Debatindlæg af Dan Hindsgaul, konstitueret generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling

Debatindlægget blev bragt i Berlingske den 17. september 2021

I sidste uge fremlagde vi i Amnesty International helt ny dokumentation af situationen for syriske flygtninge, der vender tilbage til Syrien. Vores research viser, at hjemvendte syrere risikerer drab, tortur, voldtægter og kidnapninger begået af de syriske myndigheder. Fængslingerne og torturen sker vilkårligt, og man kan som hjemvendt syrer ikke vide sig sikre uanset, hvilket område man kommer fra i Syrien, eller hvor meget man på forhånd har undersøgt, om man optræder i regimets sorte bog.  

I rapporten gennemgår vi 66 syreres historier og dokumenterer de voldsomme overgreb. Dokumentationen er barsk, men nødvendig læsning, der burde få de danske politikere til straks at sætte en stopper for myndighedernes revurdering af syrernes opholdstilladelse i Danmark. Det er imod bedre vidende, at man insisterer på at dele af Syrien er sikker nok at vende tilbage til.

Desværre bliver vores dokumentationen mødt af ansvarsfralæggelse fra politisk side med henvisning til, at det er Flygtningenævnet, der afgør skæbnen for de herboende syrere. Men sandheden er, at det er et politisk valg at ophæve beskyttelsesgrundlaget for omkring 1.200 mennesker, et valg, som er i lodret strid med vurderinger fra FN, EU og menneskerettighedsorganisationer som Amnesty.

Fra de danske myndigheders side og fra politisk hold får en række ukorrekte eller vildledende påstande lov til at blive gentaget igen og igen, men det bliver de ikke mere rigtige af. Hermed en korrigering af de tre hyppigste udsagn:  

1. Mange syrere vender frivilligt hjem

Ud af de 6,6 millioner syrere, der er drevet på flugt, er kun 280.000 vendt tilbage til Syrien. Det svarer til 4 procent. I Amnesty stiller vi derudover spørgsmålstegn ved, om der i alle disse tilfælde reelt er tale om et frit valg. I Libanon, der huser omkring 1,5 millioner syriske flygtninge, lever 89 procent af syrerne under grænsen for ekstrem fattigdom, og der bliver i stigende grad indført begrænsninger på adgang til arbejds- og boligmarkedet samt lægehjælp. Det er i det store hele de ekstremt dårlige leveforhold og den manglende adgang til basale rettigheder, der får nogle af de mange flygtninge til at vende hjem til Syrien.

2. Damaskus og omegn er sikker at vende tilbage til

Heller ikke denne antagelse holder, viser vores research.

1/3 af de eksempler på drab, tilbageholdelser og tortur, som vi dokumenterer, finder sted i Damaskus eller omegn. Blandt andet fortæller ”Yasin”, der ikke før havde været i myndighedernes søgelys, at han efter sin hjemkomst blev tilbageholdt af efterretningstjenesten i Damaskus i fire måneder. Igen og ingen blev han udsat for tortur. Ved sin ankomst fik han bind for øjnene og gennemgik, hvad de syriske betjente kaldte hans ”velkomstfest”:

”Han slog mig så hårdt, at jeg kunne regne ud, at han var en stor mand. Det føltes, som om jeg ramte loftet og faldt ned på gulvet. Han trådte ned på min hånd og brækkede to af mine fingre,” fortæller ”Yasin” til Amnesty.

3. Piger og kvinder er ikke i særlig risiko for overgreb ved hjemkomst

Formodningen handler om, at det særligt er mænd og drenge der er i fare, fordi de ikke har aftjent deres værnepligt i den syriske hær. Vores research viser at også piger og kvinder udsættes for tilbageholdelser og tortur, og at de er i yderligere risiko for voldtægt.

Eksempelvis “Noor” og hendes femårige datter, der begge blev voldtaget af sikkerhedsstyrker ved en grænseovergang mellem Libanon og Syrien. Kvinder bliver også udsat for overgreb og mistænkeliggjort, fordi de vender hjem uden deres ægtemand.

Risikoen for at blive tilbageholdt, tortureret eller endog dræbt af den syriske efterretningstjeneste afhænger ikke af dit køn eller af, hvor i Syrien du kommer fra. Der er ingen systematik i den stærkt fragmenterede og korrupte efterretningstjeneste, og det betyder, at enhver der vender tilbage til Syrien, er i potentiel fare. Faktisk er det netop det faktum, at de i sin tid forlod landet, der gør flygtningene sårbare. I størstedelen af de sager, vi har undersøgt, begrundede sikkerhedsstyrkerne deres vold med, at flygtningen havde svigtet Syrien og Assad og dermed var ”forrædere”.

Det er på tide, at vi kommer ukorrekte eller vildledende påstande til livs. Syrien er ikke sikkert og regeringen og de danske myndigheder bør straks indstille alle tilløb til at hjemsende syrere.

I sit svar til fremsendelsen af vores rapport, fastholder udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, at det også vil være i den afviste syriske asylansøgers interesse at vende frivilligt tilbage til Syrien. Til forskel fra ministeren kan vi dog godt forstå, at herboende syrere ikke tør rejse hjem til et land, hvis sikkerhedsstyrker er lige så koldblodige, som dets diktator. 

Læs Syrienrapporten her