16. juli 2025  
Ghana:
Ghana:
Kvinder bliver dræbt for “hekseri”
Kvinder bliver dræbt for “hekseri”

En ældre kvinde i Ghana blev slået ihjel efter at være blevet anklaget for trolddom, og hundredvis er blevet tortureret og drevet bort fra deres lokalsamfund, fordi de er blevet stemplet som ”hekse”. Skriv under og kræv, at Ghana forbyder heksejagt!

Akua Denteh boede i Kafaba i Savannah-regionen i Ghana. Den 23. juli 2020 blev hun brutalt lynchet og slået ihjel foran en folkemængde, efter hun var blevet anklaget for at være heks.

Hun er ikke den eneste, der er blevet anklaget for hekseri i det vestafrikanske land. Hundredvis af mennesker er blevet tortureret og jaget bort fra deres lokalsamfund. Mange lever isoleret i lejre under forfærdelige forhold.

Ofrene, som for det meste er ældre kvinder, udsættes for brutale overfald, fordrivelse og social udstødelse. Flere er blevet dræbt.

Disse overgreb krænker ofrenes menneskerettigheder og menneskelige værdighed – noget som Ghanas myndigheder er forpligtet til at beskytte i henhold til både international ret og landets egne love.

Nu kan Ghana indføre en ny lov, der forhindrer heksejagt. Kræv, at præsident John Mahama underskriver loven.

Vores krav

Ghanas præsident John Mahama skal:

  • underskrive loven hurtigst muligt, så heksejagt gøres ulovlig i landet.

Hvorfor skal jeg skrive under?

Hver underskrift er med til at lægge pres på de ghanesiske myndigheder og viser dem, at mange mennesker fra hele verden kræver handling nu.

Hvad sker der med min underskrift?

Alle underskrifter sendes til Ghanas præsident, John Mahama.

“Jeg nægtede at lade [landsby]høvdingen gifte sig med en af mine døtre. En dag blev et barn i landsbyen syg, og høvdingen anklagede mig”.

Kvinde i Gnani-lejren

Ny lov skal redde liv

Ghanas parlament har allerede vedtaget et lovforslag, der skal tage fat på dette alvorlige problem.

Den såkaldte anti-hekselov har til formål at:

  • Gøre det ulovligt at anklage nogen for hekseri og indføre strenge straffe for dem, der udøver vold og andre overgreb mod folk anklaget for “hekseri”.
  • Sikre, at de anklagede får adgang til beskyttelse og støtte – herunder sikre opholdssteder, psykologhjælp og programmer for reintegration i samfundet.
  • Styrke retsstaten ved at give ofrene juridisk bistand, så de kan søge retfærdighed og erstatning.

Loven blev vedtaget af parlamentet i juli 2023, men den tidligere præsident Nana Addo Dankwa Akufo-Addo nægtede at underskrive den med henvisning til angivelige procedurefejl ved lovforslagets fremlæggelse.

Lovforslaget blev genfremlagt i marts 2025. Når det er vedtaget, skal det underskrives af den nye præsident John Mahama for at træde i kraft.

Amnesty mener, at anti-hekseloven vil styrke menneskerettighedsbeskyttelsen i Ghana betydeligt. Skriv under og kræv, at præsident Mahama tager ansvar!

“Min nabo sagde, at han drømte, […] at jeg prøvede at dræbe ham. Han vil ikke have mig i lokalsamfundet – derfor anklagede han mig”.

Kvinde i Gnani-lejren

Amnesty-rapport: Hekseanklager rammer hundredvis af kvinder

Vores researchere har dokumenteret, at de ghanesiske myndigheder ikke gør nok for at forhindre heksejagt eller sikre en retfærdig behandling af de anklagede.

Myndighedernes passivitet fører til grove menneskerettighedskrænkelser og – i værste fald – døden. Det fremgår af Amnestys rapport Branded for life: How witchcraft accusations lead to human rights violations of hundreds of women in North Ghana fra april 2025.

Rapporten dokumenterer forholdene i fire uformelle lejre, hvor folk – hovedsageligt ældre kvinder – lever under umenneskelige vilkår efter at være blevet tvunget væk fra deres hjem på grund af hekseanklager. Der er mangel på adgang til sundhedspleje, mad, rent vand og sikre boligforhold. Mulighederne for at forsørge sig selv er stærkt begrænsede.

