Protesterne mod det iranske præstestyre er kun taget til i styrke og omfang, siden 22-årige Jina Mahsa Amini døde i det iranske moralpolitis varetægt i september.
Kvinder går på gaden og smider deres tørklæder for at vise deres mistillid til præstestyret. Velvidende at de, ved at udfordre kravet om tildækning, risikerer at blive fængslet.
Kvinders rettigheder er menneskerettigheder, og det inkluderer blandt andet retten til at leve fri fra vold og diskrimination. Det er, hvad kvinderne i Iran kæmper for lige nu.
Støt vores arbejde for kvinders rettigheder i hele verden.
Sådan arbejder Amnesty for kvinders rettigheder:
- Vi dokumenterer overgrebene og fortæller om det til resten af verden
- Gennem research, fortalerarbejde og kampagner presser vi magthaverne til at respektere kvinders rettigheder
- Vi arbejder for retten til at bestemme over egen krop