Myanmars militærstyre terroriserer og henretter civile

Siden militærkuppet sidste år har Myanmar været ledet af general Min Aung Hlaing. Her ses han ved en ceremoni i hovedstaden Yangon (foto: YE AUNG THU/AFP via Getty Images).

Ny rapport afslører brutale overgreb i Myanmar. Militærstyret, der kom til magten ved et kup sidste år, terroriserer civilbefolkningen i landets østlige delstater med dødelige luft- og landangreb.

Myanmars militær udsætter civile og etniske mindretal i regionen Karen for kollektiv afstraffelse.

Det sker gennem omfattende luft- og landangreb, gennem vilkårlige fængslinger, der kan resultere i tortur eller henrettelser uden dom, samt systematisk plyndring og afbrænding af landsbyer.

Det dokumenterer Amnesty International i en ny rapport.

Militærets yndlingstaktik

Verdens opmærksomhed har muligvis bevæget sig væk fra Myanmar, men civilbefolkningen betaler fortsat en høj pris.

Volden i Kayin- og Kayahstaterne brød ud igen efter sidste års militærkup og eskalerede mellem december 2021 og marts i år. Hundredvis af civile blev dræbt og mere end 150.000 fordrevet fra deres hjem.

Militærets handlinger må ses som forbrydelser mod menneskeheden, siger Rawya Rageh, seniorkriserådgiver i Amnesty:

“Alarmklokkerne bør ringe: De igangværende drab, plyndringer og afbrændinger er karakteristiske for militærets yndlingstaktik, når det bedriver kollektiv afstraffelse; noget, som styret vedvarende har benyttet sig af mod landets etniske mindretal,” siger hun.

Resterne af naboens lig

Amnesty kan dokumentere, at militærstyret i Myanmar har udført – og fortsat udfører– operationer, hvor eksplosive våben affyres mod områder befolket af civile.

Det skete eksempelvis den 5. marts 2022, imens familier sad og spiste aftensmad. Militæret angreb Ka Law Day-landsbyen i Kayin-staten og syv mennesker blev dræbt, heriblandt en kvinde, der var gravid i ottende måned.

Et familiemedlem til fire af de dræbte fortalte, at han måtte tilbringe hele natten sammen med deres lig, i frygt for at blive ramt af yderligere angreb, før han kunne begrave dem om morgenen.

Et andet vidne, en 40-årig landmand, fandt resterne af sin nabos lig:

”Vi kunne ikke en gang lægge dem i en kiste, vi puttede dem ned i en plasticpose og begravede dem.”

Amnesty opfordrer til våbenembargo

Amnestys nye rapport er baseret på research udført mellem marts og april i år, herunder to uger ved grænsen mellem Thailand og Myanmar. Amnesty interviewede 99 personer, heriblandt dusinvis af vidner og mennesker, der har overlevet angreb, samt tre afhoppere fra Myanmars militær.

Amnesty har analyseret mere end 100 fotografier og videooptagelser relateret til menneskerettighedskrænkelser, som viser skader, ødelæggelse og brug af våben, men også såkaldt ‘fire data’, der kan afsløre brande, satellitbilleder og open-source-data for militære fly.

Amnesty opfordrer FN’s Sikkerhedsråd til at indføre en omfattende våbenembargo mod militærstyret i Myanmar og til at inddrage Den Internationale Straffedomstol.

Læs også: Aktivister i Myanmar: ”Vi er nødt til at være på vagt 24 timer i døgnet”