Lægegrupperne er Amnesty International Danmarks højeste faglige niveau af aktivisme, da deres arbejde bygger på deres profession. Grupperne arbejder med sager og emner, der ligger indenfor deres faglige kompetencer med henblik på at fremme menneskerettighederne ved at arbejde mod tortur, dødsstraf og anden nedværdigende og umenneskelig behandling. I grupperne findes unik viden om tortur, dens følger samt dokumentering heraf, men også om dødsstraf og de medicinske og lægelige problematikker, der knytter sig til dette.
Lægegrupperne arbejder autonomt og på frivillig basis. De består af to grupper: Lægegruppen, der arbejder med dokumentation af tortur, og lægegruppen, der arbejder mod dødsstraf.
For at være medlem af grupperne kræves det, at man er uddannet læge eller psykolog eller er medicin- eller psykologistuderende på sidste år af studiet.
Kontakt
Ønsker du at kontakte en af de nedenstående grupper, kan du finde informationerne på dem her.
Gruppen udarbejder torturrapporter med fokus på dokumentation af torturfølgerne og den generelle helbredstilstand. Undersøgelserne følger retningslinjerne i Istanbulprotokollen og FN’s torturkonvention.