Sagen kort
Pigerne fra Amazonas er en gruppe af 15 unge Amazonas-aktivister i alderen 10 til 20 år. Sammen kæmper de imod gasafbrændinger, giftige udslip, kraftige lugt, konstant larm og blændende flammer i deres lokalsamfund. På grund af deres aktivisme udsættes pigerne for grov chikane.
Skriv til dem og bak op om deres modige aktivisme!
Kæmper med livet som indsats
Gruppen på 15 unge Amazonas-aktivister i alderen 10 til 20 år stammer fra den nordlige Amazonas-region i Ecuador. De er gået sammen om at bekæmpe de katastrofale konsekvenser af de gasafbrændinger, der dagligt plager deres lokalsamfund med giftige udslip, kraftige lugt, konstant larm og blændende flammer.
I februar 2024 eksploderede et hjemmelavet apparat lavet af sukkerrør, papir og et rør udenfor Leonelas hjem – et 14-årigt medlem af gruppen. Det var sandsynligvis hævn for hendes aktivisme og gruppens møde med Ecuadors nationalforsamling, hvor den protesterede over, at myndighederne ikke fulgte sin egen lovgivning.
Angrebet understreger de alvorlige risici, der er forbundet med at lave aktivisme om klimaretfærdighed og menneskerettigheder, når man kæmper mod virksomheder og regeringer. Myndighederne i Ecuador har udtalt, at de kun vil tilbyde pigerne og deres familier beskyttelse, hvis de stopper al deres aktivisme.
Guide til din hilsen
Send et støttebrev til de unge klima-aktivister, så de ved, at folk fra hele verden støtter og er inspirerede af deres kamp for at beskytte planeten.
Forslag til din hilsen:
“I’m sending you support from Denmark”
“With your actions, you not only defend the rights of your communities, but also protect our planet from climate change.”
“Keep fighting to extinguish the gas flares and ignite life.”
“You have all our support from (territory/country). Your struggle is our struggle.”
DET VIRKER






