9. juni 2020
Retsudvalget
Henvendelse fra civilsamfundet

Til medlemmerne af retsudvalget

I forbindelse med Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT)’s landerapport om Danmark, herunder forholdene i Udlændingecenter Ellebæk, af 7. januar 2020, er vi en række civilsamfundsaktører, der i tæt dialog med de frihedsberøvede i Udlændingecenter Ellebæk (i det følgende benævnt Ellebæk) har valgt at gå sammen om dette fælles brev til Retsudvalget inden samrådet herom.

Regeringen har d. 3. marts 2020 svaret på CPT-rapportens kritikpunkter omkring de fysiske forhold i Ellebæk. I forbindelse med at regeringen skal indsende svar på de resterende kritikpunkter i rapporten, fremlægger vi ved dette brev vores kritik af forholdene i Ellebæk og konkrete anbefalinger til at forbedre dem.

Vi er forskellige aktører, der har vores gang i og omkring Ellebæk.  Med hjælp fra de frihedsberøvede selv, har vi fået kendskab til forholdene i centret. Initiativtageren til dette brev, Ellebæk Kontaktnetværk, har sammenlignet og systematiseret informationer om forholdene i Ellebæk og deres indvirkning på de frihedsberøvede. På baggrund af disse informationer har vi udarbejdet dokumentation, der er vedlagt som bilag A. Endvidere har medunderskriverne Retspolitisk Forening, fire forskere tilknyttet forskningscenteret AMIS ved Københavns Universitet, arresthuspræst Per Bohlbro og tidligere overlæge Heidi Hansen vedlagt bilag med deres egne bemærkninger om Ellebæk. De samlede observationer understøtter de væsentligste kritikpunkter i CPT’s rapport. Alle underskrivere bakker op om komitéens konklusion om, at det er uacceptabelt at Ellebæk er et sted med fængselslignende forhold for ikke-kriminelle.

De frihedsberøvede i Ellebæk, som ikke er kriminelle, men befinder sig i Danmark uden juridisk anerkendt opholdsgrundlag, sidder i en fængselsinstitution. CPT-rapporten understreger, at det er yderst problematisk at de frihedsberøvede er underlagt fængselslignende forhold, eftersom de er administrativt frihedsberøvede og ikke frihedsstraffede. CPT-rapporten beskriver også, at hver sjette person i Ellebæk er frihedsberøvet i mere end fire måneder.  Vi ser hvordan denne varetægtslignende fængsling kriminaliserer dem, hvilket har alvorlige konsekvenser for deres mentale og fysiske helbred. Ud fra Ellebæk Kontaktnetværks dokumentation ser vi en mangel på systematisk og professionel behandling af de frihedsberøvede, angående bl.a. mental og fysisk sundhed, juridiske rettigheder, besøgstilladelsesproces og kommunikation.

Eftersom den danske regering er blevet pålagt at fremlægge en plan for forbedring af forholdene på baggrund af CPT-rapporten, følger her vores konkrete anbefalinger til retsudvalgets politiske arbejde.

Konkrete anbefalinger til at forbedre forholdene for alle frihedsberøvede i Ellebæk:

