16-årige Ruth har lært om sin rettigheder og kulturelle baggrund på en af de menneskerettighedsskoler, som Amnesty Danmark har været med til at oprette i den peruvianske del af Amazonas. Undervisningen klæder unge kvinder fra Kukama-folket på til at kunne forsvare deres kultur, identitet, landområder og levegrundlag.
Hvad lærte du i menneskerettighedsskolen – og hvilke fag kunne du bedst lide?
Vi lærte om vores rettigheder som Kukama-kvinder – om ikke at blive mishandlet og diskrimineret. Vi lærte om vores landområder og Kukama-identitet og om at forsvare os mod andre, der kommer udefra, og som vil skade os. At vi kan forsvare os mod dem. Det er det, rettighederne er til for – Kukamaernes og de oprindelige folks rettigheder.
Hvilken aktivitet husker du bedst?
Den, der handlede om vores identitet, og hvordan vi identificerer os selv – at elske os selv som Kukama-kvinder.
Er der andre specifikke aktiviteter, du særligt husker?
At lære om kollektive rettigheder, fordi dem vidste vi ikke noget om. Vi er ikke blevet undervist om det i folkeskolen, fordi de var ligeglade. Siden jeg begyndte på menneskerettighedsskolen, har jeg anerkendt, at jeg tilhører Kukama-kulturen, og nu føler jeg mig glad og tilfreds med at være en del af den.
Har du nogensinde været udsat for diskrimination eller nogen form for skam, når du er uden for dit lokalsamfund?
Nej, ikke så meget. Der er nogle mennesker, der kommenterer, at jeg ikke er Kukama, og så siger jeg, at jeg er Kukama. De har endnu ikke givet mig dårlig samvittighed. Jeg føler mig glad og stolt. Men nogle gange møder jeg folk, der siger, at jeg ikke længere er Kukama. For eksempel når man bruger en telefon, går i andet tøj, lytter til visse former for musik. Men at jeg klæder mig anderledes, betyder ikke, at jeg ikke kan identificere mig selv som Kukama. Jeg har haft Kukama-rødder, siden jeg blev født.
Ville du ønske, at flere unge mennesker var med til at træffe beslutninger?
Ja, det ville være godt for mig, for i dag deltager Kukama-teenagere ikke i møderne i lokalsamfundet. Først når man er lidt ældre, kan man deltage.
Kunne du tænke dig, at der var plads til flere unge i beslutningsprocesser i dit lokalsamfund?
Ja, for det ville betyde, at nogle af os kan bidrage til at løse problemer, for eksempel i landsbyen.
Hvad er det vigtigste for dig i dit lokalsamfund og hvorfor?
Det allervigtigste for mig i mit lokalsamfund er alle de afgrøder, som vi dyrker på vores marker, og den mad, som vi fanger i floden. Det skal vi passe på og beskytte som en del af at beskytte vores territorier.
Hvis det, du har fået at vide om virksomheder, der kommer for at udvinde visse ressourcer fra naturen, sker for dig i fremtiden – hvordan ville du så reagere? Eller hvad ville du gøre?
Som ung Kukama-kvinde er det svært for mig at gøre noget imod dette alene. For alene har jeg ikke den magt og det mod, som det kræver at stille sig op imod store virksomheder, der udnytter Moder Jords naturressourcer. I dag tror virksomhederne, at de kan gøre, hvad de vil, men sådan skal det ikke være. Det er derfor, at mit lokalsamfund skal gøre myndighederne opmærksom på situationen herude i Amazonas ved at gøre krav på vores territorielle og kollektive rettigheder, så myndighederne kan gribe ind og hjælpe os med at forsvare vores folk og territorium. Myndighederne bør forsøge at forbedre situationen, så der ikke kommer flere ude fra og ødelægger vores territorium.
Hvordan forestiller du dig dit samfund i fremtiden?
At vi igen dyrker nogle af de tidligere traditioner, som ikke længere er en del af vores hverdag. Jeg så gerne, at vi genoptager disse traditioner, for så kan mit lokalsamfund vokse, og flere unge Kukamaer kan forbedre deres viden om disse gamle traditioner, som tilhører vores kultur.
Hvad i Kukama-kulturen er vigtigt for dig at bevare?
Sproget her er vigtigt, så vi ikke mister vores identitet. Vi skal lære vores eget sprog, så vi ikke glemmer det. Men det er også vigtigt at huske ting som keramik, vægmaleri og brugen af naturmedicin, som er blevet glemt i dag.
Hvordan vil du gerne se Kukama-kvinder og -piger i fremtiden?
Jeg vil gerne se Kukama-kvinder og piger, der tager vare på sig selv, og som ved, hvordan de kan identificere sig selv som Kukama-kvinder.
Hvis du en dag møder en pige fra dit lokalsamfund, som ikke identificerer sig selv som en Kukama-kvinde, hvad ville du så gøre eller sige til hende?
Jeg ville sige til hende, at hun er en ung Kukama-kvinde, som har al mulig ret til at identificere sig selv som en sådan, så hun kan forsvare sig selv, og så hun ikke føler sig diskrimineret. Unge Kukamaer, der alle kommer fra samme samfund, er vigtige i samfundet og også for en selv.
Hvordan vil du promovere dit Kukama-fællesskab over for udenforstående, som ikke kommer fra fællesskabet?
Ved at dele viden om, hvordan vi lever her i Amazonas.
Hvis du møder nogen, der ikke ved noget om Kukama-kulturen – hvordan ville du fortælle dem om Kukama-kulturen og dit folk?
Om det smukke ved at være Kukama; at vores folk er meget venlige og omsorgsfulde, og at fremmede, der kommer ind, er velkomne.