Vil du udvikle og styrke dine kompetencer som aktivist? Og blive en del af et stærkt europæisk netværk af Amnesty Youth-aktivister? Så ansøg om en af de to pladser til årets European Youth Meeting.

Er du aktivist mellem 18-24 år, kan du søge om at komme med til årets European Youth Meeting, som i år foregår online.

European Youth Meeting (EYM) er en fantastisk mulighed for ungdomsaktivister fra alle Amnesty-sektioner i Europa til at mødes for at dele deres erfaring, viden og færdigheder, opbygge netværk og fremtidigt samarbejde, få ny viden og indsigt i udvalgte menneskerettighedsemner fra inspirerende talere og selv prøve kræfter som facilitatorer eller talere. Det hele er organiseret af en gruppe tidligere EYM-deltagere og Amnesty medarbejdere.

Årets konference finder sted den 14.-16. maj, og i Amnesty Danmark kan vi sende to Youth’ere afsted. Som ung aktivist i Amnesty er det en fantastisk mulighed for at styrke dit arbejde med menneskerettigheder!

Vil du med? Udfyld ansøgningsskemaet og send den til youth@amnesty.dk senest den 9. april.

Download ansøgningsskemaet, udfyld det og send det til youth@amnesty.dk senest den 9. april 2021.

EYM er Amnesty på højt plan. Man får virkelig sine egne horisonter udvidet til EYM. Man møder aktive og engagerede aktivister fra alle lag og får talt om aktivisme og hvordan det kan gøres anderledes, nyt og nemt tilgængeligt for alle. Der er workshops der har fokus på alt fra, hvordan man udvikler sin egen kampagne til, hvordan man som aktivist tager hensyn til ens egen psyke. Det er en uge spækket med nye indtryk, og hvor ens færdigheder går fra level 10 til 100. Du får skabt venskaber og netværk der rækker år ud.

Eman Ahmed – deltager på EYM 2016, arrangør på EYM 2018

Praktisk info

Tema – ungdomsaktivisme, græsrodsbevægelser og det stigende pres på civilsamfundet med fokus på udfordringer og muligheder.

  • Dato: 14.-16. maj
  • Du skal være mellem 18 og 24 år
  • Du skal have tidligere erfaring med aktivisme i Amnesty
  • Du vil fortsætte dit engagement i organisationen efter deltagelse
  • Du har muligvis deltaget til andre Amnesty arrangementer
  • Arbejdssproget er engelsk
  • Det er gratis at deltage
  • Ansøgningsskema udfyldes og sendes til youth@amnesty.dk
  • Frist er 9. april