Spørgsmål og svar om interkøn

I: OVERBLIK OG TERMINOLOGI

Er interkønnede personer hetero- eller homoseksuelle?

Interkønnede personer er på samme spektrum af seksuelle orienteringer som personer, der ikke er interkønnede. Der er interkønnede personer, der identificerer sig som heteroseksuelle, homoseksuelle, biseksuelle, aseksuelle samt alle andre seksuelle orienteringer. 

Men oplever transkønnede og interkønnede ikke de samme menneskerettighedskrænkelser?

Både transkønnede og interkønnede personer udsættes for diskrimination, men diskriminationen kan tage forskellige former og bør ikke ses som sammenfaldende. Både transkønnede og interkønnede personer oplever negative konsekvenser af kønsstereotyper: Transkønnede personer fordi de ikke identificerer sig med det køn, de blev født med, og interkønnede personer fordi deres kroppe ikke stemmer overens med de typiske karakteristika for mand og kvinde.

Transkønnet er et udtryk, der beskriver individer, hvis kønsidentitet adskiller sig fra konventionelle forventninger baseret på det køn, de blev født med.

Transkønnede personer kan søge juridisk anerkendelse af deres kønsidentitet (ved at ændre deres officielle persondokumenter) og/eller søge kirurgisk eller hormonel behandling. Transkønnede personer møder menneskerettighedskrænkelser, når de ikke har adgang til juridisk kønsskifte eller bliver nægtet adgang til sundhedsydelser. 

Hvad er forskellen mellem ”interkønnet” og ”transkønnet”?

Interkøn henviser til biologiske karakteristika. Transkønnede personer har en kønsidentitet, der ikke stemmer overens med det køn, de blev født med.

Selvom det er muligt for en person at identificere sig som transkønnet og samtidig have variationer i kønskarakteristika, betyder disse to termer to forskellige ting, og når en person beskriver sig med det ene, skal de ikke antages også at bruge det andet. 

Hvad betyder ”interkøn”?

Interkøn er et paraplybegreb, som bruges til at beskrive en person, hvis kønskarakteristika – genitale, kromosomale eller hormonelle træk – ikke stemmer overens med en given standard for mandlige eller kvindelige kategorier for seksuel eller reproduktiv anatomi.

Hvad betyder ”variationer i kønskarakteristika”?

Det henviser til personer, der ved fødslen eller i løbet af barnets udvikling, viser sig ikke at passe til de medicinske eller sociale standarder for binært, biologisk og socialt køn (mandligt og kvindeligt).

Personer kan have variationer i deres kønsorganer, indre reproduktive organer, kromosomer, hormonproduktion eller andre træk

II: OMKRING RAPPORTEN

Hvorfor har I ikke medtaget interviews med medicinsk personale og eksperter som støtter behovet for kirurgiske indgreb?

Vi har aktivt opsøgt medicinsk personale med en række forskellige holdninger til dette emne. Ikke alle, som vi kontaktede, havde lyst til at medvirke. Vi har også gennemlæst den tilgængelige medicinske litteratur i søgen efter beviser, der støtter kirurgiske indgreb. Vi påviser manglen på de beviser i denne rapport. 

Mange af de mennesker, som I har talt med, var negative – men der må da være nogen, som er positivt stillede overfor at være blevet opereret i en ung alder. Er jeres rapport forudindtaget?

Nogle kirurgiske indgreb er nødvendige for at beskytte barnets liv og helbred. Der findes patientgrupper, som støtter særlige kirurgiske indgreb i en ung alder.

Dog står det klart fra vores research, at der bør være en menneskerettighedsbaseret tilgang til behandlingen af personer med variationer i kønskarakteristika. Dette inkluderer, at sundhedsmyndighederne ikke foretager ikke-akutte og irreversible medicinske behandlinger, før individet kan deltage meningsfuldt i beslutningsprocessen. 

Hvordan udførte I jeres research?

Vi udførte feltstudier i Tyskland og Danmark mellem oktober 2015 og marts 2017. Vi talte med individer med variationer i kønskarakteristika og forældre til børn med variationer. Vi mødtes med medicinsk personale, med støttegrupper og med grupper, der kæmper for interkønnede personers rettigheder. Vi gennemså også både medicinsk og akademisk research indenfor dette emne, internationale standarder og national lovgivning i både Danmark og Tyskland.

III: SPØRGSMÅL OM MEDICINSK PRAKSIS/ETIK

Amnesty har kørt kampagner imod kvindelig omskæring (Female Genital Mutilation), og nu er I imod disse operationer. Hvorfor siger I ikke noget om mandlige babyer og børn?

FN har fordømt FGM, og flere FN-organer har kritiseret operationerne på børn med variationer i kønskarakteristika. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt nogen international menneskerettighedstandard, der kritiserer omskæringen af mandlige børn.

Amnestys research, dokumenteret i rapporten ”First, Do No Harm”, viser, at ikke-akutte, invasive og irreversible medicinske indgreb med skadelige effekter på interkønnede børn er en menneskerettighedskrænkelse. Vi har ikke foretaget den nødvendige research om mandlig omskæring til at kunne påpege eventuelle menneskerettighedskrænkelser i den forbindelse.

