I dag vedtog et enstemmigt Folketing en ny voldtægtslov, der bygger på samtykke. ”Et kæmpe skridt for ligestillingen”, mener Amnesty, der i over 12 år har kæmpet for bedre beskyttelse af voldtægtsofre.
Det var et stort og rørende øjeblik for de aktivister, voldtægtsofre og kvindeorganisationer, der torsdag formiddag stod samlet foran Christiansborg. Her modtog de med jubel nyheden om, at et enstemmigt Folketinget har vedtaget en ny voldtægtslov baseret på samtykke.
”Det er en vigtig dag i dag. En ny samtykkelov er et kæmpe skridt for kvinders rettigheder og vores allesammens ret til at bestemme over vores egen krop. Det er et fremskridt på linje med indførelsen af den frie abort i 1973,” siger Helle Jacobsen, der er seniorrådgiver i Amnesty.
Læs også: Amnesty dokumenterer udbredt straffrihed for voldtægt i Danmark
Med en samtykkebaseret voldtægtslov er det ikke længere kun tilstedeværelsen af vold eller trusler om vold, der afgør, om der er tale om voldtægt. Fokus vil være på om begge parter var indforstået med at have sex, og på, hvad begge parter gjorde for at sikre sig, at der var samtykke.
Den nuværende voldtægtslov har i praksis betydet, at voldtægtsofre, der ikke kan fremvise blå mærker, meget sjældent får deres sag for retten og i endnu sjældnere tilfælde får gerningsmanden dømt.
12 års kamp
Amnesty har arbejdet for bedre beskyttelse af voldtægtsofre i 12 år, og sejren er nået ved hjælp af en fælles indsats fra kvindeorganisationer og modige voldtægtsofre, der har stået frem med deres egne historier.
Læs Emilies, Livas, Bolettes og Kirstines historier
Stigende opbakning til samtykke
Opbakningen til samtykke er steget de seneste år.
I december 2017 viste en Megafonmåling foretaget for TV2, at danskerne var skeptiske når det handlede om at indføre en samtykkelov. Kun 28 procent af danskerne svarede ”ja” til en sådan lov, mens 54 procent svarede ”nej”.
I december året efter viste en Voxmeterundersøgelse, lavet for Amnesty, dog, at næsten halvdelen af danskerne – 49,1 procent – nu bakkede op om en ny lov, mens 23,7 procent var imod. Blandt kvinderne bakkede hele 56,7 procent op om en lovændring.
”Da debatten begyndte, blev samtykke ofte latterliggjort med henvisning til, at folk nu skulle bruge NemID, inden de havde sex,” fortæller Helle Jacobsen.
“Men det stigende fokus på, hvor stort et problem voldtægt og seksuelle krænkelser er, har gjort det tydeligt, hvor mangelfuld retssikkerheden for danske voldtægtsofre har været med den gamle lovgivning. Det har medført en stærkere motivation fra både politikernes og befolkningens side, om at der bør gøres noget, og at en lovændring er et vigtigt skridt på vejen.”
Flere tiltag skal beskytte voldtægtsofre
Der skal dog mere end en ny lov til for at forebygge voldtægt og beskytte voldtægtsofre, mener Amnesty.
Der er også behov for en bedre seksualundervisning, der gør op med kønsstereotyper, og bedre undervisning af de advokater, der har med voldtægtssager at gøre, så de er rustet til at møde mennesker, der har været udsat for voldtægt.
Initiativer, som Amnesty allerede har sat i søen.
Danmark bliver det 12. land i Europa, der vedtager en samtykkelov. Kroatien vedtog en lignende lovgivning tidligere i år, og også i Spanien og i Holland er samtykkelove på trapperne.
Amnesty International vil gerne sige tak til Trygfonden for deres støtte.
Kampen for kvinders rettigheder har varet i mere end 100 år – og den stopper ikke foreløbig.