nærmeste rådgivere har fortalt, at de godkendte torturen, så er ingen endnu stillet til ansvar”, siger Lars Normann Jørgensen.
Ingen retsforfølgelse af torturbødler
Da Barack Obama den 22. januar 2009 underskrev dekretet om at lukke Guantánamo i løbet af ét år, var et af de væsentligste argumenter, at fangelejren var til skade for den nationale sikkerhed, fordi den som symbol hjalp al-Qaeda med at rekruttere nye terrorister. Siden har Obama tilsyneladende standset CIA’s hemmelige fangeprogram og brugen af tortur, men han afviser at retsforfølge de ansvarlige for tortur og tvungne forsvindinger, og han fortsætter sin forgængers praksis med tidsubestemte tilbageholdelser og brugen af militærkommissioner i stedet for civile retssager.
”Guantánamo symboliserer ti års systematiske brud på menneskerettighederne som reaktion på angrebet den 11. september 2001. Fra dag ét i Guantánamo tilsidesatte den amerikanske regering de grundlæggende rettigheder for fangerne, og det har sat sine spor i en række lande, som har fulgt USA’s eksempel”, siger Lars Normann Jørgensen.
Amnesty International opfordrer USA til at efterleve FN’s konventioner og stille Guantánamo-fangerne for civile domstole efter internationale standarder – eller løslade dem. Samtidig opfordrer organisationen andre lande til at bistå USA ved at tage imod fanger, som USA ikke agter at retsforfølge, men som ikke kan vende hjem af frygt for forfølgelse, tortur eller dødsstraf.
”Danmark bør som nær allieret med USA i den såkaldte krig mod terror tage imod en eller flere af de fanger, som er fri til at forlade Guantánamo. Det vil sende et vigtigt signal om, at vi ønsker at lukke dette sorte kapitel i menneskerettighedernes historie”, siger Lars Normann Jørgensen.
Læs Amnesty Internationals briefing “Guantánamos tiårsdag og krigen mod terror”.