Samtykkeloven er netop fyldt to år. Amnesty var i front for kampen for en ny lovgivning, som sikrede, at voldtægt per 1. januar 2021 defineres ud fra manglende samtykke i stedet for – som hidtil – at være baseret på vold og tvang eller trusler om samme.

Loven var allerede før, den blev vedtaget, omgivet af myter og misforståelser om, hvad samtykke til sex indebærer, hvad en samtykkebestemmelse betyder for anklagedes retssikkerhed, og om den overhovedet ville gøre en forskel for voldtægtsofre.

I anledning af lovens to-års-fødselsdag gør vi status over de mest sejlivede myter – og hvad der er virkeligheden efter lovens implementering.

MYTE #1: SAMTYKKELOVEN BETYDER OMVENDT BEVISFØRELSE I VOLDTÆGTSSAGER

I et retssamfund vil man altid være uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Også i voldtægtssager og også efter vedtagelse af samtykkeloven. Anklagemyndigheden skal løfte bevisbyrden, hvilket vil sige, at man skal kunne bevise overfor retten – uden enhver rimelig tvivl – at der er blevet begået en forbrydelse. Det, der har ændret sig i sager om voldtægt, efter at samtykke blev skrevet ind i lovgivningen, er, at det i dag skal være klart, at alle parter samtykkede til sex og den form for sex, der fandt sted mellem parterne.


MYTE #2: EN SAMTYKKEBASERET LOVGIVNING FØRER TIL FLERE USKYLDIGT DØMTE

Hverken fra Danmark eller andre lande, som har en samtykkebaseret voldtægtslovgivning, findes der tal, som tyder på, at dette skulle være tilfældet, Vi ved fra tidligere undersøgelser, at juridiske eksperter estimerer, at antallet af falske anklager om voldtægt udgør cirka 4-8 procent af anmeldelserne. Det er stort set den samme procentdel som i andre voldssager.


MYTE #3: SAMTYKKE TIL SEX KRÆVER EN KLAR MUNDTLIG ELLER SKRIFTLIG AFTALE

Samtykke handler ikke om ’aftaler’ – hverken skriftlige eller mundtlige, men om god, løbende kommunikation med den person / de personer, du har sex med. Det skal understreges, at der skal være samtykkehvergang, man har sex med nogen, og at man ikke automatisk kan gå ud fra, at en person, man har haft sex med før, vil have sex igen.


MYTE #4: RETSSAGER OM VOLDTÆGT ER NU REDUCERET TIL ’ORD MOD ORD’ FREMFOR FOKUS PÅ KONKRETE BEVISER

Det, der har ændret sig i sager om voldtægt, efter at loven er blevet baseret på samtykke, er, at det skal være klart, at alle involverede samtykkede til sex og den form for sex, der fandt sted. Tidligere fokuserede retssagerne på, hvorvidt ofret havde kæmpet imod og sagt fra eller var blevet truet eller slået. Altså skal anklagemyndigheden nu bevise, om der var samtykke. Derfor om anklagede havde gjort sig sikker på om der var samtykke, fremfor om forurettede havde sagt klart nok nej.

I retssager kan beviser altså stadig være vidner, SMS’er eller anden kommunikation mellem de involverede parter, ligesom fysiske skader stadig kan være et bevis på en voldelig hændelse. Anklagemyndigheden skal løfte den samme bevisbyrde i voldtægtssager som i alle andre straffesager. For at en person kan blive fundet skyldig, skal anklageren altså kunne bevise overfor retten uden enhver rimelig tvivl, at der er blevet begået en forbrydelse.


MYTE #5: SAMTYKKELOVEN BETYDER LÆNGERE OG MERE UDBREDT BRUG AF VARETÆGTSFÆNGSLING

Brugen af varetægtsfængsling bliver ikke brugt anderledes i voldtægtssager end i andre kriminalsager. I Danmark skal der fremlægges beviser og være en begrundet mistanke, der er stærk nok til, at der kan være tale om en varetægtsfængsling. Dette gælder også i sager om voldtægt.

Bliv klogere på, hvordan vi arbejdede for at få en ny samtykkelov