Iran, Saudi-Arabien og Irak står for størstedelen af alle henrettelser i verden

Ni ud af ti af alle kendte henrettelser på verdensplan blev i 2024 begået i Iran, Saudi Arabien og Irak. Det viser Amnesty Internationals årlige rapport om dødsstraf.

Den gode nyhed i årets dødsstrafrapport fra Amnesty International er, at antallet af lande, der udfører henrettelser, er det laveste nogensinde – for andet år i træk.

Den dårlige nyhed er, at med flere end 1.500 henrettede er antallet af henrettelser i 2024 det højeste siden 2015. 15 lande udfører stadig henrettelser.

Det er tydeligt, at stater, der bevarer dødsstraffen,
er en isoleret minoritet

Agnès Callamard, generalsekretær, Amnesty International

Ud af de 15 lande, der stadig henretter, er det tre lande, der øger tallet markant. Iran, Saudi-Arabien og Irak stod for mindst 1.380 henrettelser, hvilket svarer til 91% af de i alt 1.518 kendte henrettelser, der blev udført i 2024.

”Dødsstraf er en afskyelig praksis uden plads i dagens verden. Det er tydeligt, at stater, der bevarer dødsstraffen, er en isoleret minoritet. Det faktum, at kun 15 lande udførte henrettelser i 2024, signalerer et skridt væk fra denne grusomme, umenneskelige og nedværdigende straf,” udtaler Agnès Callamard, der er generalsekretær for Amnesty International.

Amnesty har siden 1977 arbejdet for at afskaffe brugen af dødsstraf sammen med sine medlemmer og støtter. I 1977 havde kun 16 af verdens lande afskaffet dødsstraf i lov eller i praksis. I dag har 145 lande afskaffet dødsstraf i lov eller i praksis.

Amnestys dødsstrafrapport over 2024 medregner ikke de formodede tusindvis af henrettelser i Kina, som er det land i verden, der menes at henrette flest. Heller ikke tallene fra Vietnam og Nordkorea kan bekræftes – ligesom konflikten i Syrien har gjort det umuligt at få et holdbart tal derfra.

På trods af henrettelsesrekord er Saudi-Arabien ikke en international paria

Saudi Arabien har fordoblet antallet af henrettelser siden sidste år. Det saudiske styre bruger i høj grad dødsstraf som et våben til at lukke munden på politiske modstandere og til at straffe landets shia-minoritet.

I 2024 blev der henrettet mindst 345 mennesker i Saudi-Arabien.

Til trods for denne sørgelige rekord rykker den danske regering tættere på Saudi-Arabien og forsøger at fremme endnu mere samhandel med landet. I januar i år var den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, på det første udenrigsministerbesøg i landet siden 2016.

Det er vigtigt, at Danmark kæmper for overholdelsen af menneskerettigheder – også når vi diskuterer samhandel med
Saudi-Arabien.

Vibe Klarup, generalsekretær, Amnesty International Danmark

Men når Danmark engagerer sig med Saudi-Arabien, er det vigtigt at have landets historie med henrettelser og grove menneskerettighedskrænkelser for øje, siger Amnesty Internationals danske generalsekretær, Vibe Klarup:

”Det saudiske styre med kronprins Mohammad Bin Salman henrettede dobbelt så mange mennesker i 2024 som året før. Det kan vi ikke sidde overhørig, når vi laver aftaler med landet. Det er vigtigt, at Danmark kæmper for overholdelsen af menneskerettigheder – også når vi diskuterer samhandel med Saudi-Arabien. I en verden hvor menneskerettigheder og overholdelse af international ret er under et enormt pres, er det endnu vigtigere, at Danmark står fast på sit værdigrundlag,” lyder det fra den danske generalsekretær.

Iran bruger dødsstraf som middel til at kvæle kvinderettighedsbevægelsen

Flere statsledere bruger dødsstraf som våben mod deres befolkninger. Enten med et falsk påskud om, at det vil øge den offentlige sikkerhed, eller for at indgyde frygt og undertrykke befolkningen.

