Her finder du oplæste artikler fra Amnesty Danmarks medlemsblad og historier om vores aktivisme, research og fortalerarbejde. Uanset om du er medlem af Amnesty eller bare interesseret i menneskerettighederne, gør vi vores bedste for at invitere dig med bag om vores arbejde i Danmark og i verdens menneskeretlige brændpunkter.

Amnesty-podcasts

Hvorfor har USA stadig dødsstraf?

70 procent af verdens lande har afskaffet dødsstraffen. Men USA bliver ved med at henrette sine borgere. Det har forfærdet og fascineret jurist Martin Martensen-Larsen siden han var dreng. I dag bruger han kunsten til at hive dødsstraffen frem i lyset og tvinge os til at se den i øjnene. Han har solgt billetter til en henrettelse og udstillet en henrettes aske i et timeglas. Hør hvorfor i Amnestys podcast om dødsstraf.

Medvirkende: Martin Martensen-Larsen – Lyddesign: Jonas P. Sørensen


Øjenvidne – En podcast om menneskerettigheder i Danmark

“Øjenvidne” giver dig indblik i, hvordan livet er i Ellebæk Udrejsecenter, og hvordan det påvirker beboerne.

HVAD: En podcast om menneskerettigheder i Danmark
HVORNÅR: Lanceret den 1. oktober 2020
HVOR LANG: Cirka 40 minutter

I dette afsnit møder du tre tidligere indsatte i Ellebæk Udrejsecenter, Parviz, Safeer og Shakira. Du hilser også på Ellebæks præst, Per Bohlbro og Amnestys danske chefjurist, Claus Juul. Du hører om livet i centeret og hvordan det påvirker beboerne, og inviteres med bag om vores arbejde for at forbedre forholdene for de indsatte.


Afsnit #1 – Aktivister under corona – Amalie og Freja

Aktivister for sex med samtykke

I afsnittet her møder du de to unge aktivister Amalie og Freja, der trods corona-nedlukninger, restriktioner og krav om fysisk afstand har været aktive i kampen for en samtykke-baseret seksualundervisning. 


Afsnit #2 – Aktivister under corona – Niels og Laura

Aktivister for første gang

I afsnittet her møder du de to aktivister Niels og Laura, der trods corona-nedlukninger, restriktioner og krav om fysisk afstand har været aktive på hver deres måde. Laura har trodset pandemiens begrænsninger og besøgt gymnasier for at engagere unge til at blive aktivister i Amnesty og Niels er en af de gymnasie-elever, der har startet en helt ny aktivistgruppe op under corona.


Afsnit #3 – Aktivister under corona – Anette og Anne Birgitte

Aktivister for fangers frihed

I afsnittet her møder du de to aktivister Anette og Anne Birgitte, der trods corona-nedlukninger, restriktioner og krav om fysisk afstand har været aktive i kampen for endelig at få den iranske menneskerettighedsaktivist Narges Mohammadi løsladt. 


Afsnit #4 – Aktivister under corona – Lea og Frederikke

Aktivister for USA’s fremtid

I afsnittet her møder du de to aktivister Frederikke og Lea, der trods corona-nedlukninger, restriktioner og krav om fysisk afstand har været aktive i kampen for at USA’s nye præsident vender sit fokus mod menneskerettighederne. 

Lyt til medlemsbladet

Medlemsblad: Talibans brudte løfter

Da Taliban overtog magten i Afghanistan i august 2021, skete det med løfter om at ville respektere afghanernes rettigheder. Det holdt de ikke, og særlig hårdt går det ud over kvinderne. Mød lægen, thaibokseren og advokaten, der ikke kan kende deres nye liv i Talibans Afghanistan.


Medlemsblad: Polens frie fald

Siden regeringsskiftet i 2015 har Polens regering været i clinch med grundlæggende menneskerettigheder. Retssikkerhed, pressefrihed, kvinde- og LGBTI+rettigheder er alle blevet forringet. Og de, der kæmper imod, er under pres fra en regering, der forsøger at bremse kritikken med opslidende retssager.


Medlemsblad: Mumitrolde for menneskerettigheder

Afskyen overfor ufrihed var en stærk drivkraft for Mumitroldenes skaber, Tove Jansson, der som ung satiretegner drev gæk med samtidens diktatorer og senere tegnede til støtte for Amnesty.


Medlemsblad: I clinch med de simple fortællinger

Imens kaos og desperationen i Kabuls lufthavn i 14august gik verden rundt, valgte dokumentarist- og journalist Nagieb Khaja at krydse grænsen ind til Afghanistan for at dække Talibans magtovertagelse. Han er drevet af lysten til at punktere stereotype og simple forklaringer på, hvorfor ekstremistiske bevægelser opstår og får opbakning i befolkningen.


Medlemsblad: Palæstinas yngste journalist

Siden hun var syv år, har palæstinensiske Janna Jihad brugt en mobiltelefon til at dokumentere sin hverdag på den israelsk besatte Vestbred. Trods trusler og chikane fortsætter den nu 15-årige pige sin aktivisme.


Medlemsblad: Diktaturernes foretrukne cybervåben

En håndfuld af verdens undertrykkende regimer overvåger aktivister, journalister, jurister med flere ved hjælp af den sofistikerede spyware Pegasus, udviklet af israelske NSO Group. Det har et datalæk, Amnesty International og et storstilet samarbejde mellem en række af verdens førende medier afsløret. 


Medlemsblad: “Det lykkedes mig at få sandheden om Syrien ud”

15 år gammel begyndte Muhammad Najem at dokumentere den væbnede konflikt i Syrien. I dag forsætter han sin mission fra Tyrkiet og er en del af bogen “Know your rights and claim them”, som blandt andre Amnesty og Angelina Jolie har skrevet for at styrke børns rettigheder. 


Medlemsblad: Endnu en myrdet kvinde

I Tyrkiet er mere end hver tredje kvinde enten blevet chikaneret, krænket eller tæsket af en mand. Alligevel er landet nu trådt ud af Europarådets konvention om at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder i hjemmet.

Find flere oplæsninger her >>


Sådan skaber vi forandring

Research
Vores eksperter undersøger og dokumenterer krænkelser af menneskerettighederne foretaget af regeringer og magthavere i verden.
Fortalerarbejde
Vi bruger vores analyser og dokumentation til at påvirke og presse regeringer, virksomheder og beslutningstagere til at overholde og forbedre menneskerettighederne.
Aktivisme
Gennem indsamling af underskrifter, breve og kampagner lægger aktivister pres på myndigheder og magthavere til at handle for menneskerettighederne.
Undervisning
Vi styrker børn og unges viden om menneskerettighederne, så de kan kræve deres rettigheder og kæmpe for andres. Det gør vi blandt andet igennem undervisningsmateriale og kampagner.