Skab værdi for både medarbejdere og dem, vi hjælper.
Her er nogle konkrete tiltag, der både kan engagere jeres medarbejdere og styrke din virksomheds værdisæt.


Deltag i kampagner som Skriv for Liv
Invitér medarbejderne til at deltage i Amnestys årlige brevskrivnings-kampagne i november/december.
Det kan ske fysisk med et event eller digitalt via e-mails og interne platforme. Det kræver kun få minutter at skrive et brev, men det kan skabe stor forandring – og giver samtidig medarbejderne en meningsfuld fælles oplevelse.
Vi kommer gerne ud til jeres virksomhed og forklarer om kampagnen og vores arbejde og I kan også selv deltage som virksomhed og involvere og engagere jeres medarbejdere.
Frivillige arbejdsdage eller støtteaktiviteter
Som virksomhed kan i tilbyde medarbejderne en frivilligdag om året, hvor de kan engagere sig i Amnestys arbejde, f.eks. ved events, kampagner eller arrangementer.
Alternativt kan I arrangere en fælles indsats som indsamling, awareness-dag eller debatarrangement.
Fx 10. december på menneskeretsdagen.
Interne awareness-events eller oplæg
Arrangér et inspirationsoplæg med Amnesty om menneskerettigheder, ytringsfrihed eller emner som hadtale og diskrimination. Det kan også kombineres med fx en debat, temadag eller “lunch & learn”-format.
Er I klar til at gøre en forskel – sammen med os?
Skriv til Senior projektleder Carina Winther corporate@amnesty.dk, hvis du vil høre mere om, hvor vi sammen kan beskytte friheden og skabe et mere trygt og frit samfund.