  1. Grundig lægeundersøgelse af fysisk og mental helbredstilstand ved ankomst til Ellebæk.
  2. Systematisk tortur-udredning og identifikation af ofre for menneskehandel. Dette betyder, at regeringen skal øremærke finanser til disse udredninger. Personalet i Ellebæk oplever for tit, at de forgæves indstiller en frihedsberøvet til en torturudredning, der aldrig finder sted grundet manglende ressourcer.
  3. Udførlige sundhedsjournaler med tilstrækkelig lægefaglig opfølgning og rapportering til relevante myndigheder: Journalerne skal være tilgængelige for den frihedsberøvede og vedkommendes advokat. Sygebehandlingen bør monitoreres og evalueres. Det kan gøres gennem journalgennemgang ved kvalificerede professionelle og ved audit.
  4. Grundig oplysning om juridiske rettigheder, bl.a.: retten til at mødes med sin advokat; at skifte advokat og adgang til anden uvildig juridisk bistand.
  5. Af sikkerhedshensyn og til forebyggelse af selvmord, skal regeringen implementere Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området.
  6. Ingen isolationsfængsling.
  7. Som følge af den rejste kritik om nedslidte og uhumske fysiske forhold, skal Styrelsen for Patientsikkerhed både uvarslet og med faste intervaller inspicere institutionen.
  8. Ret til forsamlingsfrihed og ret til fri organisering.
  9. Væsentlig kommunikation på sprog, som den frihedsberøvede forstår ved brug af professionelle tolke.
  10. Værdige og ordentlige fysiske forhold, såsom opholdsrum, bibliotek og aktivitetsrum.
  11. Fri adgang til udendørsarealer. Et udendørs bur på 5 m2 er ikke tilfredsstillende. Heller ikke et på 6 m2.
  12. Fri besøgsordning.
  13. Adgang til egen telefon.
  14. Fri og gratis internetadgang.
  15. Adgang til forskellige religiøse ledere, herunder præster, imamer, osv.
  16. Der skal generelt tages hensyn til religiøse behov. F.eks. skal de frihedsberøvede have mulighed for at spise et frisklavet aftensmåltid efter solnedgang under Ramadanen. 
  17. Mulighed for at lave/opvarme egen mad.
  18. Hvis der serveres mad, skal det ske på tallerkener frem for i sorte plastbakker.
  19. De kvindelige frihedsberøvede skal have adgang til flere aktiviteter og fritidstilbud, samt bedre fysiske rammer.
  20. Grundbemandingen i Ellebæk skal bestå af socialpædagoger, der suppleres af lærere, sygeplejersker og socialrådgivere. Alle ansatte, der har daglig kontakt med de frihedsberøvede, skal have gennemgået professionel træning i grundlæggende konflikt- og krisehåndtering, psykologi, kulturforståelse og udlændingeloven og have adgang til supervision.
  21. Den planlagte kapacitetsudvidelse af Ellebæk opgives.

Afrunding

Som civilsamfundsaktører føler vi os forpligtede til at dele vores viden og bekymring med jer som lovgivende magt. Vi forventer, at I vil arbejde for, at regeringen indarbejder de ovennævnte anbefalinger i sin plan for at imødekomme CPT’s kritik. Samtidig understreger vi, at disse ikke er udtømmende over for den alvorlige kritik, der fremlægges både i CPT-rapporten og i vores dokumentation (bilag A-F).

Underskriverne tager afstand fra anvendelse af såkaldte “motivationsfremmende foranstaltninger,” som bevidst skal gøre tilværelsen så utålelig som muligt for de frihedsberøvede i den lukkede institution Ellebæk. Ydermere ønsker vi at henlede Retsudvalgets opmærksomhed på den dokumenterede ikke-eksisterende effekt af de “motivationsfremmende foranstaltninger” (se bilag F, hvor den fremlagte forskning viser, at institutioner som Ellebæk anbefales lukket). De utålelige forhold skaber mistillid til de danske myndigheder for de frihedsberøvede, hvilket modarbejder eventuelt frivillig hjemsendelse.

Forholdene for en administrativ frihedsberøvelse må ikke efterligne forholdene i et fængsel (eller det der er værre, jf. CPT-rapporten §117 på side 55). Vi vil samtidig understrege, at det ikke er retfærdigt at frihedsberøve mennesker, som hverken har begået eller er mistænkte for at have begået kriminalitet.

Underskrevet

Ellebæk Kontaktnetværk
Niels-Erik Hansen, advokat
Daniel Nørrung, advokat
Anne Land, advokat
Helge Nørrung, pens. asyladvokat
Dan Harild, advokat (L)
Charlotte Løfberg, advokat (L)
Arbab Perveez, advokat (H)
Morten Goll, adm. direktør i Trampolinhuset
Michael Lindquist, advokat (H)
Kirsten Bindstrup, advokat (H)
Bjørn Elmquist, advokat (H)
HopeNow
Retspolitisk Forening
Refugees Welcome
Heidi Hansen, tidl. overlæge i Herstedvester fængsel
Niels Stephensen, pensioneret overlæge
Anne Lise Marstrand-Jørgensen, forfatter
Vibeke Nerup (fhv. sygeplejerske)
Vibeke og Per Husfeldt, læger
Jørn Nerup (fhv prof., overlæge, dr.med.)
Julia Suárez-Krabbe, lektor ved IKH, Roskilde Universitet
Trine Christensen, Amnesty DK’s generalsekretær
Per Bohlbro, arresthuspræst i Ellebæk
Jens Kenneth, kirkeassistent i Ellebæk
Zachary Whyte, ph.d., lektor tilknyttet AMIS, Københavns Universitet
Annika Lindberg, ph.d., post.doc. tilknyttet Universität Bern/AMIS, Københavns Universitet
Cecilie Odgaard Jakobsen, ph.d.-studerende tilknyttet AMIS, Københavns Universitet
Katrine Syppli Kohl, ph.d., post.doc. tilknyttet AMIS, Københavns Universitet

Vedlagte bilag: