Operation Dagsværk

Amnesty og Operation Dagsværk har indledt et samarbejde om årets dagsværksprojekt, der sætter fokus på det udbredte problem med seksuel vold i skolerne i Peru. Ifølge en måling fra Red Barnet har 40 procent af peruanske teenagere følt sig chikaneret i løbet af skoleåret.

Særligt unge piger og LGBTI+ personer udsættes for overgreb og presses til at give seksuelle ydelser til deres lærere i bytte for bedre karakterer. Går de unge til ledelsen, er der ofte ingen hjælp at hente.

Men de unge har fået nok af overgreb og chikane. De kræver trygge skoler nu! 

16-årige Anaïs har fået nok. Nok af at skulle frygte for chikane og seksuelle overgreb på sin skole. Nok af voksne, der ignorerer problemet.

”Jeg ville ønske, at vi kunne føle os trygge i skolen, engagere os og gå frit rundt uden at være bange. I stedet for at være nødt til at gå i lange nederdele og frygte at nogen vil forgribe sig på os”, fortæller hun, da unge aktivister fra Operation Dagsværk møder hende nær Perus hovedstad Lima.  

Derfor har Anaïs, i samarbejde med Amnesty Peru og Operation Dagsværk, engageret sig i projektet ”Start samtalen”, som handler om at komme tabuer til livs, sætte ord på – og stoppe – chikanen. 

En anden af projektets aktivister er danske Laura, der som frivillig i Operation Dagsværk i februar var i Peru for at møde frivillige fra den ungedrevne organisation MANTHOC, der er drivkraften i projektet om at oplyse de unge om deres rettigheder. Et møde, der gjorde stort indtryk.

”Det var vildt at opleve, hvor meget de unge, der bor i et land, der geografisk, klimamæssigt og politisk, er så meget anderledes end os, alligevel minder om os. De var meget aktive på sociale medier, var sammen med deres venner og var engagerede i deres skole. De vidste rigtig meget om omverdenen, og om hvordan deres skolegang burde se ud,” siger Laura.

Anaïs har på egen krop erfaret, hvor svært det kan være at tale højt om chikanen – og hvor store omkostninger det kan have.

Da hun i skolen sagde fra over for sin engelsklærer, der ofte gned sig op ad klassens piger, dumpede hun efterfølgende faget.

”De piger, som lod ham røre ved sig, bestod med topkarakter”, fortæller hun.

Selvom Anaïs’ forældre efterfølgende klagede til rektor, valgte denne at tro på lærerens forklaringer. Og episoden har sat sig sine spor hos Anaïs.

”Jeg er nervøs for at tale med folk, jeg ikke kender, og jeg holder mig langt væk fra de mandlige lærere på skolen. Det er den eneste måde, jeg kan føle mig tryg nok til at engagere mig og sige min mening. Ingen mand eller kvinde må røre min krop, for den er min”, fortæller hun.

Universiel problematik

Selvom problemerne med seksuelle krænkelser er i en helt anden skala i Peru end i Danmark, mener Laura, de unge kan lære meget af hinanden. For fordommene om, hvordan en ”rigtig” dreng og pige skal opføre sig, problemerne med uønsket seksualisering og tabuerne om seksuel vold eksisterer over hele verden.

”Projektet gør op med tabuerne og sender et signal om, at det er OK at tale højt om de her ting,” siger Laura.

Hun har høje forventninger til, at projektet vil gøre en forskel.

”Det fede ved projektet er, at det er de unge i Peru selv, der har defineret det. Og som ung dansker kan man være med til at styrke de unge i Peru med midler, der giver dem en stemme i samfundet”, siger Laura.