Skriv for Liv -

Her finder du en kort introduktion til menneskerettighederne, som du kan køre i klassen. Det er opdelt i 4 dele, med forskellige elementer.

Tidsforbrug: Del 1: 15 min. Del 2: 20 min. Del 3: 25 min. Del 4: 15 min.*.
*kræver hjemmearbejde
Fag: Dansk, historie og samfundsfag.
Materialer: Kopiark og tape.
Formål:

At eleverne bliver klædt på til temaet og bliver opmærksomme på, hvad menneskerettigheder og menneskerettighedsforkæmpere er, inden de introduceres til de fire ‘Skriv for Liv’-sager.
At hjælpe eleverne med at forstå menneskerettigheder gennem en interaktiv og fysisk aktivitet, der illustrerer lighed, retfærdighed og ulighed.

DEL 1 – HVAD ER MENNESKERETTIGHEDER?

SÅDAN GØR DU

Bed eleverne om at finde en makker ude på gulvet. Lad dem i et par omgange diskutere følgende spørgsmål:

Kender du det der med, at du er blevet uretfærdigt behandlet? Hvorfor følte du dig uretfærdigt behandlet? Kan du huske, hvilke følelser der opstod inde i dig?
Tænk over en situation, hvor du eller en anden person har stået op for dine egne eller andres rettigheder: Hvad skete der, hvilke udfordringer var der, og hvorfor var der tale om ‘mod’. Hvad fik dig til at reagere og hvorfor? Hvordan føltes det at reagere på en andens vegne?
Hvilke rettigheder bør mennesker have? Gælder dette ALLE mennesker? Hvorfor/hvorfor ikke?
Hvilke menneskerettigheder kan du få øje på i dit eget liv og hverdag?
Hvornår er menneskerettighederne vigtige i din egen hverdag?

Placer jer i rundkreds og drøft følgende spørgsmål med hinanden i klassen:

Hvad er rettigheder for noget?
Er der forskel på rettigheder og privilegier?
Kan I komme i tanke om rettigheder, som er eller bør være ukrænkelige?
Hvornår eller i hvilke situationer har I brugt jeres rettigheder i dag?
Har I nogensinde oplevet at få jeres rettigheder krænket?
Hvad er menneskerettighederne for noget? Og hvordan opstod de?

Fortæl klassen, at I nu skal i gang med at arbejde med ‘Skriv for Liv’-kampagnen, som organisationen Amnesty International står bag. Spørg:

Om eleverne kender Amnesty International?
Hvordan man kan kæmpe for menneskerettighederne?
Hvad gør Amnesty International fx for at kæmpe for andre menneskers rettigheder (hjælp gerne eleverne lidt på vej her og introducer dem til forløbet)?

DEL 3: RETTIGHEDSSPILLET

SÅDAN GØR DU

Print kopiark 2, og klip det ud. Tag de udklippede kort og tape dem på gulvet rundt omkring i klasseværelset, gangen eller andre åbne områder. Sørg for, at der er nok plads mellem kortene, så eleverne kan bevæge sig frit.
Forklar eleverne, at de skal deltage i et ”spil”, hvor de vil lære mere om forskellige menneskerettigheder. De skal bevæge sig rundt og forholde sig til eksempler på forskellige rettigheder.
Læs et scenarie op, fra kopiark 1, for klassen ad gangen.
Eleverne skal hurtigt bevæge sig til det kort på gulvet, som de mener svarer til spørgsmålet eller scenariet.
Når alle har valgt et kort, diskuterer I kort elevernes valg. Forklar, hvilken menneskerettighed spørgsmålet handler om, og hvorfor det er vigtigt.
Lav det evt. til en konkurrence ved at give point for rigtige svar, og se hvilket team, der kan samle flest point.

Afslut med en refleksionsrunde i plenum, hvor eleverne kan dele, hvad de tager med sig fra aktiviteten. Diskuter, hvordan menneskerettighederne påvirker deres egne liv og deres samfund.

DEL 2 – SE VIDEO OM MENNESKERETTIGHEDER

SÅDAN GØR DU

Se nedenstående video om menneskerettigheder i plenum (kilde: Amnesty International, Australien), og lad eleverne diskutere videoens indhold med en sidemakker – hvilke informationer får vi?
Forklar eleverne, at FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder består af 30 artikler, som kan opdeles i forskellige kategorier:

De civile rettigheder handler om.
De sociale og kulturelle rettigheder handler om retten til undervisning, en vis levestandard samt deltagelse i det kulturelle liv.
De civile og politiske rettigheder handler om retten til et liv i frihed, sikkerhed og værdighed samt religionsfrihed. Ligesom det også er dem, der handler om ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed og stemmeret samt sikkerhed for en retfærdig rettergang samt forbud mod tortur.
De økonomiske rettigheder handler om retten til en tilstrækkelig levefod for enhver familie, gode arbejdsvilkår og beskyttelse mod arbejdsløshed samt retten til et hjem.

