I tyske retssale dømmes tidligere syriske sikkerhedsfolk og militsmedlemmer i disse år for deres forbrydelser mod egne landsmænd. Bag retsopgørene står blandt andre den syriske advokat, Anwar Al-Bunni, som i et byggemarked i Berlin genkendte politimanden, som år forinden havde sendt ham i et syrisk torturfængsel.
Tekst og video: Bjarke Windahl Pedersen
Artikler underskrevet med navn kan indeholde synspunkter, som ikke afspejler Amnesty Internationals holdning.
Fra et beskedent kontor til låns hos et filmselskab i Berlins hippe bydel Prenzlauerberg arbejder én mand og et dedikeret hold af jurister og andre frivillige om et fælles mål, som for mange andre måske virker uopnåeligt:
At bringe de ansvarlige for forbrydelserne imod det syriske folk – herunder Assad-regimets absolutte topfolk – for en dommer.
På sin vis er der intet nyt i det arbejde for juristen Anwar Al-Bunni, som i årtier har forsvaret mennesker fra myndighederne i Damaskus, og som også selv har mærket regimets overgreb fra indersiden af et syrisk fængsel.
Men siden borgerkrigen begyndte i Syrien i 2011, er der sket meget. Både når det handler om alvoren og omfanget af regimets forbrydelser, men de seneste år også i kampen for at ansvarligholde regimets håndlangere og kommandører.
Forandringerne har også påvirket Anwar Al-Bunni selv, som efter sin flugt ud af Syrien i 2014 endte i Tyskland, hvor han i dag har ophold, men helt bevidst ikke har søgt om statsborgerskab:
”Så snart regimet falder, vil jeg være tilbage i Damaskus for at genopbygge Syrien. Det er ikke noget, jeg ”tror” vil ske eller bare ”håber” på. Jeg VED, at det vil ske. Jeg har gjort det til mit mål”, siger Anwar Al-Bunni, mens billeder af de forfærdelige ødelæggelser fra jordskælvet i det nordlige Syrien og Tyrkiet glider hen over fjernsynsskærmen på kontorvæggen bag ham.
Læs også: Derfor skal Danmark kriminalisere krigsforbrydelser
Flugten ud af Syrien
Skal man forstå den i dag 64-årige Anwar Al-Bunnis mission og styrken af hans overbevisning, er hans egen historie et godt sted at begynde.
Al-Bunni var i årevis aktiv jurist i Syrien, hvor han forsvarede tiltalte på kant med regimet. I 2004 var han med til at etablerede menneskerettighedsorganisationen Syrian Center for Legal Studies and Research, som han fra Tyskland i dag fortsat leder. På grund af sin aktivisme for demokrati og retsstat blev han i 2006 arresteret og idømt fem års fængsel. Ved sin løsladelse i 2011 og ved borgerkrigens begyndelse fortsatte han sit arbejde, selvom andre prominente menneskerettighedsaktivister blev dræbt eller forsvandt.
Det her er et regime, som åbent kan dræbe mennesker på gaden, blot fordi de kommer fra et bestemt område eller en bestemt familie. De behøver ikke en grund, så hvorfor skulle jeg være bange?”
Anwar Al-Bunni. Syrisk jurist som efterforsker Assad-regimets forbrydelser
Men i 2014 fik han nys om en ny arrestordre imod ham, og sikkerhedsfolk fra regimet pågreb hans bror, som de havde forvekslet med Anwar selv. Det blev dråben, som fik familien, først Al-Bunnis hustru og børn, og siden ham selv til at flygte ud af Syrien.
Omsider på plads i Berlin fandt han sammen med jurister, aktivister og kampagnearbejdere, som han i forvejen kendte fra Syrien, og som allerede var i gang med arbejdet om at bruge de nationale domstole i flere europæiske lande til at stille Assad-regimet til regnskab for sine forbrydelser.
Assads oberst i Berlins byggemarked
Ikke mindst én retssag har gjort, at omverdenen for nylig har fået øjnene op for det arbejde.
I januar 2022 blev Anwar Al-Raslan, som, indtil han forlod Syrien, var oberst i Assad-regimets efterretningstjeneste, fundet skyldig i forbrydelser mod menneskeheden, herunder tortur, drab og voldtægt af tilbageholdte syrere.
Dommen var første gang, at et tidligere medlem af Assad-regimet blev holdt ansvarlig for forbrydelser mod syriske borgere, og Amnestys Syrien-researcher beskrev dommen som den ”bedste nyhed om Syrien i de sidste ti år”.
For Al-Bunni var dommen imod Anwar al-Raslan kulminationen på en personlig historie, som var begyndt længe før, at de tyske myndigheder indledte deres efterforskning af obersten, som efter at have forladt Syrien havde taget ophold i Tyskland.
