4. november 2021  

Hanin Hossam og Mawada el-Adham er influencere på det sociale medie TikTok. De er begge blevet idømt flere års fængsel i Egypten for at opfordre unge kvinder til at dele såkaldt ”uanstændigt” indhold på sociale medier. Amnesty kræver, at de bliver løsladt omgående! 

De to egyptiske influencere Hanin Hosam og Mawada el-Adham blev den 20. juni 2021 dømt ved Cairos Straffedomstol for blandt andet at opfordre til ”uanstændighed” og ”menneskesmugling” på sociale medier.  

Amnesty International mener, at kvinderne udelukkende bliver straffet for den måde de danser, taler og klæder sig på i deres opslag på sociale medier. Amnesty har dokumenteret, hvordan de egyptiske myndigheder netop slår hårdt ned på kvinders ytringsfrihed og opførsel online.  

Ingen regering skal fortælle kvinder, hvordan de skal klæde og opføre sig – skriv under på aktionen nu og kræv, at Egypten løslader de to influencere omgående!  

Begge kvinder sidder nu fængslet i al-Qanater Kvindefængslet i Egyptens hovedstad Kairo. 

Siden april 2020, har de egyptiske myndigheder intensiveret deres forfølgelse af influencere på sociale medier. Myndighederne har arresteret og retsforfulgt ti kvindelige TikTok-influencere for at krænke loven om cyberkriminalitet og med henvisning til andre vagt formulerede love relateret til “anstændighed” og “moral”. 

Skriv under og kræv, at myndighederne løslader Hanin og Mawada – og stopper med at forfølge kvinder for at tale og udtrykke sig frit på sociale medier.  

Hanin Hosam, der har over én million følgere på TikTok, opfordrede i en Instagram-video kvinder over 18 år til at poste videoer af sig selv på applikationen ‘Likee’, der tjener penge baseret på antal seere. Det var denne video, der førte til hendes dom. 

Mawada el-Adham, som har over tre millioner følgere på TikTok, blev dømt på baggrund af TikTok-videoer, der viser hende danse med en seksårig pige og spørge hende i et drillende toneleje om hun dater.  

Amnesty International gennemgik videoerne og fandt ingen troværdige beviser, der forbinder de to kvinder med ”menneskesmugling”, som anklagerne lyder. 

Under afsigelsen af ​​dommen udtrykte dommeren åbenlys partiskhed og fjendtlighed mod kvinderne. Dommeren beskyldte dem for at bruge sociale medier til at underminere Egyptens værdier og moral. Indtil videre har kvindernes advokater ikke modtaget en skriftlig begrundet dom.  

Hanin Hossam blev idømt 10 års fængsel og venter på en ny retssag. Mawada el-Adham har anket sin seksårige fængselsdom. 

Vores krav

Vi kræver, at de egyptiske myndigheder: 

  • Ophæver Hanin Hossam og Mawada el-Adhams domme og løslader dem med det samme 
  • Beskytter kvindernes ret til privatliv, ytringsfrihed, ikke-diskrimination og kropslig selvbestemmelse 
  • Sætter en stopper for den bredere undertrykkelse af kvindelige influencere i Egypten. 

Hvorfor skal jeg skrive under?

Når du skriver under, er du med til at vise de egyptiske myndigheder, at verden holder øje med dem, og vil lægge pres på dem, så de forhåbentlig løslader Hanin og Mawada. 

Hvad sker der med din underskrift?

Vi sender underskrifterne til den egyptiske præsident Abdel Fattah al-Sisi og til den egyptiske ambassade i USA.  

Opdateringer

22. marts 2022: Hanins høring afholdes i dag

Hanin Hossam bliver i øjeblikket retsforfulgt.

Amnesty er dybt bekymrede for Hanins mentale trivsel, da hun gentagne gange har givet udtryk for, hvor fortvivlet hun er.

Til et retsmøde den 20. december 2021 sagde hun eksempelvis: “Jeg bor i en sump, jeg sværger i en sump, og jeg dør 100 gange hver dag, fordi jeg har mistet min fremtid”.

Hendes næste høring er planlagt til i dag. Den vil blive afholdt i al-Qanaters kvindefængslet.

Mawada el-Adhams har anket sin sag og venter på sin afgørelse.

Vi opfordrer fortsat de egyptiske myndigheder til at ophæve Hanin og Mawadas domme og løslade dem øjeblikkeligt.

#FreeWomenTikTokers

Læs mere her >

21. januar 2022: Stadig fængslet og i venteposition

Desværre er begge kvinder stadig uretfærdigt fængslet. Genoptagelsen af Hanins sag i strafferetten er blevet udskudt flere gange, men begyndte for to dage siden. Den næste høring vil være den 21. februar. Vi vender tilbage, når vi ved mere.