Russiske angreb på en børnehave og skoler og brug af ulovlige våben som klyngebomber har dræbt og såret mange mennesker, herunder børn, i Ukraine. Vær med til at vise Putin, at verden står sammen mod angrebene! Skriv under på aktionen nu.
Klokken fem om morgenen den 24. februar vågnede ukrainerne op til nyheden om, at Rusland havde invaderet deres land. Få timer senere kunne Amnestys ansatte rapportere om vilkårlige angreb på civile over hele landet. Siden da har den russiske regering kun optrappet sine angreb i hjertet af Ukraine.
Jeg vågnede op til det værste mareridt. Det var den længste dag i mit liv.
Dzvenyslava Shcherba, aktivismekoordinator i Amnesty Ukraine
Sådan beskriver 21-årige Dzvenyslava Shcherba dagen, hvor Rusland indledte invasionen af Ukraine. Hun er til daglig aktivismekoordinator hos Amnesty International i Ukraine. Amnesty Danmark har kontaktet hende via skype. Hun befinder sig nu i den vestlige ukrainske by Lviv, hvor hun er flygtet til sammen med sin familie.
Vores researchere er til stede i de omkringliggende lande. Ved hjælp af flygtninges øjenvidneberetninger og analyser af billeder og videoer har vi dokumenteret russiske angreb mod sygehuse, skoler og en børnehave. Vi har også afsløret, hvordan russisk militær gør brug af klyngebomber, som er forbudt og udgør krigsforbrydelser, hvis anvendt i tætbefolkede områder.
Nu frygter vi, at den russiske krigsførelse i Ukraine kan føre til store tab af civile liv. Mennesker dør, herunder børn, og mange tusinder liv er i fare.
Vladimir Putin skal stoppe sin aggressive krigsførelse og beskytte civile i Ukraine – skriv under på aktionen nu!
Gør brug af ulovlige våben
Angreb mod civile mål som børnehaver og skoler eller brug af våben, som ikke skelner mellem civile og militære mål, er i strid med folkeretten.
Sammen med resten af hovedstadens indbyggere søgte Dzvenyslava og hendes familie sikkerhed i beskyttelsesrum og i metroen, da krigen begyndte.
Sirenerne hylede, og vi kunne høre eksplosioner. Det var helt forfærdeligt. Der var mange mennesker. Børn og folk med kæledyr.
Dzvenyslava Shcherba
Ingen af skolerne og børnehaverne, hvor Amnesty har dokumenteret angreb, ser ud til at have været blevet brugt til militære formål.
Brug af klyngebomber i tætbefolkede områder er i strid med folkeretten. Klyngebomber rammer bredt og vilkårligt, og de vil med stor sandsynlighed ramme civile.
Amnesty mener, at disse angreb skal undersøges som mulige krigsforbrydelser.
Brud på FN-pagten
Den russiske regering har brudt FN-pagten ved at gøre brug af ulovlig magtanvendelse mod en anden stat, uden det var i overensstemmelse med folkeretten.
FN-pagten blev underskrevet af de fem permanente medlemslande i Sikkerhedsrådet (USA, Frankrig, Kina, Rusland og England) efter afslutningen af Anden Verdenskrig i 1945.
Den russiske regering misbruger nu sin position som permanent medlem af Sikkerhedsrådet til at undgå at blive holdt ansvarlig for sine krigsforbrydelser.
Solidariteten fra omverdenen, som Ukraine oplever fra helt almindelige mennesker, der blandt andet tager til Ukraines grænser for at hjælpe de mange flygtninge, gør også stort indtryk Dzvenyslava.
Det støtter mig virkelig, når jeg ser mennesker demonstrere og presse på for, at vi får mere sikkerhed her i Ukraine.
Dzvenyslava Shcherba
Amnesty-kontorer over hele verden mobiliserer nu mennesker til at sige fra over for Ruslands angreb på civile i Ukraine. Du kan bidrage ved at underskrive aktionen.
Sammen lægger vi pres på myndighederne i Rusland.
Hvad gør Amnesty?
Vores efterforskere geolokaliserer angreb og følger op med interviews i felten for at verificere og tjekke fakta.
Vores krav
Amnesty kræver, at Rusland:
- Beskytter civile liv i Ukraine.
- Omgående stopper brugen af militær magt i strid med folkeretten, såsom angreb på civile mål og brug af klyngebomber i tætbefolkede områder.
- Respekterer menneskerettighederne.
- Respekterer krigens regler.
Hvorfor skal jeg skrive under?
Jo flere, der siger fra over for Vladimir Putins krigsforbrydelser, desto større pres kan vi lægge. Amnesty-kontorer verden over samler underskrifter ind til den russiske ambassade eller sender mails til den russiske forsvarsminister. Den russiske ambassade har meldepligt, hvilket betyder, at de skal underrette deres land, når de modtager en henvendelse.
Vi kan gøre en forskel sammen og sikre, at Putin ved, at hele verden følger med i deres handlinger i Ukraine. Det store globale pres KAN gøre en forskel!
Hvad sker der med min underskrift?
Amnestys Rusland-eksperter har vurderet, at den mest effektive måde at lægge pres på Vladimir Putin er ved at sende underskrifterne fra Danmark løbende til Ruslands ambassade i Danmark og direkte til Putins forsvarsminister.
Hvordan arbejder Amnesty med Ukraine netop nu?
- DOKUMENTATION AF ANGREB: Det er vigtigt, at Amnesty lokaliserer de angreb, der finder sted under krigen i Ukraine. På den måde kan vi efterfølgende bruge vores dokumentation til at stille Rusland ansvarlig for sine krigsforbrydelser ved Den Internationale Straffedomstol i Haag i Holland.
Vores efterforskere interviewer eksempelvis ukrainske flygtninge ved grænsen til Polen for at tjekke fakta. Blandt andet har vi dokumenteret et missilangreb udenfor et sygehus i Ukraine, som dræbte mindst to civile. - VERIFICERING AF INFORMATION: Krigen i Ukraine er ikke bare en krig med våben. Det er også en krig om sandheden, hvor der spredes utrolig meget misinformation.
Vores digitale researchere verificerer billeder og videoer, som vi har indsamlet på nettet, så vi kan være sikre på, at informationen er korrekt. Det gør de ved en minutiøs gennemgang af materialet.
Ruslands angreb på Ukraine
Mandag den 21. februar anerkendte Ruslands præsident Vladimir Putin de to udbryderrepublikker Luhansk og Donetsk i Østukraine som selvstændige stater.
Om morgenen den 24. februar invaderede Rusland Ukraine. Russiske kampvogne rullede ind i landet og angreb militæret fra flere sider. Siden har Rusland optrappet sin aggressive krigsførelse.