2020: Årets sejre for menneskerettighederne

Årets sejre for menneskerettighederne

2020 har været et usædvanligt og svært år. Men under de mest udfordrende omstændigheder har mennesker stadig skrevet breve, protesteret og givet deres underskrifter for at forsvare menneskerettighederne. Hvis du efter et langt år har svært ved at se lyset for enden af tunnelen, er her en række gode grunde til at stole på, at retfærdighed i sidste ende vinder.


Ytrings-, presse- og forsamlingsfrihed

Marts: Den iranske åndelige vejleder, Mohammad Ali Taheri, blev genforenet med sin familie i Canada. I 2011 blev han arresteret og dødsdømt i Iran for at have etableret den religiøse gruppe Erfan-e Halgheh. Tilbageholdelsen af ham blev mødt med fordømmelse og globale appeller fra Amnesty, og det kulminerede med, at hans dødsdom og straf blev omgjort. Han blev løsladt i 2019 og flygtede siden til Canada, hvorfra han takkede Amnestys medlemmer for deres utrættelige arbejde.   

Marts: Ugandas forfatningsdomstol annullerede dele af landets lovgivning, som i mange år havde givet politiet overdreven magt til at forbyde offentlige forsamlinger og protester. Det gav et glimt af håb til landets hårdt trængte menneskerettighedsforkæmpere og politiske opposition.

Juli: Amnestys overvågning og dokumentation af politivold i USA under de store Black Lives Matter-demonstrationer blev taget op i dokumentarer af store amerikanske medier som NY Times, Washington Post og CNBC. Amnestys researchere briefede også den amerikanske kongres og afgav vidneudsagn i delstaten Oregon, som gik i gang med at ændre reglerne for brug af tåregas.

Juli: Efter pres fra Amnesty blev præsidenten for den nigerianske sammenslutning af bloggere, Samira Sabou, løsladt fra fængsel. Ved sin løsladelse sagde Samira: ”Jeg glemmer ikke Amnesty International, som satte fokus på de usammenhængende omstændigheder ved min anholdelse. Jeg er blevet rørt at den solidaritet og støtte, som jeg har modtaget fra alle dele af verden”.

August: Et højtstående medlem af Chiles politi blev arresteret og tiltalt, to måneder efter at Amnesty offentliggjorde beviser, der indikerede, at han var ansvarlig for, at den studerende Gustavo Gatica blev blind som følge af ulovlig brug af magt af politiet under sidste års store demonstrationer.

August: I Rusland blev et medlem af Jehovas Vidner, Gennadiy Shpakovsky, løsladt og fik sin dom omstødt. Det skete efter pres fra Amnesty International, der betragter ham som en samvittighedsfange, der alene blev fængslet for at have brugt sin religionsfrihed. Amnesty arbejder videre for at sikre, at også den danske samvittighedsfange Dennis Christensen kommer på fri fod.

August: Myndighederne i Venezuela løslod 110 fanger, herunder tre samvittighedsfanger og en fagforeningsleder, Rubén González, som have været tilbageholdt siden november 2019.

September: Somalia annoncerede, at landet vil oprette en ny særlig anklager, som skal efterforske forbrydelser imod journalister. Gennembruddet kom efter Amnesty i februar dokumenterede brud på ytringsfriheden i Somalia og sammen med lokale medieforeninger har lagt pres på myndighederne og holdt møder med myndighederne.

Oktober: FN’s Menneskerettighedsråd forlængede mandatet for FN’s såkaldte Fact Finding Mission i Venezuela med yderligere to år. Forlængelsen kom kort tid efter, at Fact Finding Missionen havde støttet op om Amnestys afdækning af, at Maduro-regeringen sandsynligvis har begået forbrydelser imod menneskeheden.

Oktober: Fem aktivister fra Malaysia, som var blevet tiltalt for at have afholdt en fredelig sammenkomst til støtte for rengøringspersonalet på landets hospitaler, fik besked om, at de ikke længere bliver retsforfulgt. Nyheden kom efter Amnesty i en rapport havde sat fokus på deres sag, og en fagforeningsrepræsentant sagde efterfølgende: ”Vi kunne ikke have gjort det uden hjælpen fra Amnesty International”.

