Menneskerettighederne er under et voldsomt pres – der er for alvor brug for et stærkt folkeligt modsvar!

I Amnesty International arbejder vi for en mere retfærdig verden. Det gør vi med udgangspunkt i menneskerettighederne, og vores arbejde er trebenet: Vi dokumenterer, vi informerer, og vi aktionerer.

Medlemskab omfatter:

  • Sikre og fremme menneskerettighederne
  • Mulighed for at deltage på Amnestys landsmøde (generalforsamling)
  • Tale- og stemmeret efter seks måneders medlemskab til Amnestys landsmøde, hvor bestyrelsen vælges
  • Kontingentsats, der passer til dine omstændigheder. Kontingentet er ikke skattefradragsberettiget.

Som medlem af Amnesty International er du med til at støtte vores arbejde:

  • Vi efterforsker og afslører brud på menneskerettighederne. Vores efterforskere er dér, hvor det sker: I krigszoner, fangelejre og andre steder, hvor mennesker er udsatte. De er i kontakt med mennesker i brændpunkter, og de dokumenterer overgreb – ofte mens krig og uroligheder udspiller sig for øjnene af dem.
  • Vi informerer resten af verden og stopper overgreb. Så snart vi har dokumentation og bevis for overgreb eller diskrimination, sørger vi for, at sandheden kommer frem. Vores efterforskningsteam udarbejder rapporter, analyser og pressemeddelelser i kampen for at oplyse omverdenen.
  • Vi beskytter udsatte menneskers rettigheder. Når et menneskes liv er i fare, starter vi hasteaktioner og underskriftskampagner, der bakkes op af folk fra hele verden. Mobiliseringen lægger pres på magtudøvere, og sådan støtter vi mennesker, der er uskyldigt fængslet, risikerer dødsstraf eller har fået frataget deres rettigheder.

Andre måder at støtte på

Livtidsmedlem

Kontakt medlemsservice, hvis du er interesseret i at høre mere om livstidsmedlemskabet.

Mail: amnesty@amnesty.dk

Sådan arbejder vi

Amnestys arbejde er bygget op om research, der er med til at dokumentere menneskerettighedskrænkelser verden over. Vi arbejder ud fra princippet: Dokumenter, informer og aktioner!

Vi bestræber os på at være tilstede, hvor menneskerettighedskrænkelserne finder sted, og vi har researchere i felten verden over.

Vores researchere indsamler dokumentation for de krænkelser der desværre finder sted mange steder på kloden. Det kan være ved at interviewe de mennesker, der har oplevet eller været udsat for krænkelser eller igennem observationer i fx krigszoner, på fængselsgangen eller i flygtningelejre.

Vi samarbejder med læger, der dokumenterer skader fra tortur eller ulovlige brug af kemiske våben, og vi benytter satellitfotos fra udsatte områder til at bevise angreb over større befolkningsgrupper.

Alle disse typer for dokumentation bruger vi til at aktionere og handle på sager, hvor vi igennem internationalt pres og lobbyisme kan ændre lovgivninger, få uskyldige ud af fængsler eller få stillet de ansvarlige magthavere til ansvar for overgreb på civile.

Derfor er Amnestys research uundværligt i kampen for at få menneskerettighedskrænkelserne op i dagens lys og gøre en forskel.