Den 11. januar er det 14 år siden, at de første fanger fra Afghanistan ankom til den amerikanske Guantánamo-lejr i Cuba, hvor de blev udsat for tortur og mishandling. I dag sidder 105 fanger fortsat i fangelejren uden at være dømt for noget. Med et år tilbage af sin præsidentperiode er det sidste chance for Obama til at lukke Guantánamo.
Det var håb om forandring og et opgør med de værste elementer fra USA’s såkaldte krig mod terror, da den nyvalgte præsident Barack Obama i januar 2009 som sin første embedshandling underskrev et dekret om, at Guantánamo-fangelejren skulle lukkes i løbet af ét år.
Sådan gik det ikke. Præsidenten løb ind i voldsom modstand fra særligt de republikanske politikere i Kongressen, som med en perlerække af obstruktioner har forhindret såvel et retsopgør med fangerne som en lukning af Guantánamo.
”Guantánamo er blevet et internationalt symbol på tortur, renditions og fængsling på ubestemt tid uden anklage eller retssag”, siger Naureen Shah fra Amnesty USA.
Tortur og mishandling
Gennem årene har Obama-administrationen trods alt formået at få løsladt dusinvis af fanger, som er overført til andre lande, hvor de nu lever i frihed. Men tilbage er stadig 105 fanger. Nogle af dem har siddet i lejren i samtlige 14 år og har mærket den amerikanske tortur og afhøringsteknik på egen krop.
Men fælles for de indsatte i lejren er, at de ikke er anklaget eller dømt for noget – de er tilbageholdt på mistanker om at have en eller anden tilknytning til al-Qaeda netværket og dermed indirekte til terrorangrebet på USA den 11. september 2001.
Sidste chance
Men med et år tilbage af sin præsidentperiode er det nu sidste chance for præsident Obama, hvis han vil leve op til sit løfte fra 2009 om at lukke lejren og enten løslade fangerne eller stille dem for en domstol, som de har ret til ifølge den amerikanske forfatning – det såkaldte habeas corpus princip.
Hvis det ikke sker, så står den amerikanske kongres tilbage med ansvaret for, at USA ender i den kategori af lande, der konsekvent tilsidesætter internationalt anerkendte principper for retfærdighed og menneskerettigheder, mener Amnesty International:
”Guantánamo er stadig åbent, fordi amerikanske politikere udnytter befolkningens frygt for nye terrorangreb. Medlemmerne af kongressen bruger Guantánamo i et politisk spil, mens de mennesker, det handler om, risikerer at dø bag tremmer uden nogensinde at komme for en dommer”, lyder det fra Naureen Shah fra Amnesty USA.
Renset for mistanke
Af de 105 indsatte i Guantánamo-lejren er de 47 renset for mistanke og kan i princippet løslades, men de har ingen steder at rejse hen, da de er risiko for overgreb og forfølgelse i deres hjemlande – eller også ønsker hjemlandet ikke at tage imod dem. De er med andre ord efterladt i et juridisk limbo.
Præsident Obama har luftet en plan om at lukke Guantánamo ved at overflytte nogle af fangerne til et fængsel i fastlandet i USA for videre afsoning, men uden retssag eller dom. Og det vil ikke løse den grundlæggende uretfærdighed, som USA har udsat de mange fanger for, fastslår Amnesty USA:
”Meningen med at lukke Guantánamo er jo ikke bare at udskifte postnummeret og derefter lade fangerne sidde fængslet på ubestemt tid på en ny adresse. En lukning betyder, at USA skal afslutte dette mørke kapitel i historien ved at give fangerne en retfærdig rettergang og stille de ansvarlige for de ulovlige metoder og tortur til regnskab”, siger Naureen Shah.
Obamas eftermæle er på spil
Amnestys krav er, at præsident Obama beordrer løsladelsen af de fanger, der er renset for mistanke, og stille de øvrige fanger for en amerikansk domstol. Samtidig skal domstolene undersøge anklagerne om tortur og mishandling af fangerne.
”Præsident Obama har kun et år tilbage i embedet til at indfri sit løfte om at lukke Guantánamo. Hans eftermæle og hele nationens omdømme er på spil. Det bliver ikke nemt, men præsident Obama kan og skal gennemføre det”, siger Naureen Shah.