Flygtninge og migranters rettigheder

Januar: Regeringen i Bangladesh annoncerede, at landet vil tilbyde skoleundervisning og træning til rohingyabørn på flugt. For to og et halvt år siden blev rohingyaerne tvunget til at flygte ud af Myanmar, hvor militæret havde igangsat en voldsom etnisk udrensning. Amnesty har fra begyndelsen dokumenteret og aktioneret imod forbrydelserne og arbejdet for, at de op mod 500.000 børn i flygtningelejre i Bangladesh skulle have adgang til uddannelse.

April: Efter opfordring fra Amnesty løslod myndighederne i Mexico migranter og asylansøgere, som var tilbageholdt i landets detentionscentre for immigranter.

Maj: I maj frikendte en domstol i Frankrig en landmand, som i 2017 var blevet dømt for at ”facilitere den irregulære cirkulation, ophold og indrejse af flygtninge og migranter”. Manden, Cédric Herrou, havde blot hjulpet asylansøger i nød. Sagen er emblematisk for, hvordan en række stater i Europa er begyndt at retsforfølge borgere, som hjælper migranter og asylansøgere.

Juni: Efter kampagne- og lobbyarbejde fra Amnesty og en række partnere blev to kroatiske politifolk retsforfulgt for at have tæsket en migrant fra Afghanistan, som blev stoppet tæt ved grænsen til Bosnien Hercegovina.

Juli: Efter flere års kampagnearbejde af Amnesty International afgjorde en føderal domstol i Canada, at det var forfatningsstridigt for landet at sende flygtninge fra Canada retur til USA.

November: Efter Amnesty i september klagede over, at EU vendte det blinde øje til voldsomme overgreb imod flygtninge og migranter i Kroatien, har Den Europæiske Ombudsmand i november åbnet en undersøgelse. Den skal vurdere, om EU-Kommissionen har svigtet sit ansvar for at sikre, at Kroatien respekterer flygtninge og migranters rettigheder under sine EU-finansierede grænseoperationer, hvilket, Amnesty mener, er tilfældet. 

November: Efter et stort lobbyarbejde fra Amnesty International, som afholdt møder med både præsidenten og vicepræsidenten i Costa Rica, besluttede regeringen at oprette en særlig humanitær migrationsstatus for mennesker fra Nicaragua, Cuba og Venezuela, som er blevet nægtet flygtningestatus. De får nu i stedet mulighed for at arbejde legalt og undgå de negative konsekvenser som en irregulær migrationsstatus kan have på deres menneskerettigheder.


Virksomheder og menneskerettigheder

Februar: FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder udgav en længe ventet rapport om mere end 100 virksomheders forbindelser til ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden. Rapporten inkluderede en række digitale turistvirksomheder såsom Airbnb, Tripadvisor, Expedia og Booking.com. Amnestys research har afdækket, at disse firmaer er med til at øge turismen i de ulovlige bosættelser, hvorved de bidrager til deres eksistens og udvidelse. 

I en historisk afgørelse – i en sag hvor Amnesty havde interveneret – afgjorde Canadas Højesteret, at anklager om brud på menneskerettighederne mod et canadisk minefirma kunne blive prøvet ved en canadisk domstol, og ikke i Eritrea, hvor overgrebene skulle have fundet sted. Afgørelsen skaber nye muligheder for, at civile kan holde virksomheder ansvarlige for deres eventuelle menneskerettighedskrænkelser.

Juli: Amnesty publicerede sin rapport om illegal skovhugst og illegal inddragelse af landområder i leverandørkæden ved verdens største kødproducent, JBS. Få timer efter annoncerede Brasiliens føderale anklagemyndighed, at de ville undersøge Amnestys afdækning. En uge senere bekræftede virksomhedens egen tidligere jurist, at have udfordret JBS for fejlagtigt at hævde, at dets aktiviteter i Amazonas ikke førte til afskovning. Senere fjernede investeringshuset Nordea virksomheden JBS fra sine porteføljer med henvisning til virksomhedens leverandørkæde. I oktober i år lovede JBS, at virksomheden fra 2025 vil overvåge hele dens leverandørkæde, herunder farme som er forbundet med illegal afskovning.