Anwar Al-Raslan var nemlig politimanden, som havde arresteret Al-Bunni foran hans hus i Damaskus i 2006. Da opstanden mod Assad-regimet begyndte i marts 2011, var Al-Raslan steget i graderne og blevet leder af den berygtede undersøgelsesenhed Branch 251 i Al-Khatib-fængslet nær Damaskus. Og da Al-Bunni efter sin løsladelse var tilbage i retten som forsvarsadvokat, var det Al-Raslans fængsel, hans klienter blev sendt til.
Alligevel kunne Al-Bunni i Berlin ikke først placere Al-Raslans ansigt, da han i gaderne omkring Marienfelde-modtagelseslejren for flygtninge i det sydlige Berlin første gang stødte på ham udenfor Syrien. Et par uger senere, i et byggemarked ved Hermannplatz, genså Al-Bunni igen Al-Raslan. Og langsomt dæmrede det for ham.
Universel jurisdiktion i Danmark
Universel jurisdiktion er et princip i folkeretten, hvorigennem stater kan bruge deres nationale straffelov til at efterforske og retsforfølge formodede forbrydere, selvom forbrydelsen er begået udenfor statens eget territorium, og selvom forbryderen og ofret ikke er statsborgere i det land, som retsforfølger forbrydelsen.
Princippet bygger på grundtanken om, at nogle forbrydelser – f.eks. forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab – er så alvorlige, at det påhviler hele det internationale samfund at retsforfølge de ansvarlige.
Danmark har tilsluttet sig princippet om universel jurisdiktion, men modsat stort set alle andre EU-lande har Danmark ikke i sin egen lovgivning direkte kriminaliseret en række internationale forbrydelser såsom tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
Derfor arbejder Amnesty International Danmark for, at krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og tortur bliver indskrevet i den danske straffelov – så de danske myndigheder bedre kan efterforske og retsforfølge formodede forbrydere.
Helvedesmaskinen
Her ville mange måske forvente, at gensynet i Berlin blev startskuddet til efterforskningen af Al-Raslans ansvar for forbrydelserne i fængslet i Syrien. Men sådan var det ikke for Al-Bunni, for han havde ingen interesse i at gøre et personligt regnskab op, forklarer han. Tværtimod fokuserede han sine kræfter på efterforskningen af de regimefolk, som stadig begår forbrydelser i Syrien.
”Den her fyr var en del af en stor maskine. En helvedesmaskine. En ond maskine. Mit mål er maskinen, ikke fyren”, fortæller Al-Bunni, hvis organisation var i gang med at indsamle vidnesbyrd og beviser imod flere af regimets absolutte topfolk, da de tyske myndigheder på eget initiativ åbnede en konkret efterforskning af Al-Raslan.
Som den efterforskning tog til, gjorde også Al-Bunnis bidrag til sagen. Ikke blot kunne han give sit eget vidnesbyrd om regimet. Han kunne også sætte de tyske myndigheder i forbindelse med en række eksilerede syrere, som han selv havde repræsenteret i retten i Syrien. Syrere, som siden var blevet sendt til fængslet under Al-Raslans kommando, og som nu kunne træde frem som vidner i sagen imod ham.
Da dommen faldt i den tyske by Koblenz, var Al-Bunni ikke med i selve retten. Han forstår intet tysk, forklarer han. Men han ventede udenfor retsbygningen og modtog her på en SMS nyheden, om at retten havde fundet Al-Raslan skyldig i forbrydelser mod menneskeheden. I dommen stod Syriens præsident, Bashar Al-Assad, nævnt op til flere gange, fortæller han.
”Da myndighederne tiltalte Al-Raslan, tiltalte de også hele maskinen. Det var ikke bare denne mands forbrydelser. Det var regimets forbrydelser”, siger Al-Bunni.
Regimet på anklagebænken
Retssagen mod Al-Raslan er på mange symptomatisk for, hvordan Al-Bunni arbejder. Mens tyske myndigheder afgør, hvilke sager politiet vil efterforske og anklagemyndigheden retsforfølge, har Al-Bunnis organisation været med til at identificere vidner og skabt den nødvendige tillid, som har gjort, at de er trådt frem i retssalene i Tyskland. Dette ofte i samarbejde med advokater fra den uafhængige NGO, European Center for Constitutional and Human Rights (ECCHR) i Berlin, der i flere sager ved de tyske domstole har repræsenteret ofrene for Assad-regimets forbrydelser.
Ifølge Al-Bunni mindsker retssager, som den mod Al-Raslan, risikoen for, at det syriske regime med tiden vil fremstå renskuret over for omverdenen.
”Assad blev nævnt seks gang i dommen”, fortæller han og forklarer, at det for ham ikke bare handler om, at han som jurist ønsker forbrydere dømt efter de mest præcise paragraffer. Det handler også om, at en uafhængig domstol nu har kigget på beviserne og fastslået, at Assad-regimet har begået forbrydelser mod menneskeheden.
”Forbryderne skal ikke have lov til at blive en del af vores fremtid i Syrien”, siger Al-Bunni.