Se videoen om FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1.21 min., Kilde: Institut for Menneskerettigheder) og saml dernæst eleverne i en inside-out circle, så̊ alle har en makker, de kan tale med. Lad makkerparrene diskutere hvert spørgsmål i ca. 30-60 sek., inden ydercirklen træder et skridt til højre, så̊ alle nu får en ny makker:

Hvad ved vi nu om menneskerettighederne?
Hvilke menneskerettigheder kan I komme i tanke om?
Kender I til nogen kendte aktivister, der kæmper for menneskerettighederne?
Hvis I skulle kæmpe for en sag, hvad skulle den dreje sig om?
Hvilke generelle trusler tror I, der er for menneskerettighedsforkæmpere rundt omkring i verden? Uddyb svaret så̊ godt, I kan.

Lav afslutningsvist en kort opsamling på øvelsen.

DEL 4: BONUSØVELSE – TAG FOTO AF MENNESKERETTIGHEDERNE*

*Hjemmearbejde

SÅDAN GØR DU

Lad eleverne gå på jagt efter menneskerettighederne i deres egen hverdag og liv. Bed dem om at tænke over spørgsmålene, som I har diskuteret i klassen:

Hvornår eller i hvilke situationer har I brugt jeres rettigheder i dag?
Hvilke menneskerettigheder kan du få øje på i dit eget liv og hverdag?
Hvornår er menneskerettighederne vigtige i din egen hverdag?

Bed dem medbringe deres billeder på en mobiltelefon og tal om følgende i både grupper og i plenum:

Hvordan var det at skulle dokumentere rettigheder med billeder?
Var det udfordrende eller let?
Er nogle rettigheder lettere at vise end andre – hvorfor/hvorfor ikke?
Hvem har ansvaret (hovedansvar og medansvar) for, at disse rettigheder bliver overholdt?

Tortur

Tortur er en grov krænkelse af menneskerettighederne, som består i, at en person med forsæt tilføjer et andet menneske fysisk eller psykisk lidelse eller smerte med ét bestemt formål, f.eks. at nedbryde denne person, tvinge oplysninger ud af vedkommende eller skræmme andre til at afstå fra at gøre oprør. Torturen efterlader ofret med varige mén – ofte både psykiske og fysiske. Det er en grov forbrydelse, som har mange former, og som finder sted i over 100 lande verden over, selv om tortur længe har været forbudt både i international lov og i de fleste landes egen lovgivning.

Hvordan kan tortur defineres?

Der findes flere, næsten enslydende, definitioner af tortur. Bredt anerkendt er den definition, der findes i FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, også kaldet FN’s torturkonvention. Ifølge denne definition er der tale om tortur, når:

En person påføres stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller psykisk
Med det formål at fremtvinge en tilståelse, få informationer eller straffe vedkommende
Og at det er en offentlig myndighed, der udfører, opfordrer eller give samtykke til, at personen påføres denne lidelse

Hvorfor tortur ikke virker

En almindelig myte om tortur er, at det nogle gange er den eneste måde at få information, der kan redde liv.
Stater har et stort udvalg af måder at indsamle information om forbrydelser – både tidligere og planlagte – uden at miste deres menneskelighed. Tortur er et primitivt og brutalt redskab til at opnå information.

Rundt om i verden bruges tortur rutinemæssigt til at tvinge tilståelser frem. Information opnået på denne måde er ikke pålidelig, fordi folk vil sige hvad som helst under tortur for at få smerten til at stoppe. De vil sige, hvad de tror deres bødler vil høre.

I august 2012 brød mexicanske marinesoldater ind i Claudia Medinas hjem og tog hende til den lokale flådebase, hvor hun fik elektriske stød, blev pakket ind i plastik og slået, og tvunget til at indånde chili.
Hun blev tvunget til at underskrive en tilståelse, hun ikke engang havde læst. “Hvis de ikke havde tortureret mig, ville jeg ikke have underskrevet erklæringen,” sagde Claudia.

Ifølge international lov tæller tilståelser givet under tortur ikke som bevis.

Juridisk set er det absolutte forbud mod tortur og anden mishandling “ikke-fravigeligt” – det betyder, at det ikke kan lempes, selv i nødstilfælde.