November: En rapport fra Amnesty afslørede forbindelser mellem international handel og Myanmars militær, som står bag grove forbrydelser mod landets rohingyaer. Herefter annoncerede det japanske ølbryggeri Kirin og den koreanske tøjvirksomhed Pan-Pacific, at de ville indstille henholdsvis betalinger og samarbejde med militærets firma, MEHL. 

November: Salomonøernes miljøminister opretholdt et stop for minedrift, som på øen Wagina truede lokalsamfund, der er afhængige af både øen og havet omkring dem for at opretholde deres levegrundlag.


Retfærdighed efter væbnede konflikter

Marts: Den Internationale Straffedomstol (ICC) besluttede at åbne en undersøgelse af forbrydelser begået af alle parter i krigen i Afghanistan. Amnesty havde forinden rettet en hård kritik af domstolens tidligere beslutning om ikke at undersøge krigens parter.

April: For første gang begyndte den amerikanske militærkommando for Afrika at offentliggøre rapporter med påstande om civile tab som følge af amerikanske luftangreb i Somalia. Rapporterne har også beskæftiget sig med tre drab, som Amnesty tidligere har undersøgt. Siden den første offentliggørelse i april har medlemmer af den amerikanske kongres påbegyndt høringer, der skal holde det amerikanske forsvar ansvarligt. Amnesty har længe ført kampagne for, at det amerikanske militær skulle være mere transparent omkring civile drab i Somalia.

Maj: FN’s Sikkerhedsråd forlængede enstemmigt våbenembargoen for Sydsudan. Forinden havde Amnesty arbejdet intenst for at sikre, at våbenembargoen blev opretholdt. Delegerede ved FN’s Sikkerhedsråd tilkendegav overfor Amnesty, at Amnestys unikke research omkring brud på embargoen spillede en afgørende rolle i Sikkerhedsrådets beslutning.


Kvinders rettigheder

Marts: Spanien annoncerede, at landet vil indføre en ny voldtægtslov baseret på samtykke. Beslutningen kom efter, at flere sager om voldtægt og retssystemets svigt af ofrene havde trukket opmærksomhed i hele landet. Loven skal nu godkendes i landets parlament. Amnesty har i årevis i en række europæiske lande kæmpet for at få indført voldtægtslove, der er baseret på samtykke – blandt andet gennem kampagnen #LetsTalkAboutYes.

April: Sierra Leones regering ophævede et forbud mod, at gravide piger kunne deltage i skoleundervisning og tage eksamen. Forbuddet havde eksisteret i tæt ved fem år og frarøvet mange unge kvinder deres ret til uddannelse, indtil Amnesty og partnerorganisationer fik regeringen til at ændre kurs.

December: Kort før nytår vedtog Argentinas kongres endelig en legalisering af abort i landet. Det historiske fremskridt kommer, efter Amnesty og kvinderettighedsforkæmpere i Argentina i årevis har kæmpet for retten til lovlige og sikre aborter. 

December: I Danmark vedtog Folketinget en ny lov imod voldtægt. Loven bygger nu på samtykke, hvilket er en kæmpe styrkelse af især kvinders menneskerettigheder i Danmark og vil være med til at skabe en vigtig kulturændring. Amnesty Danmark, voldtægtsoverlevere og en lang række organisationer har i årevis kæmpet for at forbedre voldtægtsofres retssikkerhed i Danmark og bringe den danske voldtægtslov i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder.  


Menneskerettigheds-forkæmpere

April: Efter fire et halvt års fængsel blev den kinesiske menneskerettighedsadvokat Wang Quanzhang genforenet med sin familie. Amnesty har arbejdet for hans løsladelse, lige siden han kom i myndighedernes søgelys på grund af sit arbejde med at afdække korruption og menneskerettighedskrænkelser.

