I november og december måned kan du og dine elever deltage i Skriv for Liv. 

Skriv for Liv-sagerne og det gratis undervisningsmateriale styrker elevernes forståelse for omverdenen, og giver dem en interkulturel indsigt på baggrund af autentiske sager. 

Gennem Skriv for Liv arbejder I med virkelige menneskers historier og lærer samtidig om, hvordan menneskerettighederne er vigtige. I kan også helt konkret være med til at forandre liv ved at skrive breve til de mennesker, der udsættes for overgreb samt til de myndigheder, der står bag.

Elevmaterialet og lærervejledningen henvender sig 7.-10. klasse og fagene dansk, samfundsfag og engelsk. I år vil alle fem sager være både på engelsk og dansk.

Årets materialer er ved at blive udviklet, men du kan dykke ned i sidste års materialer og sager herunder.

Hent materialer

Lærervejledning og baggrundsdokument

I lærervejledningen finder du en guide til brevskrivningen samt praktiske oplysninger om afsendelsen af brevene. Du får også færdige øvelser til undervisningen i dansk, engelsk og samfundsfag, der kan supplere brevskrivningen. Kopiarkene er både på dansk og engelsk.

I baggrundsdokumentet kan du læse mere om de menneskerettigheder, der er i spil i årets fem sager og om situationen i Danmark og ude i verden.

Skriv for liv gør en forskel

Hvert år skriver Amnesty-støtter verden over tusindvis af breve og solidaritetshilsner for at kræve retfærdighed for mennesker, hvis rettigheder er blevet krænket. Den globale kampagne Skriv for Liv kører på 19. år, og på trods af pandemien blev der i 2020 foretaget ikke mindre end 4.496.875 handlinger for de udvalgte sager.

Lockdown og skolenedlukninger førte til, at de fleste aktiviteter måtte finde sted online, men den nye virkelighed gav også rum for nytænkning og kreative indspark, der bredte kampagnen ud til nye målgrupper. Faktisk steg engagementet i Skriv for Liv i 2020.

Tilmelding til Skriv for Liv

Tilmeldingen er åben.

I løbet af sommeren vil sagerne for dette års Skriv for Liv blive valgt. Undervisningsmateriale og lærervejledninger vil være tilgængeligt her på siden lige før efterårsferien.

Sidste års sager

Tyrkiet: Melike Balkan og Özgür Gür
Risikerer fængsel for at kæmpe for LGBTI+ rettigheder
Læs mere her
Saudi-Arabien: Nassima al-Sada
Fængslet for at arbejde for kvinders frihed
Læs mere her
Myanmar: Paing Phyo Min
I fængsel for at gøre grin med militæret
Læs mere her
Malta: El Hiblu 3
Risikerer fængsel for at hjælpe nødstedte
Læs mere her
Colombia: Jani Silva
Dødstrusler for at beskytte regnskoven
Læs mere her

Deltagere 2020

På kortet til højre kan du se en oversigt over tilmeldte Skriv for Liv-deltagere i Danmark i 2020.

Klik på kortet og for flytte fokus. Brug to fingre for at zoome.

Hvad er Skriv for Liv?

Skriv for Liv er en international kampagne, som Amnesty afholder hvert år. I Danmark er Skriv for Liv rettet mod elever fra 7.- 10. klasse. Undervisningsmaterialet kan især bruges i fagene dansk, engelsk og samfundsfag.
Sidste år deltog 212 lærere, 379 klasser og omkring 8.308 elever i Danmark.

Undervisningsmaterialer

Skriv for Liv-sagerne og det gratis undervisningsmateriale styrker elevernes forståelse for omverdenen. Undervisningen bliver særligt relevant og vigtig for eleverne, fordi I arbejder med virkelige menneskers historier. Det lærer jer om menneskerettighederne samtidig med, at I også helt konkret kan være med til at forandre liv gennem jeres breve.

Udover elevmateriale og lærervejledning, som du kan downloade her på siden fra oktober, får I også tilsendt fysisk materiale med beskrivelser af cases, klistermærker, postkort og plakater.

Læs mere om tidligere materialer her

Kontakt

Har du spørgsmål eller kommentarer?
Så skriv til: undervisning@amnesty.dk