Netop det forhold, at Assad-regimet stadig er ved magten i Syrien, rejser dog også et andet spørgsmål, nemlig sikkerheden for de vidner, der står frem, og for disses familier, der måske er tilbage i Syrien.
Det stiller nogle særlige krav til myndighederne, som både skal sikre beskyttelsen af vidner igennem eventuel anonymitet og en fair rettergang for den tiltalte.
Selv har Al-Bunni stadig familie i Syrien. Men han fortæller, at selvom regimet følger med i sagerne i Tyskland og i andre europæiske lande, er han ikke bange på hverken sine egne eller deres vegne:
”Regimet kender mig, og jeg har allerede været i deres hænder en gang, mens jeg var i fængsel. Dengang var jeg ikke bange for dem, så det vil jeg heller ikke være i dag. Det her er et regime som åbent kan dræbe mennesker på gaden, blot fordi de kommer fra et bestemt område eller en bestemt familie. De behøver ikke en grund, så hvorfor skulle jeg være bange”?
Udsultningen af Yarmouk
Vores møde nærmer sig sin afslutning, da Al-Bunnis telefon ringer.
Det er en advokat fra ECCHR, der ringer fra retten i Berlin, hvor han netop har præsenteret sine sidste bemærkninger, før domstolen nu skal tage stilling til endnu en sag om krigsforbrydelser i Syrien.
I den sag står et tidligere militsmedlem fra lejren Yarmouk i Damaskus anklaget for at have dræbt civile i kø efter nødrationer i 2014.
Flere ofre er trådt frem og har i retten været repræsenteret af ECCHR, der har argumenteret for, at tiltalen ikke blot skulle vedrøre krigsforbrydelser men også forbrydelser mod menneskeheden på grund af den rolle pro-Assad militserne spillede i regimets systematiske terrorisering og udsultning af civile i Yarmouk.
”Hvis du tillader krigsforbrydere eller ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden at undslippe deres ansvar, giver det grønt lys for andre forbrydere
Anwar Al-Bunni
Bagude ligger også et stort efterforskningsarbejde fra Al-Bunni og hans kollegaer, som nu blot har tilbage at afvente rettens afgørelse. Den falder to uger senere: Militsmedlemmet Mouwafak Al. D., som tidligere indbyggere fra Yarmouk i begyndelsen af 2020 identificerede i Tyskland, og som blev arresteret i Berlin den 4. august 2021, kendes skyldig i krigsforbrydelser og idømmes fængsel på livstid.
Anwar Al-Bunni og hans team, som har arbejdet på sagen i flere år, er glade, men deres arbejde med sagen anser de ikke for færdigt. De har også undersøgt øvrige forbrydelser angiveligt begået af Mouwafak Al. D. og håber derfor, at anklagemyndigheden i Tyskland på et senere tidspunkt vil tiltale ham for forbrydelser mod menneskeheden.
Den anklage er juridisk sværere at bevise, påpeger Al-Bunni, som ønsker at føre bevis for, at undertrykkelsen af civile i Yarmouk var en del af en bevidst strategi fra regimet.
”Balancen er ændret”
Al-Bunny anslår, at der i europæiske lande i dag befinder sig i omegnen af 1.000 formodede forbrydere fra alle den syriske konflikts sider.
Læs også: Sådan arbejder Amnesty for en kriminalisering af internationale forbrydelser i dansk strafferet
Derfor undrer han sig, da jeg forklarer ham, at der i den danske straffelov i dag end ikke findes en direkte kriminalisering af tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, som er blandt de straffebestemmelser, de tyske myndigheder anvender i deres efterforskning og retsforfølgelse af syriske forbrydere. Han tror, at det er sværere for forbrydere at gemme sig i Tyskland, hvor der i dag findes en betydelig syrisk diaspora, og hvor endnu er sag om en syrisk læges angivelige tortur af fanger på et militærhospital fortsat ruller.
Men for Al-Bunni handler det ikke alene om at sikre retfærdighed for det forrige årtis forbrydelser. Det handler i ligeså høj grad om at forhindre nye forbrydelser. Sådan opfordrer han også andre til at betragte kampen imod straffriheden for internationale forbrydelser:
”Hvis du tillader forbrydere, ikke mindst krigsforbrydere eller ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden, at undslippe deres ansvar, giver det grønt lys for andre forbrydere” siger han og spørger retorisk, hvad det ville betyde for stabiliteten i regionen og for EU-landene, hvis andre autoritære ledere i regionen betragter den indtil nu fortsatte straffrihed for Assad-regimets topfolk og finder inspiration i undertrykkelsen af Syriens befolkning.
Selvom det ærgrer ham, at retssagerne først nu er begyndt at rulle, tror han, at de har en effekt også fremadrettet:
”Hvis disse sager var begyndt allerede i 2011 eller i 2012, så er jeg sikker på, at mange af officererne i Syrien ville have holdt igen med drabene. Det, som er sket nu, har ændret hele balancen.”
Læs også: International ekspert opfordrer Danmark til at få styr på sin lovgivning