Ellinor er talsperson for Čorgaš-rensdyr-hyrdesamfundet i det allernordligste Norge. Hendes familie og kolleger tilhører det oprindelige Sámi-nomadefolk, der allerede oplever konsekvenserne af klimaforandringerne på deres livsgrundlag i form af ustabilt vejr og dårligere græsningsforhold.
Deres sommergræsgange i Norkyn er nu ekstra truet på grund af planerne om at bygge adskillige industrielle vindenergianlæg med hundredvis af vindmøller, veje og elektriske ledninger, der delvist vil optage og opdele deres sommergræsgange og udgøre en trussel mod Sámi-nomadefolkets levebrød og fødevaresystem.
Ellinor står i spidsen for sit folks kamp for at forsvare dets rettigheder, jord og fremtid. Hendes historie er et tydeligt eksempel på de mange og løbende kampe, som oprindelige folk står over for i krydsfeltet mellem klimaforandringer, landrettigheder og udviklingen af grøn energi.
Et brev giver håb
Hvordan virker det?
Mennesker fra hele verden skriver tusindvis af breve og underskrifter til personer, som er blevet chikaneret, truet, tortureret eller fængslet – blot for at være dem, de er, eller fordi de har ytret deres mening
Disse breve og underskrifter lægger pres på regeringer og magthavere og minder dem om, at resten af verden følger med i, hvad de foretager sig.

Hvad betyder et brev?
Det er efterhånden sjældent, at man skriver et brev.
Men forestil dig, at du er spærret inde, alene og uvidende om, hvorvidt nogen bekymrer sig om dig, hvor du er, og hvad du bliver udsat for. Og at du en dag modtager et brev fra nogen, som skriver, at de tænker på dig og kæmper sammen med dig.
Sådan et brev giver håb til fanger, der frygter, at de er glemte og kan i sidste ende betyde, at de bliver løsladt.

Årets andre sager
GUERRERAS POR LA AMAZONÍA – ECUADOR
SONIA DAHMANI – TUNESIEN
SAI ZAW THAIKE – MYANMAR
Vil du skrive fysiske breve?
Du kan få tilsendt et skrivesæt, hvis du ønsker at skrive fysiske breve. De skal sendes retur til os, så samler vi dem og sender dem videre, så de kan give håb.
Er du lærer og vil gerne tilmelde din klasse, så læs mere her