Storbritanniens fejlslagne Rwanda-plan
Danmark er ikke det eneste land, som har forsøgt at lande en aftale med en anden stat om at eksportere sine forpligtelser på asylområdet. Israel prøvede gennem et hemmeligt projekt (der senere blev fundet ulovligt) fra 2013-2017 at sende asylansøgere fra Sudan og Eritrea til Rwanda og Uganda.
Australien har siden slutningen af 1990’erne sendt migranter og mennesker på flugt til særlige lejre i Nauru og Papua Ny Guinea med massive rettighedskrænkelser som resultat. Og senest har Storbritannien – ligesom Danmark – arbejdet på at kunne sende asylansøgere til et ikke-europæisk land.
Det sidste år har briterne ligget i forhandlinger med Rwandas regering om oprettelsen af et modtagecenter for asylansøgere i landet. Hvis planerne realiseres, vil det betyde, at asylansøgere, der får opholdstilladelse, fremover vil få det i Rwanda og ikke i Storbritannien.
Hvem vil Storbritannien sende til Rwanda?
Den 14. april i år annoncerede Storbritanniens konservative regering, at de fremadrettet vil sende personer, der kommer til England for at søge om asyl, til Rwanda. Dette skete gennem et forståelsespapir, det såkaldte Memorandum of Understanding, der ikke forpligter de to lande juridisk.
Boris Johnsons regering opsatte følgende kriterier for udsendelse til Rwanda:
- Den engelske stat kan fastslå, at personen tidligere har opholdt sig i – eller haft en forbindelse til – en anden stat, hvor de kunne have indgivet en ansøgning om asyl
- Personens rejse til Storbritannien kan beskrives som ”farlig”
- Personen er ankommet til Storbritannien efter den 1. januar 2022
Enhver asylansøger, som opfylder disse kriterier, vil uanset alder, køn og seksualitet kunne sendes til Rwanda. De eneste undtagelser gælder for uledsagede flygtningebørn og rwandiske statsborgere, som grundet non-refoulement – et centralt princip i Flygtningekonventionen – ikke må sendes tilbage til områder, hvor de er i risiko for forfølgelse eller inhuman og nedværdigende behandling.
Menneskerettighedsdomstol bremser første udsendelse
I juni i år blev de første asylansøgere sat på et fly med planlagt afgang fra England til Rwanda. Lige inden flyet lettede, intervenerede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i form af en hasteafgørelse også kendt som ’Rule 39’, efter at asylansøgernes advokater havde indgivet klager.
Én efter én blev ansøgerne taget af flyet igen, indtil det var tomt. Dette tvang de britiske myndigheder til at udsætte planerne, indtil landets domstole havde afsagt en endelig afgørelse. Rule 39 udstedes meget sjældent, og kun hvis Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vurderer, at der er overhængende fare for alvorlig skade for eksempel i forbindelse med inhumane forhold under og efter en deportation.
Tidslinje over Storbritanniens Rwanda-plan
14. april 2022: Rygterne om en asylaftale med Rwanda bekræftes af regeringen. Samme dag kritiserer FN’s flygtningehøjkommissariat planen.
2. maj 2022: En undersøgelse af NGO’en Care4Calais afslører, at aftalen ikke afskrækker flygtninge fra at forsøge at komme til Storbritannien.
5. maj 2022: En model fra indenrigsministeriet viser, at kun 300 asylansøgere årligt vil blive sendt til Rwanda. Dette er i stor kontrast til de flere tusinde asylansøgere, som Boris Johnson havde angivet.
4. juni 2022: Care4Calais afslører, at de flygtninge, der risikerer at blive sendt til Rwanda, er selvmordstruede. En sagde: ”De kan sende min døde krop til Rwanda, men jeg ville hellere dø end at skulle derhen”.
14. juni 2022: Flyet, der var klar til at sende 30 asylansøgere til Rwanda, blev aflyst 15 minutter inden, det skulle lette, da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke mente, at Storbritannien havde undersøgt forholdene i Rwanda til bunds. Ingen asylansøgere er endnu blevet sendt til landet.
Afgørelserne var baseret på advarsler fra FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) om risikoen for brud på grundlæggende rettigheder i Rwanda samt det faktum, at ansøgerne ikke havde opbrugt deres ret til at søge om asyl på britisk territorium.
Efterfølgende startede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol også afgørelsen af fem enkeltsager. Advokaternes klager gik på, at Storbritanniens aftale ikke gav asylansøgerne adgang til at appellere deres afgørelse eller at få sagen genoptaget, og at personerne var i risiko for overgreb i Rwanda. I skrivende stund ligger der endnu ikke en endelig bedømmelse af forståelsespapiret fra de britiske domstole.
Danmark risikerer brud på menneskerettighederne
Danmark har ikke indgået en aftale med Rwanda på samme måde som Storbritannien, men den danske regerings forhandlinger med styret lider af flere af de samme risici for konventionsbrud.
Samtidig underminerer både de danske og de britiske planer hele præmissen for det internationale samarbejde om at tage ansvar for at beskytte folk på flugt. En menneskeretslig glidebane, som både FN, EU-Kommissionen og Den Afrikanske Union har advaret om.
Desuden er Danmark, i modsætning til Storbritannien, medlem af EU og har til trods for sit forbehold forpligtet sig under den såkaldte Dublin-forordning fra 2003. Det betyder, at Danmark skal påtaget sig ansvaret som første ankomstland, når flygtninge kommer til Danmark, og dermed beskytte og tage stilling til ansøgerens asylsag. Og hvor Storbritannien står uden for EU, har EU-Kommissionen i kraftige vendinger advaret om, at Danmark underminerer EU-samarbejdet, hvis regeringen vælger at følge den britiske kurs og fortsætter planen om udlicitering af asylansvar til tredjelande.
Læs debatindlæg
Martin Lemberg-Pedersen skriver i debatindlægget, at regeringens plan om et modtagercenter for asylansøgere i Rwanda er en virkelighedsflugt med store menneskelige konsekvenser.
