Grønlænderne har gjort deres holdning klar: De ønsker at bestemme deres egen fremtid – som de har ret til i henhold til international lov. Men Grønland har brug for støtte. Vi kræver, at den amerikanske regering respekterer deres allierede og behandler Grønland med den respekt, de fortjener.

Grønland er ikke til salg. Det er ikke et territorium, der kan købes, annekteres eller forhandles væk. Det er hjemsted for 57.000 mennesker, der har deres eget sprog, kultur, parlament og demokratisk valgte regering.

De ønsker ikke at blive en del af USA. Det grønlandske folk har gjort sin holdning klar: De ønsker at bestemme deres egen fremtid – som de har ret til i henhold til dansk og international lov. Men Grønland har brug for støtte.

Derfor opfordrer vi den amerikanske regering til at respektere det generelle princip i international lov om suverænitet og det grønlandske folks ret til selvbestemmelse.

Og vi opfordrer dig til at stå sammen med dem ved at skrive under på en støtte rettet mod den amerikanske ambassade i Danmark.

Hvorfor dette er vigtigt for dig

Grønlænderne er mod deres vilje blevet frontlinjen i kampen for en ny verdensorden, hvor princippet om suverænitet og demokrati tilsidesættes. Situationen om Grønland er en test af, om de grundlæggende principper, som vores moderne verden er bygget på, stadig gælder: at mennesker har ret til at bestemme deres egen fremtid, at grænser ikke kan ændres ved trusler eller magt, og at demokrati ikke er til forhandling.

Hvis disse principper kan tilsidesættes for Grønland, kan de tilsidesættes hvor som helst. For enhver lille nation. For ethvert folk, der ikke har magt til at forsvare sig selv.

Det er et spørgsmål om, hvilken slags verden vi ønsker at leve i.

Et folk, der allerede har truffet en beslutning: Grønlands regering og alle større politiske partier har klart tilkendegivet, at Grønland ikke er til salg, og at de ikke ønsker at blive en del af USA. Grønlænderne ønsker selv at bestemme deres vej ind i fremtiden.

Support Greenland er en international koalition af civilsamfundsorganisationer, der støtter det grønlandske folk i forsvaret af deres ret til selvbestemmelse.

Stå sammen med Grønland

Grønland er en del af Rigsfællesskabet – og grønlændere er vores medborgere. Nu har de brug for vores opbakning.

1. Vis, at danskerne står bag grønlændernes ret til selvbestemmelse. Vi afleverer alle underskrifter til den amerikanske ambassade.
2. Del budskabet – Tal med din omgangskreds. Del kampagnen på sociale medier. Vis, at Danmark bakker op.

Kalaallit Nunaat tapersersortigu

Kalaallit aalajangeereerput: Nammineerlutik siunissartik ilusilersorusuppaat – inatsit nunani tamani atuuttoq naapertorlugu tamanna pisinnaatitaaffigaat. Taamaakkaluartorli Kalaallit Nunaata tapersersorneqarnissaa suli pisariaqarpoq. Amerikamiut ilitik Kalaallit Nunaallu ataqqinnitsumik iliuuseqarfigeqquagut.

Kalaallit Nunaat tuniniagaanngilaq. Nunaavoq pisiarineqarsinnaanngitsoq tiguarneqarsinnaanngitsorlu. Inuit 57.000-it nunarivaat, taakkualu inatsisartoqarlutik naalakkersuisoqarlutillu namminneq oqaatsitik kulturertillu atugaralugit inuupput.

Kalaallit USA-mut ilanngukkusunngillat. Inuiaat kalaallit aalajangeereerput: Nammineerlutik siunissartik ilusilersorusuppaat – inatsit Danmarkimi nunanilu tamani atuuttoq naapertorlugu tamanna pisinnaatitaaffigaat. Kalaallit Nunaalli tapersersorneqarnissaa suli pisariaqarpoq.

Taamaattumik inatsit nunani tamani atuuttoq aallaavigalugu kalaallit kiffaanngissuseqarnerat aalajangiisinnaatitaanerallu ataqqinnitsumik iliuuseqarfigeqquagut.

Illit tapersersueqataanissat aamma kaammattuutigaarput – amerikamiut aallartitaqarfiannut allakkamik atsiukkamik nassiussilerutta tapersersueqataasinnaavutit.

Ilinnut sooq pingaaruteqarpa?

Kalaallit namminneq kissaatiginngisaminnik nunarsuup allatut aaqqissorneqalernerani oqallisigineqalersimapput, uanilu kiffaanngissuseq demokratiilu qarsupiinnarneqarsimapput.

Kalaallit Nunaanni maannakkut pisut nunarsuatsinni tunngaviusumik naleqartitatta atuunnerannik misissuineruvoq, ukuullutillu: Inuit siunissartik pillugu nammineerlutik aalajangiisinnaatitaanerat, qunusaarineq aqqutigalugu nunat killingi allanngortinneqarsinnaannginnerat aamma demokratiip pingaaruteqarnerata apeqquserneqarsinnaannginnera.

Kalaallit Nunaat pillugu naleqartitat ukua immineerneqarpata, sumiluunniit immineerneqarsinnaalissapput. Nunami sumiluunniit, inuiaallu imminnik illersuisinnaanngitsut akornanni.

Nunarsuarmi qanoq ittumi inoorusunnerluta maanna pineqalerpoq.

Kaammattuutigisarput

Aalajangiisinnaatitaaneq aamma inatsit nunani tamani atuuttoq ataqqeqqullugit tapersersueqataanissat kaammattuutigaarput: Inuiaat kalaallit taamaallaat Kalaallit Nunaata siunissaa ilusilersorsinnaavaat.

Atsiornerit tamaasa Support Greenland-imit amerikamiut aallartitaqarfiannut Danmarkimiittumut nassiunneqassapput. Tamanna kalaaliulluta ataatsimoornitsinnik oqariartuutaavoq.

Inuiaat aalajangeereersut: Kalaallit Nunaanni naalakkersuisut partiillu Kalaallit Nunaata tuniniagaannginnera USA-mullu ilanngunneqarusunnginnera ersarissumik oqariartuutigereerpaat. Kalaallit siunissartik nammineerlutik ilusilersorusuppaat.

Support Greenland tassaavoq nunani assigiinngitsuni iligiit (koalition), inuiaat kalaallit aalajangiisinnaatitaanerannik illersuisut.

Kalaallit Nunaat tapersersortigu

Kalaallit Nunaat naalagaaffeqatigiiffimmi ilaavoq – taamaattumillu kalaallit Danmarkimi innuttaasooqataapput. Tapersersorneqarnissamik maannakkut pisariaqartitsipput.

Qallunaat kalaallit aalajangiisinnaatitaanerannik illersuinerat takutitsigu. Atsiornerit    tamaasa amerikamiut aallartitaqarfiannut nassiukkumaarpagut.

Oqariartuut siammarteruk – Nalunngisatit ikinngutitillu oqarfigisinnaavatit. Inoqatinut attaveqaatitigut (SoMe) siammartereqataasinnaavutit. Danmarkip tapersersuinera takutiguk.