Hvorfor mener Amnesty, at I kan fortælle forældre, hvad der bedst for deres børn?

Forældre er beslutningstagerne, når det kommer til operationer på spædbørn. Men vores research i Danmark og Tyskland viser, at de ikke altid modtager tilstrækkelig information om den medicinske nødvendighed af sådanne operationer eller de mulige konsekvenser af operationerne.

Vi fortæller ikke forældre, hvad der er bedst for deres børn – vi beder autoriteterne om at beskytte individer ved at skifte til en menneskerettighedsbaseret beslutningsproces, der tager udgangspunkt i barnets bedste interesse. 

Hvorfor kritiserer Amnesty International medicinsk praksis, når I ikke er eksperter på området?

Lande har til ansvar at opretholde og beskytte borgernes menneskerettigheder på alle områder, som staten har ansvar over, og dette inkluderer administrationen af sundhedsvæsnet. Stater bør forhindre menneskerettighedskrænkelser indenfor medicinsk behandling og bør ikke understøtte en praksis, der kan udgøre menneskerettighedskrænkelser.

Som vi har beviser for i rapporten er tilgangen til behandlingen af børn med variationer i kønskarakteristika ofte ikke baseret på medicinsk nødvendighed, men i stedet på at tilpasse sig til kønsstereotyper. 

Hvad siger de medicinske eksperter om de kirurgiske indgreb? Læger er vel selvsagt de bedste til at rådgive om, hvad der er i barnets bedste interesse?

Som vi dokumenterer i rapporten, er der meget lidt medicinsk evidens til at støtte praksis med disse operationer. Vi anerkender, at sundhedspersonale er medicinske eksperter, og vi opmuntrer dem til at have en menneskerettighedsbaseret tilgang til at bestemme, hvad der er i barnet bedste interesse, samt medtage den tilgængelige evidens og individers levede virkelighed. 

IV: SPØRGSMÅL OM JURIDISK BESKYTTELSE

Hvor meget kompensation mener I, at interkønnede personer, som er blevet opereret, skal modtage?

Amnesty tager ikke stilling til foreslåede niveauer af kompensation. Vi beder stater om at overholde deres internationale forpligtelser til at tildele erstatning for menneskerettighedskrænkelser. Vi opfordrer både Tyskland og Danmark til at indføre mekanismer i samarbejde de påvirkede individer, for at fastlægge et passende niveau for kompensation for påført skade. 

I gengiver Malta-deklarationen, som beder om et stop for selektive aborter af interkønnede fostre. Støtter Amnesty restriktioner for aborter?

Malta-deklarationen blev skrevet af en gruppe interkøn-aktivister i 2013. Blandt andet beder den om at sætte en stopper for selektive aborter af interkønnede fostre. Amnesty International er imod diskrimination og stigma af individer med variationer i kønskarakteristika.

Vi beder regeringer om at adressere de underlæggende årsager, der fører til selektive aborter, ved at arbejde aktivt imod stigma og diskrimination af mennesker med variationer i kønskarakteristika. Det kan ske ved at give korrekt information om variationer i kønskarakteristika til forældre og familie, og ved at skabe opmærksomhed omkring interkønnede personers rettigheder i samfundet. 

Børn, som ser anderledes ud, kan risikere at blive mobbet. Hvorfor vil Amnesty ikke forhindre mobning?

Risikoen for mobning kan ikke bruges til at retfærdiggøre en skadelig praksis, som kan være i konflikt med barnets bedste interesse, og som ofte har en effekt på et individs psykologiske velvære igennem hele deres liv, jf. vores research.

Amnesty International beder autoriteter om at sikre, at personer med variationer i kønskarakteristika og deres familier har bedre adgang til psykosocial støtte for at hjælpe dem med at tilpasse sig til de sociale implikationer forbundet med deres variation. Vi ønsker en udvidelse af den psykosociale støtte samt træning af sundhedspersonale for at sikre, at denne støtte er tilgængelig.

Yderligere beder vi stater om at overholde deres forpligtelser til at eliminere skadelige praksisser baseret på kønsstereotyper, og om eksplicit at forbyde diskrimination af personer med variationer i kønskarakteristika i eksisterende diskriminationslovgivning. 

Mener Amnesty, at operationer på interkønnede børn skal forbydes/kriminaliseres?

Nej. Der er tilfælde, hvor operationen er medicinsk nødvendig. For eksempel når et barns vagina og blære ikke er adskilte, og urin siver ind i vagina og giver infektioner.

Vi kræver ikke et forbud eller en kriminalisering for at stoppe ikke-akutte, invasive og irreversible medicinske indgreb – vi kræver en rettighedsbaseret tilgang til medicinsk praksis. Baseret på vores research på dette område og andre relaterede områder kan vi ikke med sikkerhed sige, om en kriminalisering af disse operationer ville opnå det mål.