Er du interesseret i et ansvarsfuldt studiejob med mening? Amnesty International søger én ny supervisor til vores telemarketingafdeling, hvor vi indsamler økonomisk støtte til vores menneskerettighedsarbejde ved at hverve nye medlemmer.

Ansøgningsfrist: 22. juni 2021

Arbejdstid: 15 timer

Amnesty International (AI) er verdens største menneskerettighedsorganisation med over tre millioner medlemmer på verdensplan. Amnesty er uafhængig, og derfor er støtten fra medlemmer helt afgørende for at sikre det globale menneskerettighedsarbejde. Dansk afdeling har derfor gennem de seneste år fokuseret på Face2Face, Door2Door og telemarketing for at optimere Amnestys medlemsskare. Udfordringen for Amnestys fundraising i de kommende år bliver en yderligere vækst i medlemmer såvel som indtægter, diversificering af indtægtsgrundlaget og konsolidering af medlemsbasen. Vi søger en supervisor, der brænder for disse emner.

Arbejdet som supervisor er vigtigt. Som supervisor står du for træning af nye medarbejdere samt coaching og motivation. Du vil indgå i vores supervisorteam, bestående af to koordinatorer på fuldtid og to supervisorer på deltid, der dagligt sparrer med projektlederen. Derudover vil du dagligt arbejde med et team af 30-50 dygtige og engagerede phonere. Du vil få en del af ansvaret for de daglige telemarketing-aktiviteter. Teamwork og eget initiativ skal gå op i en højere enhed. Vi er en afdeling med fuld fart på, ingen dage ligner hinanden, og socialt samvær er i højsæde.

Dine primære ansvarsområder bliver:

  • Motivering af phonerne, så de har de bedste forudsætninger for at hverve nye medlemmer til Amnesty International
  • Coache afdelingens phonere
  • Ansætte og afholde introforløb for nye phonere
  • Afholde events med fokus på at opnå afdelingens målsætninger

Vi søger en, der:

  • Har erfaring med telemarketingprojekter
  • Er udadvendt, glad og har lyst til at motivere
  • Har evne til at coache og træne den enkelte phoner
  • Kan skabe motivation og engagement omkring sig
  • Kan indfri konkrete målsætninger

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende og ansvarsfuldt job
  • En levende og dynamisk arbejdsplads med engagerede kolleger
  • En unik holdfølelse med et specifikt mål: at opnå de bedste resultater for menneskerettighederne
  • Udviklingsmuligheder og efteruddannelse
  • Central beliggenhed i København

Kontakt for yderligere information

Aleksandar Michelsen 
Projektleder
abvmichelsen@amnesty.dk
Tlf.: 33 45 65 65

 Som supervisor skal du kunne arbejde 15 timer fordelt på to ugedage fra kl. 14.00-21.30 inklusiv et ugentligt TM møde.

Vil du vide mere, så kontakt Aleksandar Michelsen på telefon 28 19 36 45, e-mail: abvmichelsen@amnesty.dk


Amnesty arbejder for at skabe størst mulig rummelighed og plads til forskellighed. Vi opfordrer derfor alle – uanset etnisk baggrund, religion, handicap, køn, seksuel orientering, alder og uddannelsesmæssig baggrund til at søge stillingen.