Tortur Tortur Ukraine Bahrain

I årtier har Amnesty afsløret regeringer, som bruger tortur. Vi har støttet torturoverlevere i deres kamp for retfærdighed. Og vi spillede en fremtrædende rolle i det internationale pres, som resulterede i FN’s Konvention mod Tortur.

Tortur er både fysisk og psykologisk

Tortur kan være fysiske overgreb som tæsk, elektriske stød, eller voldtægt. Tortur kan også være psykologisk som trusler, ydmygelser eller skinhenrettelser.

Tortur er ulovligt, altid og hvor som helst. Alle former for tortur har været forbudt internationalt siden Verdenserklæringen om Menneskerettigheder blev til i 1948. 156 lande har underskrevet Torturkonventionen.

Tortur giver upålidelige informationer

Hvis mennesker bliver tortureret eller mishandlet vil nogle tale, andre vil ikke. Af dem, der taler, vil mange sige hvad som helst for at gøre en ende på deres lidelser – både sandheder og løgne.

Historien har vist, at mennesker, der bliver tortureret, indrømmer både hekseri og forbrydelser, de ikke har begået. Nogle har også fordømt deres egen religion. Andre har nægtet at tale, og nogle er døde, fordi de valgte at tie.

Tortur rammer de mest udsatte

Tortur kan ramme alle. Men risikoen er størst, hvis du tilhører en sårbar gruppe. Er du fattig eller tilhører en religiøs, seksuel eller etnisk minoritet. eller en politisk oppositionsgruppe, er du særligt udsat.

Tortur er en tilbagevendende problematik i væbnede konflikter. I 2015 dokumenterede Amnesty, hvordan begge sider af konflikten i Ukraine stod bag tortur mod fanger.

Vi talte med 33 tidligere fanger, hvoraf 32 var blevet udsat for tortur udført af både soldater og selvbestaltede militser.

Fangerne fortalte, hvordan de fik tæsk, indtil deres knogler brækkede, fik elektriske stød, blev stukket med knive, hængt ned fra loftet og udsat for skinhenrettelser.

Forvekslet med en anden

45-årige Alexander Pinchuk blev tilbageholdt af pro-Kiev soldater, fordi han deler efternavn med en kendt separatistleder. Han fortæller: 

”To mænd kom ind til mig i cellen og begyndte at slå mig på halsen. De anklagede mig for at videregive informationer til Rusland. Jeg fortalte dem, at jeg kun rejser til Rusland i arbejdsøjemed, men de troede mig ikke. De puttede en plasticpose over mit hoved og forsøgte at kvæle mig. De blev ved med at stille mig det samme spørgsmål; hvad mit forhold var til separatistlederen, der har det samme efternavn som mig. Jeg er slet ikke i familie med ham.” 

Levende begravet

Alexander Pinchuk blev hevet med udenfor, smidt i et dybt hul i jorden og udsat for en skinhenrettelse. 

”Jeg troede, de ville begrave mig levende. Jeg forsøgte at rejse mig op, men en fyr stod på mit hoved, og de andre smed jord på mig. Jeg sad på knæ, og til sidst var der et tykt lag jord over mig. Så mistede jeg bevidstheden, for jeg kunne ikke trække vejret.”

Fem dage senere blev Pinchuk løsladt uden yderligere forklaring. Han lå efterfølgende indlagt tre uger på hospitalet.  

I Bahrain har alle demonstrationer været forbudt siden 2012. Vi har dokumenteret, at Bahrain ikke lever op til sine løfter om reformer på trods af, at regimet gentagne gange har lovet omverdenen at respektere menneskerettighederne og stoppe tortur og undertrykkelse.

Elektriske stød

Vores research afslører dusinvis af sager, hvor tilbageholdte er blevet slået, brændt med cigaretter, seksuelt udnyttet, udsat for elektriske stød på kønsdelene, brændt med strygejern og frataget mad og søvn.

Brutalitet er blevet et kendemærke for Bahrains sikkerhedsstyrker. Og myndighederne griber ikke ind. Stort set ingen bliver stillet til regnskab for overgrebene.

Uklare anklager

Aktivister og politiske ledere, der er blevet arresteret, bliver typisk mødt med uklare anklager om at være en trussel mod statens sikkerhed, at opfordre til had mod styret eller at true med at vælte regeringen. Andre er blevet dømt for injurier eller manglende respekt over for kongefamilien og militæret