Har du hørt om vores årlige kampagne Skriv for Liv?

Hvert år skriver Amnesty-støtter verden over tusindvis af breve og solidaritetshilsner for at kræve retfærdighed for mennesker, hvis rettigheder er blevet krænket. Den globale kampagne Skriv for Liv kører på 21. år.

I dag er det verdens største menneskerettighedsevent med hundredtusindvis af mennesker verden over, der skriver breve for at få løsladt – og give håb til -mennesker i nød.

Når du skriver et appelbrev til magthaverne, er du med til at lægge pres på dem, for at få dem til at overholde menneskerettighederne og dit brev kan i sidste ende resultere i, at mennesker der sidder uretfærdigt fængslet bliver løsladt. Din solidaritetshilsen til personerne selv er til gengæld med til at give håb og en tro på, at de ikke er alene i deres kamp for retfærdighed.

Der er nu åben for tilmeldingen til Skriv for Liv 2022! Tryk på linket nedenfor, så er du sikker på at få din materialepakke allerede i oktober.

Materialer

Herunder kan du downloade de materialer du kan få brug for til din skriv for Liv kampagne – udover din kampagnepakke.

Sager 2022

Efterårets sager er fundet! Du kan se dem alle seks, og læse mere om hver af dem ved at klikke på dem.

Vahid Afkari, Iran

Uskyldigt dømt, tortureret og isolationsfængslet for at demonstrere

Aleksandra Skochilenko, Rusland

Anklaget og tilbageholdt for at dele information om krigen i Ukraine

Shahnewaz Chowdhury, Bangladesh

Uretfærdigt anklaget og anholdt for at dele sin mening på sociale medier

Chow Hang-tung, Hongkong

Anholdt for at opfordre til fredelig demonstration på de sociale medier

Yren Rotela & Mariana Sepúlveda, Paraguay

Chikaneret og truet fordi de er transkønnede

Joanah Mamombe, Cecilia Chimbiri & Netsai Marova, Zimbabwe

Kidnappet, tortureret og chikaneret for at deltage i en fredelig demonstration

Hvad er Skriv for Liv?

Du kan også høre undervisningsansvarlig i Amnesty, Signe Poppenbøll, Hansen, fortælle hvordan de mange breve gør en forskel for mennesker, der bliver forfulgt på grund af deres menneskerettighedsarbejde.