Har du et politisk budskab som du brænder inde med eller bare noget, du gerne vil dele med verden på en ikke-virtuel platform? Så lav et banner og hæng det ud af dit vindue!

Selvom gaderne ligger øde hen, og de fleste holder sig hjemme, så er der stadig folk, som ikke kan blive hjemme fra arbejde, skal ud og handle eller bare er ude for at få noget frisk luft.

Derfor kan et banner skabe opmærksomhed om en bestemt problematik eller give folk en solidarisk high-five på deres vej.

Banneret kan være lavet af alt fra et gammelt viskestykke, T-shirt eller lagen. Vi har støvet denne lidt old-school how-to guide frem af Amnestys arkiver, hvis du skal bruge lidt mere vejledning til at få malet et flot banner.

Når du har hængt dit banner op, kan du jo gå ud i den friske luft, tage et billede af det og dele på de sociale medier med hashtaggene #youthpoweraction #activismfromhome #amnestyyouth

Hvis du ikke lige sidder med gode eksempler, er der her nogle du kan blive inspireret af:

  • Jeg kan blive hjemme, men ikke alle andre kan
  • En pandemi er ikke en undskyldning for racisme
  • Sammen hver for sig / Sammen alene
  • Human rights for everyone
  • Wash your hands, sneeze into your elbow and don’t be racist
  • Solidaritet
  • Vær stærk
  • Toilet rolls won’t save anyone – compassion, kindness and social distancing will!
  • Everything will be all right (som I bannerbilledet ovenover fra Italien)