Virksomheder og finansielle institutioner

Globaliseringen har ændret den verden, vi lever i. Virksomheder og finansielle institutioner opnår i stigende grad magt og indflydelse verden over og påvirker dermed de lande og lokalsamfund, som de opererer og investerer i. Ofte har deres investeringer positiv betydning. De skaber nye arbejdspladser og infrastrukturel udvikling. Det er positivt.

Men vores internationale rapporter og research fortæller desværre også en anden historie. I lande som Nigeria, Indien, DRC, Indonesien, Kina og Myanmar har vi dokumenteret tvangsforflyttelser af lokalbefolkningen og oprindelige folk i forbindelse med infrastrukturprojekter og minedrift. Sikkerhedsvagters overgreb på civile. Omfattende miljøforurening. Kummerlige arbejdsforhold på palmeolieplantager. Eksport af teknologiprodukter til stater, som bruger dem til grove overgreb på menneskerettighedsforkæmpere og civilbefolkningen.

Kun sjældent bliver virksomheder og finansielle institutioner, der er involveret i alvorlige menneskerettighedskrænkelser og skader på miljøet, stillet ordentligt til ansvar.

Respekt for menneskerettigheder og miljø

Det er primært stater, der har ansvar for at beskytte menneskerettigheder og miljø. Men også virksomheder og finansielle institutioner har et ansvar.

I mange år har virksomheders samfundsansvar, Corporate Social Responsibility og ansvarlige investeringer været populære begreber, og arbejdet med menneskerettigheder og miljø vinder mere og mere frem. Bare ikke nok.

Undersøgelser viser, at det i dag stadig er for få virksomheder og finansielle institutioner i såvel EU som i Danmark, der gør en ordentlig indsats på området. Derfor er frivillige tiltag ikke nok.

I dag er det ikke lovpligtigt for virksomheder og finansielle institutioner at gøre en ordentlig indsats for at identificere, forebygge og udbedre deres negative påvirkning af menneskerettigheder og miljø i forbindelse med deres verdensomspændende aktiviteter.

Lovgivningen er for svag, og regeringer og myndigheder undlader at retsforfølge dem, som er involveret i alvorlige krænkelser og skader på miljøet. Ofte er det umuligt for ofrene at opnå retfærdighed og økonomisk kompensation.

Derfor arbejder vi i Amnesty for, at det skal være lovpligtigt for virksomheder og finansielle institutioner at gøre en ordentlig indsats for at respektere internationale menneskerettigheds- og miljøstandarder. Vi arbejder også for strafansvar ved domstolene i alvorlige sager.

Coronapandemiens konsekvenser

Coronapandemien skaber lige nu store udfordringer for mange virksomheder – også i Danmark. Nogle erhverv er særligt hårdt ramt og har meget forståeligt brug for støtte. Samtidig rammes også millioner af mennesker ude i verden, som producerer og leverer vores mad, tøj, elektronik med mere. Coronakrisen viser med al tydelighed sårbarheden i vores globale økonomiske model – og hvor afhængig danske virksomheder er af deres globale værdikæder.

Netop derfor er det også i virksomhedernes egen interesse at gøre, hvad de kan for at bidrage til at beskytte de mennesker, som de er afhængige af for at kunne drive deres forretning.

Vi arbejder for at beskytte de arbejdere og befolkningsgrupper, hvis menneskerettigheder og miljø påvirkes negativt af virksomheder og finansielle institutioners aktiviteter. Vi dokumenterer krænkelserne, mobiliserer aktivister til at lægge pres på virksomhederne og de finansielle institutioner og indgår også i konstruktiv dialog med erhvervslivet. Menneskerettigheder og miljø skal vægtes lige så højt som økonomiske interesser.

Virksomheders ansvar for at respektere menneskerettigheder og miljø er klart formuleret i FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGPs), der blev vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd i 2011 og i OECDs retningslinjer for multinationale selskaber 

• Vi arbejder for, at der indføres bindende regler, som gør det obligatorisk for virksomheder og finansielle institutioner at gøre en ordentlig indsats for, forebygge og udbedre negativ påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Vi arbejder også for strafansvar ved især civile domstole i alvorlige sager.
• Vi arbejder for, at virksomheder stilles juridisk til ansvar, hvis de forårsager eller bidrager til grove menneskerettighedskrænkelser og skader på miljøet
• Vi arbejder for, at mennesker, hvis rettigheder er blevet alvorligt krænket får oprejsning og kompensation.
• Vi arbejder – gennem konstruktiv dialog – for at hjælpe erhvervslivet og finansielle institutioner til at handle i overensstemmelse med menneskerettighederne.
• I Danmark er vi medlemmer af Dialogforum for Samfundsansvar og Verdensmål der understøtter virksomheders og finansielle institutioners  arbejde med at tage samfundsansvar.

Store virksomheder har i en del år været forpligtet til at redegøre for deres arbejde med samfundsansvar som en del af årsregnskabsloven. Indtil videre er der kun lavet få analyser af, hvordan det går med implementeringen af lovkravet, især når det handler om virksomhedernes indsats på menneskerettighedsområdet.

Vi har derfor bedt det undersøgende medie Danwatch om at se nærmere på, hvordan ni af de største danske virksomheder foretager rapportering om deres indsats på menneskerettighedsområdet.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i tre sektorer, der har betydelige internationale aktiviteter og eksport samt stor betydning for dansk økonomi:

1) Energisektoren
2) Fødevaresektoren
3) Tekstil/accessories

Undersøgelsen viser, at seks ud af de ni virksomheder ikke overholder FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.

I Amnesty International mener vi, at en etisk lov for virksomheder og finansielle institutioner både vil komme mennesker til gode i de lande, hvor der produceres og investeres, og i de lande, hvor der afsættes produkter. Derudover vil en lov også gavne virksomheder og finansielle institutioner, der får lige vilkår at arbejde ud fra.