Det kan virke umuligt, at din underskrift kan gøre en forskel. Men vores historie fortæller os det modsatte. Tag del i kampen mod uretfærdighed, for frihed og for vores alles menneskerettigheder.
Meld dig ind i vores Lifeline-netværk i dag.
Det praktiske
Vi sender typisk 1-2 såkaldte aktioner om måneden.
Du får en e-mail fra os eller en sms fra vores nummer 1252 med sagens kerne og kan hurtigt skrive under. Hvis du har brug for mere information, kan du altid læse mere på www.amnesty.dk/skriv-under.
Verden har brug for handling – du kan være med
Konflikter rundt om i verden er eskaleret voldsomt de senere år. Regeringer og væbnede grupper begår krigsforbrydelser og andre alvorlige krænkelser af folkeretten. Forbrydelser, der ødelægger millioner af menneskers liv.
Siden Amnesty International blev grundlagt i 1961, har det været vores fornemmeste opgave at agere kompas for, hvad der er rigtigt og forkert, når det kommer til menneskerettighederne. Det hele startede med en underskriftsindsamling for at får løsladt politiske fanger i Portugal. Og det lykkedes.
Sammen har vi siden da fået løsladt utallige politiske fanger, fået omstødt uretfærdige domme, ændret lovgivninger og meget mere. Alt sammen på grund af underskrifter.
Hvordan fungerer netværket?
Amnesty Internationals researchere er på plads verden over. De følger med i lokale forhold, de indsamler fakta og øjenvidneberetninger, hvis der sker menneskerettighedskrænkelser, og de vurderer, hvordan vi bedst kan ændre sagens udfald.
Hvis de vurderer, at en underskriftsindsamling vil kunne gøre en forskel, sendes den ud til samtlige Amnesty-sektioner verden over. Sammen er vi stærke!
I løbet af en uge kan vi samle flere end 20.000 underskrifter, som så bruges til at lægge pres på de relevante myndigheder. Det kan være en politiker, embedsmand, ambassadør eller dommer, som modtager underskrifterne sammen med et brev. Hvis det er muligt, tager vi et personligt møde.
Succeser
Toomaj Salehi fra Iran blev dømt til døden for at rappe for frihed og deltage i Kvinde-Liv-Frihed-bevægelsen.
I april 2024 blev han fundet skyldig i ”korruption på jorden” og dømt til døden.
Amnesty International har flere gange lavet kampagner og globale underskriftsindsamlinger for at få ham løsladt, og i december 2024 fik Toomaj omstødt sin dødsstraf og er siden blevet løsladt.
I 2019 blev Yasaman Aryani fra Iran idømt 16 års fængsel, efter hun tog sin hijab af og delte blomster ud til kvinder i Teheran. Hun kæmpede for iranske kvinders ret til selv at vælge, hvordan de vil gå klædt.
Knap 53.000 danskere skrev under på Yasamans sag, og nu er hun og hendes mor endelig blevet løsladt.
Salma al-Shehab studerede en ph.d. i Storbritannien, da hun vendte hjem for at besøge sin familie i Saudi-Arabien.
Her blev hun arresteret og idømt 34 års fængsel, blot fordi hun delte sine meninger på sociale medier og støttede saudiarabiske kvinders rettigheder.
Efter mere end fire år i fængsel blev hun endelig løsladt efter massivt pres.
Efter 47 års kamp lykkedes det endelig at få Iwao Hakamada fra Japan løsladt.
I 1968 blev han dømt for et mord, han ikke havde begået, og hans søster Hideko Hakamada har lige siden kæmpet for at få ham løsladt:
”Vi har kæmpet i 58 år og har modtaget støtte fra hele verden. Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed for alle, der har støttet op om at få Iwao løsladt. Det kunne jeg aldrig have gjort alene, og Iwaos løsladelse er kun lykkes på grund af den massive støtte, vi har modtaget.”