Had Skader

Kender du følelsen af at tie stille, når debatten kører med 200 km/t på sociale medier eller rundt om middagsbordet? At du trækker dig fra svære samtaler, fordi du frygter, at den hårde tone vil udvikle sig til grove beskyldninger og splittelse?

Så er du ikke alene. 

I 2023 viste en meningsmåling, at 70% af den danske befolkning til tider afholder sig fra at deltage i den demokratiske samtale på grund af den hårde tone. Det er ikke bare et problem for os individuelt. Det er et problem for vores ytringsfrihed og for demokratiet. Disse grundlæggende rettigheder har vi kæmpet for siden 1961. 

Når den hårde tone dominerer, kryber den ind under huden og skaber utryghed. Den påvirker vores lyst til at ytre os. Og selvom den rammer bredt, rammer den ikke lige. Kvinder og minoriteter oplever særligt at blive mål for hadefulde og diskriminerende ytringer, der forstærker stereotyper og fordomme. Når den hårde tone bliver hadtale, rammer det vores demokrati på dets kerne: Retten til at ytre sig uden frygt.  

Hadtale er ikke kun et personligt angreb – det er et demokratisk problem. Når hadet florerer uden konsekvenser, kommer vores ytringsfrihed under pres. For ytringsfriheden er ikke kun retten til at sige sin mening. Det er også retten til ikke at blive gjort tavs af frygt for at blive angrebet. Når vi tier, mister vi ikke kun vores stemme – vi mister et stykke af vores demokrati. Et stærkt demokrati kræver en stærk demokratisk samtale, og det forudsætter, at alle kan ytre sig. 

Derfor arbejder Amnesty International Danmark for at bekæmpe hadtalen, så alle trygt kan deltage i den offentlige samtale. Det er ikke blot en rettighed – det er en pligt. En ytringsfrihedspligt.  

Men vi kan ikke gøre det alene. Hadet stopper ikke af sig selv. Det stopper, når vi står sammen og siger fra. Når vi kræver retssikkerhed og handling. Når vi siger: Hadet stopper her. Sammen kan vi stoppe hadtale, én gang for alle.

Mød Nafisa

Nafisa er en af de mange danskere, der er blevet udsat for hadtale.

Hør hende fortælle om, hvordan had skader og hendes bud på, hvordan vi kan hjælpe mennesker, der bliver udsat for hadtale.

---

Trigger warning!

Nafisa læser i videoen nogle eksempler på hadbeskeder højt. Det kan virke voldsomt.

Hvad er hadtale?

Hadtale er strafbare ytringer, som ikke er omfattet af ytringsfriheden. Der findes ikke én internationalt anerkendt definition af hadtale, som beskriver, hvilke ord er hadefulde. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol slår fast, at hadtale er ytringer, der direkte opfordrer til vold eller ytringer, der lægger en befolkningsgruppe for had.

Dansk lov sonderer mellem retten til at ytre sig kritisk mod ideer og religioner og dét at vende sin kritik mod grupper, som er tilhængere af en bestemt religion eller tankesæt.

For eksempel er det lovligt at kritisere kristendom, men ulovligt at ytre sig hadefuldt over for kristne individer, fordi de er kristne.

Hadtale er som udgangspunkt ulovligt i Danmark. Men retspraksis halter efter. Få mennesker anmelder hadtale og endnu færre sager ender i dom. Oftest dømmer retten for trusler om vold, mord eller voldtægt, men ikke mod hadtale. Samtidig er loven om hadtale mangelfuld, når det kommer til for eksempel hadbeskeder, som offeret modtager i sin private indbakke.

Mød Dina

Dina Hashem er jurist og politisk rådgiver i Amnesty International Danmark.

Se videoen og bliv klogere på vores arbejde for, at der skal være plads til alle i den offentlige debat

Mød Samanta

Samanta Stojkovic er aktivist og politisk influent. Hun er en af de danskere, der er blevet udsat for hadtale

Hør Samantas fortælling, og hvorfor hun fortsat bruger sin stemme

Trigger warning!

Samanta læser i videoen nogle eksempler på hadbeskeder højt. Det kan virke voldsomt.