Maj: I Bahrain blev menneskerettighedsforkæmperen Nabeel Rajab løsladt fra fængsel efter årevis af arbejde fra Amnesty og andre. Rajab har stadig en dom over sit hoved, men ifølge hans advokat skal han ikke i fængsel mere i den resterende tid af dommen.

Oktober: Takket være utrætteligt kampagnearbejde af Amnesty blev en række mennesker, som var uretfærdigt fængslet eller tilbageholdt, frigivet – blandt andet Narges Mohammadi fra Iran og Alaa Shaaban fra Egypten.

I Sydsudan blev aktivisten Knybil løsladt efter 117 dage i detention, uden at der var blevet rejst tiltale imod ham. Ved sin løsladelse var Kanybils helbred dårligt efter at have være blevet nægtet adgang til medicinsk hjælp, men til Amnesty sagde han: ”Jeg er så taknemmelig for jeres handling. Send min tak til alle jeres kollegaer. Jeg er så taknemmelig over jeres hjælp”.

November: Efter Mexico som det 11. land ratificerede Escazú -aftalen, træder den regionale traktat for beskyttelsen af miljø og beskyttelsen af miljøforkæmpere nu i kraft. Det sker efter intenst kampagnearbejde fra Amnesty International og partnerorganisationer i adskillige latinamerikanske lande. 

December: Amnesty International rundede 10 millioner globale støtter i 2020. En fantastisk milepæl og Amnesty vil gerne takke alle for deres bidrag til menneskerettighederne og for at tage handling og gøre en forskel. 


Kampen mod tortur og dødsstraf

April: Saudi-Arabien offentliggjorde planer om at indstille brugen af dødsstraf mod borgere, som var under 18 år på gerningstidspunktet. Dødsstraffen vil i stedet blive erstattet af en fængselsstraf på maksimalt 10 år. Unge, som bliver dømt under Saudi-Arabiens ofte misanvendte lov imod terrorisme, kan imidlertid stadig blive henrettet. Amnesty opfordrer Saudi-Arabien til at afskaffe dødsstraffen for samtlige forbrydelser.

Juli: Den sydsudanesiske teenager Magai Matiop Ngong, som Amnesty har arbejdet for blandt anden gennem brevskrivningskampagnen Skriv for Liv, fik sin dødsdom annulleret og blev fjernet fra dødsgangen den 29. juli. Forinden havde mennesker fra hele verden sammen med Amnesty skrevet 765.000 støttebreve og beskeder for ham. Magais sag har også ført til en vigtig debat i Sydsudan om brugen af dødsstraf imod børn.


Børns rettigheder

Oktober: Efter en rapport fra Amnesty International satte fokus på Sydafrikas skolesystem, annoncerede præsident Ramaphosa at regeringen ville forbedre de fysiske rammer på tusindvis af skoler. Det kan betyde et kæmpe skridt fremad for børn, der kommer fra fattige kår.

September: I juli lancerede Amnesty en rapport, hvor vi undersøgte situationen for Yezidi-børn, som havde overlevet fangenskab hos Islamisk Stat (IS). Som et svar på rapporten støttede den regionale kurdiske regering offentligt op om Amnestys krav om, at børn skal tilgodeses i irakisk lovgivning om erstatning til overlevere efter IS’ forbrydelser. 


Covid-19

Oktober: Efter Amnesty i en rapport afdækkede, hvordan regeringen i Storbritannien svigtede ældre på landets plejehjem under COVID19-pandemien, har landets såkaldte Care Quality Commission annonceret en undersøgelse af sagen. Ministeren på området annoncerede desuden, at regeringen ville igangsætte tests af pårørende, så plejehjemsboere fik mulighed for besøg.  


Arbejdstageres rettigheder

August: Qatar afskaffede kravet om, at migrantarbejdere skal have deres arbejdsgivers tilladelse til at skifte job. Samtidig annoncerede Qatar, at landet ville introducere en minimumsløn. Amnesty har i årevis arbejdet for migrantarbejderes rettigheder i Qatar og hilser reformerne velkomne og opfordrer til, at de hurtigt implementeres fuldt ud.