Få et overblik over Amnestys kampagne for danske voldtægtsofre og for seksuelle og reproduktive rettigheder globalt.
Hvad går My Body My Rights-kampagnen ud på?
Over hele verden bliver kvinder diskrimineret, undertrykt og frarøvet retten til at bestemme over deres egen krop. Krænkelserne af kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder er udbredte, og My Body My Rights-kampagnen arbejder for at forhindre og oplyse om de massive krænkelser.
Hvad handler Amnestys kampagne om voldtægt i Danmark om?
Undersøgelser viser, at politiet og anklagemyndigheden i Danmark er meget tilbageholdende med at rejse tiltale i sager, hvor gerningsmanden og ofret kender hinanden i forvejen.
I sager om kontaktvoldtægt – hvor ofret og gerningsmanden har talt sammen forud for voldtægten, eventuelt været til fest sammen, drukket, eller danset – og i eks-partnervoldtægter – kan vi se, at man henlægger omkring halvdelen af sagerne med den begrundelse, at der er tale om påstand mod påstand.
Kvinden siger, at hun blev tvunget til at have sex, og manden siger, at kvinden gerne ville. Selv sager hvor kvinder har rifter og blå mærker efter vold bliver henlagt.
Det mener Amnesty er et problem, der skal tages hånd om, så voldtægtsofre i praksis kan få en bedre retsbeskyttelse. Som det ser ud i dag, er chancen for, at en anmeldt voldtægt ender med, at en gerningsmand bliver dømt i retten, meget lille.
Flere undersøgelser viser, at det kun er omkring 1 ud af 5 anmeldte voldtægter, der ender med, at en gerningsmand bliver dømt. Langt de fleste sager bliver henlagt uden, at der er faldet en dom. I forvejen er det kun et mindretal af ofrene, der vælger at anmelde voldtægten til politiet.
Fakta:
- 48 procent af alle danske anmeldelser er kontaktvoldtægt – dvs. at kvinden og manden har haft en forudgående kontakt. Dertil kommer (ex)partner voldtægt, som udgør 17 procent af anmeldelserne.
- 46 procent af de sager, hvor kvinden har fysiske skader (blå mærker og sår), og hvor manden er identificeret, bliver henlagt af anklagemyndigheden. Langt de fleste henlægges med den begrundelse, at der er tale om påstand mod påstand.
- Der anmeldes ca. 500 voldtægter om året. Eksperter skønner at de fleste voldtægter aldrig anmeldes.
Hvad handler Amnestys underskriftindsamling om?
Vi vil have justitsministeren til at beordre alle politikredse i Danmark til at indberette alle afgørelser om henlæggelser af voldtægtsanmeldelser – og foretage en samlet undersøgelse af, hvordan politiet og anklagemyndigheden i praksis vurderer voldtægtssager, hvor der har været forudgående kontakt mellem ofret og gerningsmanden. Særligt er der behov for at se på, hvor meget der efter politiets og anklagemyndighedens opfattelse skal til, for at man finder, at gerningsmanden havde forsæt til voldtægt – altså, at han vidste eller burde vide, at kvinden ikke ønskede at have sex med ham, men gjorde det under tvang eller af frygt.
Hvorfor laver Amnesty en underskrift indsamling netop nu?
Fordi voldtægt er en forbrydelse, som for sjældent straffes. Antallet af anmeldte voldtægter ser ud til at være faldende i Danmark, hvilket kunne være et positivt tegn, men man kan ikke slutte derfra, at antallet af begåede voldtægter er faldet. Således ser antallet af henvendelser til centrene for voldtægtsofre ud til at være stabilt og fra Rigshospitalet melder man desuden om en stigning af ofre, der ikke ønsker at anmelde til politiet eller som bliver afvist, når de forsøger at melde overgrebet.
I 2014 skrev Amnesty sammen med en lang række organisationer i et brev til justitsministeren om behovet for en monitoreringsordning for henlagte sager, der systematisk indsamler viden om, hvorfor så få sager ender i retten for på sigt at sikre en bedre retsbeskyttelse. Justitsministeren mente imidlertid ikke at der var grundlag for en generel antagelse om at anklagemyndigheden er for tilbageholdende med at rejse tiltale i sager om voldtægt og hun afviste derfor en monitoreringsordning. Og det er derfor vi må have befolkningens fokus på denne problematik.
Hjælper underskrifterne overhovedet?
Vi håber, at vi kan overbevise ministeren om, at det er en vigtig problemstilling, som optager befolkningen. Og vi har tidligere set at folkelig opbagning til Amnestys krav gør indtryk på danske ministre.
Hvad forventer Amnesty, at justitsministeren (Mette Frederiksen) kan gøre ved problemet?
Mette Frederiksen kan iværksætte den undersøgelse, som vil gøre os klogere og dermed gøre det muligt at tage en helt generel og principiel diskussion om bevisvurderingen i voldtægtssagerne.
Hvad skal en undersøgelse fra Justitsministeriet af de her sager gøre godt for?
Den skal give basis for en drøftelse af, hvordan politiet og anklagemyndigheden handler i praksis, og dermed danne grundlag for en handlingsplan som skal sikre danske voldtægtsofres retssikkerhed.
Er det ikke et problem at slæbe mistænkte og måske uskyldige mennesker igennem en retssag, hvis beviserne simpelthen ikke er stærke nok? Kan man ikke risikere at flere uskyldige mænd bliver dømt?
Meningen er ikke at trække uskyldige mænd i retten – men at sikre, at sager, hvor en kvinde tydeligvis har været udsat for vold, ikke bliver lukket, fordi man mener, at hun selv har givet gerningsmanden den opfattelse, at de skulle have sex. Som vi kort forsøger at sige det i vores kampagneslogan – et ja til kaffe er ikke ja til sex.
Er voldtægt udbredt i Danmark?
Der bliver anmeldt ca. 500 voldtægter årligt i Danmark, men eksperter vurderer, at omfanget af voldtægter kan være flere gange større. Voldtægt er et overgreb, som har meget langvarige psykiske eftervirkninger for ofret og kan være ødelæggende for ofrets generelle tryghed og derfor er én voldtægt én for meget, uanset hvor i verden det sker.
Hvorfor fokuserer Amnesty på kvinders rettigheder i Danmark, når det er så meget værre andre steder i verden?
Det er ikke et enten eller, men netop udtryk for, at vi også har pligt til at beskytte danske kvinders rettigheder.
Hvorfor samarbejder Amnesty med The Body Shop?
En af de grundlæggende værdier for The Body Shop er ’Defend Human Rights’, og The Body Shop og Amnesty International har på baggrund af den samarbejdet om flere kampagner igennem årenes løb. I My Body My Rights-kampagnen henvender vi os til en målgruppe, unge kvinder, som The Body Shop kender godt. Sammen ønsker vi at give disse unge kvinder viden om deres rettigheder og mobilisere dem til at skrive under til justitsministeren.