”Dem, der tør udfordre autoriteterne, har mødt de mest ondskabsfulde straffe, særligt i Iran og Saudi-Arabien, hvor dødsstraf bliver brugt til at lukke munden på dem, der er modige nok til at råbe højt,” siger Agnès Callamard.

Med 972 henrettelser i 2024 topper Iran listen med lande, der udfører henrettelser. Det svarer til 64% af alle kendte henrettelser i verden.

Ifølge Amnestys rapport henrettede Iran sidste år 119 flere end i 2023, hvor mindst 853 blev henrettet.

Det iranske styre har intensiveret brugen af dødsstraf som middel til at undertrykke og indgyde frygt i befolkningen i kølvandet på Kvinde-Liv-Frihed bevægelsen, som kæmper mod det iranske styres undertrykkelse af kvinder.

Og der er flere eksempler:

I februar 2025 blev den fængslede kvinderettighedsaktivist Sharifeh Mohammadi dømt til døden for anden gang med anklager om ”væbnet oprør mod staten” alene på grund af hendes kamp for kvinderettigheder. 

Samtidig står Pakhshan Azizi til at blive henrettet, fordi hun har hjulpet kvinder og børn på flugt fra Islamisk Stat.

Amnesty International laver globale kampagner og underskriftsindsamlinger for dødsdømte verden over. Sharifeh Mohmmadi og Pakshan Azizi er to af dem, som Amnestys danske afdeling blandt andet indsamler underskrifter for netop nu.

En af dem, som Amnesty International tidligere har ført kampagner for, er den iranske rapper Toomaj Salehi, som blev anholdt i april 2024 på grund af sin aktivistiske musik, der kritiserede det iranske styre.

Han blev dømt til døden, men i slutningen af 2024 fik rapperen omstødt sin dødsdom og blev efterfølgende løsladt fra det iranske fængsel.

USA er det eneste vestlige land, der udfører dødsstraf

I 2024 blev der henrettet 25 mennesker i USA mod 24 i 2023. Det er det højeste antal siden 2015, hvor 28 blev henrettet.

Samtidig er der sket næsten en fordobling i antallet af stater, der udfører dødsstraf i USA. I 2024 udførte ni stater henrettelser sammenlignet med fem i 2023. Stater som Georgia, Indiana, Utah og South Carolina har i 2024 udført henrettelser for første gang i mange år.

Alabama og Texas står for nærmest halvdelen af det samlede antal af henrettelser i USA.

I Texas blev der henrettet fem mennesker.

I Alabama er antallet af henrettelser tredoblet fra to i 2023 til seks i 2024. Tre af henrettelserne blev udført ved kvælning med nitrogen-gas, som er en nyere metode, hvor man tvinger den dødsdømte til at blive kvalt ved at indånde nitrogen.

Metoden blev også brugt for fjerde gang i februar 2025, da Louisiana udførte den første henrettelse i 15 år ved brug af nitrogen-gas, som ellers i samme stat er forbudt at bruge ved aflivning af hunde og katte.

Det nytter at kæmpe mod dødsstraf

I 2024 underskrev Zimbabwe en lov, der forbyder dødsstraf for ”ordinary crimes”.

Det virker, når mennesker prioriterer at kæmpe mod dødsstraf

Agnès Callamard, generalsekretær, Amnesty International

Samtidig har dødsstrafreformer i Malaysia ført til en reduktion på mere end 1.000 mennesker, der var i risiko for dødsstraf.

”Det virker, når mennesker prioriterer at kæmpe mod dødsstraf,” siger Agnès Callamard:

”Foruden den minoritet af ledere, der fortsat bruger dødsstraf som et våben, er der tegn på, at det går fremad. Det er kun et spørgsmål om tid, før verden er fri af denne skygge,” siger hun.

Selvom det kan virke håbløst, så virker det at kæmpe mod dødsstraf. Det er Rocky Myers fra USA, Hakamada Iwao fra Japan og den iranske rapper Toomaj Salehi eksempler på. Læs mere om deres historier her: