Opdateret 18. november 2024
Sharifeh Mohammadis advokat har oplyst, at den iranske højesteret har omstødt dødsdommen og sendt den til behandling hos en lavere retsinstans. Amnesty følger fortsat hendes sag nøje!
To år efter Jina Masha Aminis død i moralpolitiets varetægt og begyndelsen på Kvinde-Liv-Frihed-bevægelsen i Iran fortsætter regimet den brutale kurs mod kritikere af styret. Efter en dybt uretfærdig retssag blev Sharifeh Mohammadi i juni dømt til døden for sin fredelige menneskerettighedsaktivisme, og hun kan blive henrettet når som helst. Dødsdommen over Sharifeh skal ophæves, og hun skal løslades straks!
Sharifeh Mohammadi befandt sig derhjemme, da agenter fra den iranske efterretningstjeneste den 5. december sidste år pludselig dukkede op og arresterede hende vilkårligt. Efter at have beslaglagt hendes elektroniske udstyr og andre personlige ting blev den 45-årige menneskerettighedsaktivist taget med til et detentionscenter i sin hjemby Rasht i det nordvestlige Iran.
Skriv under på vores aktion, der kræver, at regimet i Iran stopper alle planer om at henrette Sharifeh!
Afhørt med bind for øjnene
I detentionscentret blev Sharifeh igen og igen afhørt om hendes menneskerettighedsaktivisme, mens hun havde bind for øjnene. Der blev særligt spurgt ind til hendes modstand mod dødsstraf og støtte til fanger, der sidder fængslet af politiske årsager.
Efter adskillige dage, hvor Sharifeh hverken havde fået lov til at tale med en advokat eller sin familie, blev hun overført til en isolationscelle i Lakan-fængslet i Gilan-provinsen, hvor afhøringerne om hendes aktivisme fortsatte.
Udsat for tortur
28. december – efter at hun pludselig var blev forflyttet til et af efterretningstjenestens detentionscentre i byen Sanandaj, der ligger cirka 500 kilometer fra Rasht – blev Sharifeh igen afhørt. Ifølge en troværdig kilde blev hun samtidig udsat for tortur og anden mishandling, der blandt andet omfattede gentagne slag i ansigtet og hovedet, mens hun havde bind for øjnene. Slagene efterlod hende med tydelige skader.
Klagede over behandling
Agenterne fra den iranske efterretningstjeneste forsøgte at tvinge en ”tilståelse” frem om, at Sharifeh havde bånd til det forbudte kurdiske oppositionsparti Komala, der har base i den kurdiske region i Iran.
I slutningen af januar i år blev Sharifeh flyttet endnu engang – denne gang til fængslet i Sanandaj, hvor hun igen blev isolationsfængslet. Her klagede hun over den behandling, hun var blevet udsat for i efterretningsvæsnets detentionscenter, men der blev ikke iværksat nogen undersøgelser.
Sharifeh er udelukkende blevet dømt på grund af sin fredelige menneskerettighedsaktivisme og skal løslades straks!
Vores krav
Det iranske regime skal:
- stoppe alle planer om at henrette Sharifeh Mohammadi
- ophæve dødsdommen mod hende
- løslade hende omgående og uden betingelser
- indtil da sikre hende tilstrækkelig og ordentlig sundhedspleje
- tillade besøg fra hendes familie og advokater
- beskytte hende mod yderligere tortur og mishandling
- beordre en uafhængig, effektiv og upartisk undersøgelse af hendes påstande om tortur
- retsforfølge alle, der kan mistænkes for at have gjort noget kriminelt i denne sag, ved retfærdige retssager
- Indføre et øjeblikkeligt moratorium for henrettelser med henblik på at afskaffe dødsstraffen helt.
Hvorfor skal jeg skrive under?
Hver underskrift er med til at lægge pres på det iranske regime og viser dem, at det internationale samfund holder øje med, hvad der foregår i landet.
Hvad sker der med min underskrift?
Antallet af underskrifter sendes til chefen for det iranske retsvæsen, Gholamhossein Mohseni Ejei, via Irans EU-ambassade i Bruxelles.
Af sikkerhedshensyn sender vi kun antallet af underskrifter og ikke navnene på dem, der har skrevet under.
Presset til at trække sine klager tilbage
Fire uger senere pressede anklagemyndigheden hende i stedet til at trække klagerne tilbage. På det tidspunkt var sårene i hendes ansigt helet, og anklagemyndigheden lod Sharifeh vide, at hun ikke ville blive flyttet tilbage til Lakan-fængslet tæt på hendes familie, hvis hun blev ved med at insistere på, at der skulle foretages en undersøgelse. I slutningen af februar blev Sharifeh så sendt tilbage til Lakan-fængslet, hvor hun stadig befinder sig.
Mand også fængslet og anklaget
Indtil Sharifeh blev overført til det almindelige fængselsafsnit i begyndelsen af marts, fik hun kun lov til at foretage få og meget korte telefonopkald til sin familie. Efter at have brugt flere måneder på at følge op på sin kones sag blev Sharifehs mand, Sirous Fattahi, arresteret den 11. juni. Han blev løsladt mod kaution ni dage senere. Myndighederne har nu åbnet to sager imod ham: En ved Revolutionsdomstolen og en anden ved en straffedomstol. De falske anklager går udelukkende på hans kamp for at få Sharifeh løsladt og inkluderer at ”sprede løgne med intentionen om at forstyrre den offentlige mening”.
Retssag varede kun en halv time
Sharifehs retssag ved Revolutionsdomstolens afdeling 1 i Rasht varede en halv time og var dybt uretfærdig. Hendes advokat fik kun ti minutter til at præsentere et forsvar, og Sharifeh deltog selv fra fængslet via en videoforbindelse, men fik ikke lov til at sige noget.
Dommen fra 30. juni, som Amnesty nøje har gennemgået, oplister fredelige menneskerettighedsaktiviteter, der ifølge de iranske myndigheder er ”bevis” på Sharifehs handlinger ”mod den islamiske iranske republiks fundament”. Herunder at hun bakker op om afskaffelse af dødsstraf i Iran og arbejderes ret til at stifte fagforeninger, samt at hun har været i besiddelse af dokumenter, der støtter kvindelige politiske fanger.
Forpligtet til at undersøge påstande om tortur
Ifølge menneskerettighederne er myndigheder forpligtet til at sikre uafhængige, upartiske og effektive undersøgelser af påstande om tortur og anden mishandling, når der eksisterer informationer om sådanne påståede forbrydelser – også selv der ikke er blevet indgivet en formel klage.
Myndigheder afviser eller nægter tortur
Amnesty har gentagne gange dokumenteret, hvordan anklagemyndighederne i Iran rutinemæssigt afviser eller nægter anklager om tortur og anden mishandling i stedet for at undersøge dem. De gør intet for at beskytte de mennesker, der overlever repressalier fra efterretnings- og sikkerhedsstyrker. Derimod bliver overleverne i nogle tilfælde straffet, hvilket forankrer straffriheden.
Intensiveret brugen af dødsstraf
I kølvandet på Kvinde-Liv-Frihed-oprøret i efteråret 2022 har de iranske myndigheder intensiveret brugen af dødsstraf for at sprede frygt i befolkningen og fastholde grebet om magten. Denne stigning inkluderer brugen af dødsstraf mod kvinder på baggrund af politisk motiverede anklager. Den kurdiske civilsamfundsaktivist Pakhshan Azizi blev i juli dømt for ”bevæbnet oprør mod staten” og dømt til døden af Revolutionsdomstolen – udelukkende på grund af hendes fredelige aktivisme.
To andre kvinder, Wrisha Moradi og Nasim Gholami Simiyari, blev også retsforfulgt for ”bevæbnet oprør mod staten” i separate sager.
Etnisk minoritet særlig udsat
I 2023 foretog de iranske myndigheder mindst 853 henrettelser, og brugen af dødsstraf er særligt gået ud over Irans forfulgte Baluchi-minoritet, der udgør fem procent af befolkningen, men tegnede sig for 20 procent af alle henrettelser i 2023. Det iranske regime bruger fortsat henrettelser som et våben mod eventuel kritik og oprør i 2024, herunder af etniske minoriteter og systemkritikere.