Donald Trump fører en benhård kampagne mod menneskerettighederne. Derfor har vi brug for dig. Donér et valgfrit beløb – og stå sammen med os i kampen for frihed og menneskerettigheder for alle.
Trumps voldsomme angreb på samarbejdet mellem lande, ret til asyl, ligestilling, sundhed og klima gør stor skade – og forværrer livet for millioner af mennesker over hele verden. Med ham ved roret er det tydeligt, at det går den forkerte vej for vores frihedsrettigheder. Derfor står Amnesty International sammen på tværs af grænser for at sige fra over for hans autokratiske metoder.
Men vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for dig!
Trump angriber bredt og rammer globalt. Vores frihed til at ytre os, til at protestere, til at være dem, vi er – uanset køn, etnicitet eller tro – er under pres.
Verden har brug for handling
Du kan være med. Ved at donere et beløb er du med til at sikre, at vi kan reagere hurtigt, dokumentere overgreb og lægge pres på magthavere. Du giver Amnesty styrken til at stå op imod uretfærdighed – uanset hvor den finder sted.
Konflikter rundt om i verden er eskaleret voldsomt de senere år. Regeringer og væbnede grupper begår krigsforbrydelser og andre alvorlige krænkelser af folkeretten. Forbrydelser, der ødelægger millioner af menneskers liv.
Siden Amnesty International blev grundlagt i 1961, har det været vores fornemmeste opgave at agere kompas for, hvad der er rigtigt og forkert, når det kommer til menneskerettighederne. Historien fortæller os, at en verden med menneskerettigheder er bedre, end en verden uden.