Amnesty Internationals udvalg for økonomisk støtte uddeler løbende støttebeløb, som tildeles i overensstemmelse med udvalgets retningslinjer fastlagt af Amnestys årlige landsmøde.
Der uddeles midler til følgende formål:
a) Relief i overensstemmelse med Amnesty Internationals gældende regler for relief. Med relief menes økonomisk støtte til samvittighedsfanger og andre ofre for menneskerettighedskrænkelser.
b) Lægelige eller juridiske formål med relation til Amnesty Internationals arbejde.
c) Hjælp til andre afdelinger af Amnesty International, hvor disse har et akut behov som følge af politisk ustabilitet eller trusler.
I forbindelse med tildelingen af midler lægges der særlig vægt på, om der er tale om situationer af akut karakter, og om der er tale om grove overgreb mod menneskerettighederne.
Udvalgets midler er begrænsede, og der vil blive foretaget en individuel vurdering af de indkomne ansøgninger for at fordele midlerne på den mest effektive måde.
Størrelsen af udvalgets midler varierer fra år til år. Men typisk vil der blive uddelt ca. 100.000 kr. pr år.
Udvalget behandler består af tre personer, der løbende behandler de indkomne ansøgninger. Der vil blive udsendt skriftligt svar til ansøgerne, der kan forvente at modtage svaret i løbet af 14 dage.
Kontakten til udvalget foregår via Erik Jenrich Sørensen på vores sekretariat. E-mail: esoerensen@amnesty.dk. Telefon: 33 45 65 65.
Du finder ansøgningsskemaet her. Ansøgning kan mailes til Erik Sørensen på ovennævnte e-mailadresse eller sendes pr. post til:
Amnesty International
Gammeltorv 8, 5. sal
1457 København K
Att.: Erik Jenrich Sørensen