Inden du starter på dit nye job har du måske en masse spørgsmål, vi håber at du kan finde svarene her på siden. Du kan også se hvordan Amnesty arbejder og nogle af de sejre vores seje telemarketingsafdeling har været med til at opnå.
Vi glæder os til at starte samarbejdet og til at byde dig velkommen på 3. sal.
Retningslinjer
Her kan du læse om vores retningslinjer på kontoret og på telefonen.
Hvad venter dig:
- Du har fået jobbet! (Forbered dig på din intro på denne hjemmeside)
- Intro
- Phoner-uddannelse (strækker sig over de første 8 vagter)
- På 3. vagt: Status med din leder om din trivsel og resultater
- På din 8. vagt: Du er nu uddannet som Amnesty-phoner!
Vagter
Hver vagt starter med et opstartsmøde på ca. et kvarter, hvor I blandt andet kan blive præsenteret for sager, gennemgå en ny samtaleteknik eller lave en energizer.
Midt på vagten er der tyve minutters pause, hvor du kan spise i loungen, lave en kop kaffe eller få dig et spil bordfodbold med en kollega.
Vagttyper
Mandage 13-17 eller 17-21
Tirsdage 13-17 eller 17-21
Onsdage 13-17 eller 17-21
Torsdage 13-17 eller 17-21
Fredage 11-15
Fleksibilitet
Som phoner skal du kunne tage to vagter á 4 timer om ugen.
Vi er fleksible, så du kan altid bytte dine vagter, du skal dog altid arbejde 8 timer om ugen.
Du skal bruge Intramanager til at booke og bytte vagter.
Derfor skal du glæde dig til at arbejde hos Amnesty!
Det er vigtigt at vi også hygger os sammen, derfor kan du glæde dig til:
- Bordfodboldbord
- Frugtordning
- Kaffe/the ad libitum
- Musik og god stemning
- Udfordringer og gode præmier
- Mulighed for at optjene point til gavekort
- Sommerfest, Eid og julefrokost
Som phoner er du med til at…
… Løslade folk fra dødsgangen
Ali al-Nimr fra Saudi-Arabien var kun 17 år, da han i 2014 blev dømt til døden efter en retssag præget af tortur og tvungne tilståelser. Nu er han endelig blevet løsladt.
… Sikre kvinders ret til at bestemme over deres egen krop
Sara Rogel blev for ni år siden idømt 30 års fængsel for at have afsluttet sin graviditet og dermed brudt El Salvadors abortforbud. Nu er hun løsladt.
… Sikre LGBTI+ rettigheder
Stor sejr for retfærdigheden. Alle de aktivister, der var tiltalt for at have deltaget i en prideparade i Ankara, er nu endelig blevet frifundet. Men vi er ikke i mål endnu – vi kæmper videre for at beskytte retten til at elske, den man vil, i Tyrkiet.
… Støtte aktivister i hele verden
Saudi-Arabien har endelig løsladt de to kvinderettighedsforkæmpere Samar Badawi og Nassima al-Sada, der begge har siddet fængslet for deres fredelige arbejde for kvinders rettigheder bl.a. retten til at køre bil.
Hvordan arbejder Amnesty?
Amnesty International arbejder over hele verden. Vi har lokale sektioner i lande på alle kontinenter, og vi har regionale kontorer, hvorfra meget af vores dokumentationsarbejde udgår.
Vi har desuden et globalt hold af kriseresearchere, som med kort varsel tager til verdens brændpunkter for at undersøge og afdække brud på menneskerettighederne blandt andet ved at interviewe ofre og øjenvidner og indsamle beviser.
Mød dine ledere
Når du møder ind på en vagt vil du typisk møde en af vores søde supervisorer
Lea – Deltidssupervisor
Lærke – Deltidssupervisor
Natashia – Koordinator
Men der sidder også nogle og knokler med telemarketing, som du måske ikke vil møde så ofte
Julie – Administrator
Aleksandar – Projektleder