Det er gået stejlt ned ad bakke for menneskerettighederne i Afghanistan, siden Taliban kom til magten. Særligt landets kvinder og pigers rettigheder er under hårdt pres.

Taliban har indført strenge udgangsforbud, så kvinder ikke længere må gå på gaden uden en mandlig ledsager. De har beordret landets kvinder til at dække deres ansigter til. De har forhindret kvinder i at arbejde, og piger fra 6. klasse må ikke længere gå i skole. De afghanske pigers fremtidsdrømme er blevet taget fra dem og erstattet med en reel frygt for at ende som barnebrude.

Vær med til at sikre de afghanske kvinder og piger en værdig og retfærdig fremtid. Med din støtte kan Amnesty blive ved med at dokumentere Talibans menneskerettighedskrænkelser. Og vi kan råbe det internationale samfund op, så der kan blive lagt pres på Taliban.

Alle har ret til at ytre sig, uddanne sig og bevæge sig frit omkring. Også de afghanske piger og kvinder.