På tidspunktet for Amnestys besøg i november 2023 og april 2024 boede der over 500 mennesker i lejrene. – Denne dybt forankrede og udbredte praksis har medført ubeskrivelig lidelse og vold. De berørte har brug for beskyttelse og kompensation, siger Amnestys researcher, Michèle Eken.

De udsatte kvinder i Ghana har brug for beskyttelse!

Amnesty-rapport: Hekseanklager rammer hundredvis af kvinder

Trumps notat, der blev brugt som grundlag for at sætte militæret ind, indeholder falske påstande og misbruger loven. Det er samtidig formuleret så bredt, at det kan bruges alle steder, hvor der foregår demonstrationer – særligt når ICE eller andre føderale agenter udfører voldelige og aggressive razziaer på arbejdspladser og i nabolag, hvor der er immigranter.

Den amerikanske præsident har endda sagt, at der vil komme flere af denne slags razziaer over hele landet og advarede samtidig om, at enhver form for protest ville blive mødt med ”den samme eller endnu mere styrke”, som vi har set i Los Angeles.

Borgerne i USA har ret til at demonstrere!

Sårbare kvinder rammes hårdest

Anklager om hekseri opstår ofte inden for familien eller lokalsamfundet efter tragiske hændelser som sygdom eller død. Ældre kvinder, der lever i fattigdom, har helbredsproblemer eller funktionsnedsættelser, er særligt udsatte – ligesom kvinder, der ikke følger traditionelle kønsroller.

I nogle tilfælde bygger anklagerne endda på drømme.

“Min nabo sagde, at han drømte, […] at jeg prøvede at dræbe ham. Han vil ikke have mig i lokalsamfundet – derfor anklagede han mig, fortalte en kvinde i Gnani-lejren”.

En anden kvinde blev anklaget, efter hun modsatte sig et ægteskab:

“Jeg nægtede at lade [landsby]høvdingen gifte sig med en af mine døtre. En dag blev et barn i landsbyen syg, og høvdingen anklagede mig”, fortalte hun.

Myndighederne sikrer ikke ordentlige levevilkår i lejrene

Kvinder anklaget for hekseri har ingen steder at søge sikkerhed – undtagen i lejre i det nordlige og nordøstlige Ghana.

Selvom lejrene tilbyder ly, er forholdene elendige. En kvinde i 80’erne i Kukuo-lejren har ikke kunnet forsørge sig selv, siden hun flygtede fra sin landsby. Hun sagde:

“Jeg savner meget hjemmefra. Jeg havde alt. Jeg høstede sheanødder. Nu, hvis ingen giver mig mad – hvordan skal jeg så spise?”

Regeringen har ikke sikret tilstrækkelig adgang til mad eller rent vand i lejrene. Sundhedstilbud er utilstrækkelige, og der er ingen statslige programmer, der hjælper kvinderne økonomisk.

“Når folk i lejrene ikke kan forsørge sig selv, har myndighederne pligt til at beskytte og støtte dem. Men de har ikke levet op til den pligt”, siger Marceau Sivieude, Amnesty Internationals regionsdirektør for Vest- og Centralafrika.

Regeringen i Ghana skal sørge for, at overgrebene stopper!

Hekseanklager og rituelle overgreb skal kriminaliseres

Vidneudsagn viser, at staten ikke formår at skabe et miljø, hvor hekseanklager og vold bliver efterforsket og retsforfulgt. Det medfører, at overgrebene gentager sig.

Ved ikke at indføre en specifik juridisk ramme mod denne skadelige praksis svigter myndighederne deres ansvar for at beskytte ofrene.

“Regeringen bør vedtage lovgivning, der specifikt kriminaliserer hekseanklager og rituelle overgreb – og samtidig iværksætte beskyttelsestiltag for potentielle ofre”, siger Genevieve Partington, generalsekretær for Amnesty International Ghana og medlem af Coalition Against Witchcraft Accusations, en sammenslutning oprettet efter drabet på den 90-årige kvinde i juli 2020.

De bagvedliggende årsager skal også adresseres

Troen på hekseri er dybt rodfæstet i flere samfund. At kriminalisere hekseanklager alene vil ikke løse problemet.

Nogle initiativer er blevet gennemført af frivillige organisationer og lokale myndigheder, men de er utilstrækkelige til at bekæmpe stereotyper og overtro i større skala. Regeringen i Ghana må derfor iværksætte en langsigtet national oplysningskampagne, der udfordrer de kulturelle og sociale praksisser, som diskriminerer kvinder og ældre.