Som samarbejdspartner for World Pride i København – også kendt som Copenhagen 2021 – sætter Amnesty både spot på inklusion og den chikane og diskrimination, som stadig er virkelighed for mange LGBTI+ personer i hele verden – også i Danmark.

Stadig meget at kæmpe for

Der er med andre ord stadig masser at kæmpe for, og som samarbejdspartner for World Pride i København – også kendt som Copenhagen 2021 – vil Amnesty både sætte fokus på inklusion og LGBTI+ personers rettigheder.

Amnesty mener, at det er en menneskeret at kunne leve et liv fri for diskrimination baseret på seksuel orientering, kønsidentitet og kønskarakteristika. Men desværre er der stadig mange steder i verden, hvor LGBTI+-personers rettigheder bliver krænket, og det er derfor, at Copenhagen 2021 er så vigtig.

Amnesty-fokus i mere end 40 år

Amnesty erklærede i 1979, at “forfølgelsen af personer på baggrund af deres homoseksualitet er en krænkelse af deres basale menneskerettigheder”. Men det var først i begyndelsen af 1990erne, at organisationen for alvor gik struktureret ind i kampen. Siden da er arbejdet for LGBTI+ personers rettigheder taget til både internationalt og i Danmark.

Din støtte vil hjælpe med at:

  • Dokumentere hvordan LGBTI+-personer verden over udsættes for diskriminering og hadkriminalitet.
  • Standse vold og overgreb som rammer mennesker på grund af deres seksuelle orientering, kønsidentitet og kønsudtryk.
  • Afskaffe diskriminerende love og forhindre nye diskriminerende lovforslag fra at blive vedtaget.
  • Forbygge fordomme mod LGBTI+-personer og sikre ligestilling.