Det kan virke umuligt, at din underskrift kan gøre en forskel. Men vores historie fortæller os det modsatte. Tag del i kampen mod uretfærdighed, for frihed og for vores alles menneskerettigheder.
Meld dig ind i vores gratis underskrifts-netværk, Lifeline, i dag.
Det praktiske
Vi sender typisk 1-2 såkaldte aktioner om måneden.
Du får en e-mail fra os eller en sms fra vores nummer 1252 med sagens kerne og kan hurtigt skrive under. Hvis du har brug for mere information, kan du altid læse mere på www.amnesty.dk/skriv-under.
Verden har brug for handling – du kan være med
Konflikter rundt om i verden er eskaleret voldsomt de senere år. Regeringer og væbnede grupper begår krigsforbrydelser og andre alvorlige krænkelser af folkeretten. Forbrydelser, der ødelægger millioner af menneskers liv.
Siden Amnesty International blev grundlagt i 1961, har det været vores fornemmeste opgave at agere kompas for, hvad der er rigtigt og forkert, når det kommer til menneskerettighederne. Det hele startede med en underskriftsindsamling for at får løsladt politiske fanger i Portugal. Og det lykkedes.
Sammen har vi siden da fået løsladt utallige politiske fanger, fået omstødt uretfærdige domme, ændret lovgivninger og meget mere. Alt sammen på grund af underskrifter.
Hvordan fungerer netværket?
Amnesty Internationals researchere er på plads verden over. De følger med i lokale forhold, de indsamler fakta og øjenvidneberetninger, hvis der sker menneskerettighedskrænkelser, og de vurderer, hvordan vi bedst kan ændre sagens udfald.
Hvis de vurderer, at en underskriftsindsamling vil kunne gøre en forskel, sendes den ud til samtlige Amnesty-sektioner verden over. Sammen er vi stærke!
I løbet af en uge kan vi samle flere end 20.000 underskrifter, som så bruges til at lægge pres på de relevante myndigheder. Det kan være en politiker, embedsmand, ambassadør eller dommer, som modtager underskrifterne sammen med et brev. Hvis det er muligt, tager vi et personligt møde.
Succeser
Toomaj Salehi fra Iran blev dømt til døden for at rappe for frihed og deltage i Kvinde-Liv-Frihed-bevægelsen.
I april 2024 blev han fundet skyldig i ”korruption på jorden” og dømt til døden.
Amnesty International har flere gange lavet kampagner og globale underskriftsindsamlinger for at få ham løsladt, og i december 2024 fik Toomaj omstødt sin dødsstraf og er siden blevet løsladt.
Den 1. januar valgte Angolas præsident at løslade Neth og en række andre fanger.
Neth sad uretmæssigt fængslet i 16 måneder for at have kritiseret regeringen på TikTok.
Nu er hun endelig fri. Neth var en del af sidste års Skriv for Liv-kampagne, hvor tusindvis af skoleelever og aktivister verden over skrev breve til hende og præsidenten i Angola.
Salma al-Shehab studerede en ph.d. i Storbritannien, da hun vendte hjem for at besøge sin familie i Saudi-Arabien.
Her blev hun arresteret og idømt 34 års fængsel, blot fordi hun delte sine meninger på sociale medier og støttede saudiarabiske kvinders rettigheder.
Efter mere end fire år i fængsel blev hun endelig løsladt efter massivt pres.
Efter 47 års kamp lykkedes det endelig at få Iwao Hakamada fra Japan løsladt.
I 1968 blev han dømt for et mord, han ikke havde begået, og hans søster Hideko Hakamada har lige siden kæmpet for at få ham løsladt:
”Vi har kæmpet i 58 år og har modtaget støtte fra hele verden. Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed for alle, der har støttet op om at få Iwao løsladt. Det kunne jeg aldrig have gjort alene, og Iwaos løsladelse er kun lykkes på grund af den massive støtte, vi har modtaget.”
Spørgsmål og svar om Lifeline
Hvordan kan jeg undgå at blive ringet op bagefter?
Vi har brug for at kunne identificere dig som unik underskriver. Derfor har vi valgt at bruge e-mail og telefonnummer som identifikation på alle Amnestys formularer. Nederst i formularen er der et tilladelsesfelt. Hvis du ikke sætter flueben her, bliver du ikke kontaktet mere.
Hvorfor modtager jeg aktioner via mail, når jeg tidligere har modtaget dem på sms?
Når du vælger at få aktionerne via e-mail, får du mere information om dem, vi aktionerer for. Du får også mere information om, hvad der sker med din underskrift, og hvilke resultater din underskrift er med til at skabe for menneskerettighederne.
Samtidig sparer vi en masse penge på sms’er, som vi i stedet kan bruge på at undersøge krænkelser og påvirke magthavere til at overholde menneskerettighederne. Det koster nemlig 29 øre, hver gang vi sender en sms, og når vi sender ud til omkring 80.000 personer, så løber det hurtigt op. Derfor vil vi hellere sende aktionerne via mail, hvor det er gratis.
Jeg har skrevet under to gange. Får myndighederne så flere af den samme underskrift?
Vi tjekker altid underskrifterne igennem for dubletter, så der kun sendes én pr. unik underskriver, så det gør hverken fra eller til, hvis du skriver under to gange.
Jeg har klikket på “Skriv under”, men jeg kommer bare op i toppen af siden – hvordan kan det være?
Du skriver ikke under, når du klikker på “Skriv under”-knapperne længere nede på siden. Knappen leder dig bare op til formularen, som er i toppen af siden. For at vi kan registrere din underskrift, skal du udfylde formularen.
Hvis du ikke kan se formularen, er det, fordi du aktivt skal ind og give tilladelse til, at den formular, vi bruger på vores hjemmeside, må fungere på din computer. Det gør du i din webbrowsers indstillinger. Disse indstillinger sidder oftest i værktøjslinjen øverst til højre i din browser (fx Google Chrome, Safari eller Microsoft Edge).
Hvorfor skal jeg sætte hak i boksen “Jeg er ikke en robot”?
reCAPTCHA er en tjeneste, der forhindrer robotter fra at spamme vores underskriftformularer. Vi har desværre været udsat for adskillige angreb, hvor vores system er blevet lagt ned af mange tusinde falske underskrifter. Så derfor har vi valgt denne sikkerhedsforanstaltning.
Grunden til, at du skal trykke på en række billeder med skilte eller biler, er, at du skal bevise, at du er menneske og ikke en robot. Det er nemlig ikke nemt for en computer at læse, da den kun tænker i bits og bytes.
Men vi forstår godt, at det kan være svært selv for de mere almindelige brugere at forstå, hvilket billede man skal trykke på, og derfor er det også okay at trykke på “retry”-knappen.