Myanmars afvisning af anklager om folkedrabs-handlinger må ikke fjerne vores fokus fra den fortsatte krise for Rohingya-folket, mener Amnestys regionale direktør.
Da Aung San Suu Kyi i denne uge mødte op ved Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag for at forsvare Myanmar, var det med en simpel dagsorden: Komplet afvisning af anklagerne om, at der er blevet begået folkedrabs-handlinger mod rohingyaerne i landet.
For det første er sagen ”ufuldstændig og misvisende”, og for det andet er det slet ikke op til en international domstol at afgøre, hvad der er foregået, eftersom der er tale om en ”intern væbnet konflikt”, lød det i onsdags fra den tidligere demokratiforkæmper, der nu er Myanmars statsråd og øverste civile leder.
Aung San Suu Kyis benægtelser står imidlertid i skarp kontrast til de vidneudsagn, der dagen forinden blev afgivet under sagen. Her fortalte ofre og vidner om massevoldtægter, knivdrab på børn og afbrænding af familier i deres hjem. Afvisningen modsiges også af en lang række rapporter fra FN, Amnesty International og andre, hvor det det konstateres, at 730.000 rohingyaers flugt til Bangladesh i 2017 var resultatet af en militærkampagne, der havde folkedrab for øje. Siden er flere flygtet, så der nu er anslået en million rohingyaer i Bangladesh. I september i år vurderede FN, at de 600.000 rohingyaer, som stadig lever i Myanmar, ”fortsat er i alvorlig risiko for at blive udsat for folkedrab.”. Efter researchmissioner i Rakhine-provinsen kunne Amnesty International også tidligere i år dokumentere, at militæret har begået nye krigsforbrydelser mod civile.
Resultat af en planlagt kampagne
Aung San Suu Kyi sagde under denne uges høring i Haag, at landets militær til tider muligvis har benyttet sig af overdreven magt og ikke havde skelnet nok mellem væbnede grupper og civile, og at myndighederne selv undersøgte dette. Men det er et ”ufatteligt” udsagn, mener Nicholas Bequelin, der er Amnestys direktør i Sydøstasien.
”Trekvart million menneskers flugt fra deres hjem og deres land var udelukkende resultatet af en planlagt kampagne, bestående af mord, voldtægt og terror,” siger Nicholas Bequelin, der også kommenterer på Aung San Suu Kyis udsagn i retssalen om, at Myanmar selv kan undersøge sagerne:
”At sige, at Myanmars myndigheder i dag har mulighed for uafhængigt at undersøge de personer, der er mistænkt for forbrydelser under international lovgivning, er fri fantasi,” siger han.
Akut behov for beskyttelse
Nicholas Bequelin opfordrer til, at man midt i den store fokus på Aung San Suu Kyis tilstedeværelse i Haag husker, at sagen først og fremmest drejer sig om retfærdighed for Rohingya-folket, der er et statsløst folk, hvor hovedparten er muslimer.
”Det gælder både de 600.000, som stadig befinder sig i Rakhine-staten, og som risikerer yderligere forfølgelse og har akut behov for beskyttelse, og de hundredtusinder af flygtninge, som ikke kan vende tilbage til Myanmar. I modsætning til, hvad Suu Kyi sagde, så er det ikke sikkert at vende hjem,” siger Nicholas Bequelin.
Sagen ved Den Internationale Domstol, som er en instans, der afgør tvister imellem stater, er rejst af Gambia og sker med baggrund i FN’s konvention om folkedrab. Gambia har bedt dommerpanelet på 16 FN-dommere om at beslutte ”foreløbige tiltag”, der skal beskytte rohingyaerne. Der kan gå et par uger, før denne del af sagen er afgjort. Hele sagen kan tage flere år at behandle.
I forhold til at straffe de ansvarlige i militæret, så foregår dette i en sideløbende proces. Sidste år anbefalede FN således i en rapport, at Myanmars hærchef og andre ledere i hæren bør retsforfølges ved Den Internationale Straffedomstol (ICC), der også har til huse i Haag. Denne domstol efterforsker og rejser sager mod individer, der er skyldige i folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.
I november i år besluttede ICC at indlede en efterforskning af forbrydelser begået mod Rohingya-folket.