Skriv for Liv
Skriv for Liv

Sai Zaw Thaike er fotojournalist for det uafhængige medie Myanmar Now. I 2023 blev han idømt 20 års fængsel med hårdt arbejde for at have taget billeder af eftervirkningerne af en cyklon, der havde hærget den vestlige del af landet.

Anklagen imod ham gik på, at han havde skabt frygt og spredt falske nyheder, og at han arbejdede for en forbudt medievirksomhed.

Den 42-årige fotojournalist er blandt andet blevet kendt for sin stærke og modige dækning af militærjuntaens voldelige magtovertagelse for fire år siden. Sai Zaw blev på det tidspunkt tilbudt ophold i Australien, men det nægtede han og kaldte det for kujonagtigt, hvis han forlod landet, mens så mange unge demonstranter stadig gik på gaden for at protestere.

Sai Zaw er en af mange fængslede mediefolk i Myanmar, men hans dom er særlig hård. Han er blevet tortureret siden de første dage i fængsel. Retssagen imod ham var uretfærdig, og han blev dømt af en militærdomstol.

Skriv for Liv 2025

Et brev giver håb

Hvordan virker det?

Mennesker fra hele verden skriver tusindvis af breve og underskrifter til personer, som er blevet chikaneret, truet, tortureret eller fængslet – blot for at være dem, de er, eller fordi de har ytret deres mening

Disse breve og underskrifter lægger pres på regeringer og magthavere og minder dem om, at resten af verden følger med i, hvad de foretager sig. 

Moses Akatugba blev arresteret, da han var 16 år i 2005. Efter otte år i fængsel blev han dømt til døden i 2013. I 2014 var han en del af Skriv for Liv-kampagnen, hvor over 800.000 beskeder blev sendt til guvernøren i Nigeria. Moses blev benådet og kæmper i dag for andres rettigheder.

Hvad betyder et brev?

Efter et massivt pres fra Amnesty-støtter over hele verden valgte præsidenten at benåde influenceren Neth Nahara den 25. december 2024.

Den 32-årige influencer og mor til to små børn sad uretmæssigt fængslet i 16 måneder, før hun blev løsladt.

Hun blev arresteret den 13. august 2023 i sit hjem i Angolas hovedstad Luanda og blev under retssagen idømt seks måneders fængsel for at have ”fornærmet” præsidenten i en TikTok-video. Den straf blev senere forhøjet til to år.

I Angola er Neth Nahara en kendt influencer, der gennem længere tid åbent har kritiseret levevilkårene i landet. På sociale medier udtrykte hun frustration over manglende skoler, arbejde og muligheder, og hun opfordrede kvinder til at tage en uddannelse og blive økonomisk uafhængige. Samtidig fortalte hun modigt om, at hun var diagnosticeret med HIV.

Neth Nahara var en del af Amnestys globale brevskrivningskampagne Skriv for Liv i 2024, hvor hun fik breve fra hele verden. Mange af brevene kommer fra Danmark, hvor folk fra hele landet – heriblandt elever på 133 skoler – i november og december skrev opmuntrende beskeder til den modige kvinde fra Angola, der nu har fået sin hverdag tilbage.

Løsladelsen af Neth Nahara viser, at det nytter at gå sammen og lægge pres på de magthavere, der fængsler mennesker, der ikke har gjort andet end at bruge deres ret til at ytre sig.

For Neth viste de mange breve, hun modtog, at hun ikke var alene.
Skriv for Liv giver håb til dem, der sidder uretfærdigt fængslet, og kan betyde, at de bliver løsladt.

Derfor er Skriv for Liv så vigtig.

Neth Nahara var en del af Skriv for Liv-kampagnen i 2024. Det massive pres var med til at få hende løsladt. Foto: Privat
I 16 måneder var influenceren Neth Nahara adskilt sine to små børn. Hun blev fængslet, fordi hun offentligt kritiserede regeringen for mangel på skoler, arbejde og fremtidsmuligheder. Foto: Privat

Årets andre sager

Skriv for Liv 2025

ECUADOR

Skriv for Liv 2025

NORGE 

Skriv for Liv 2025

TUNESIEN

Er du lærer og gerne vil tilmelde din klasse, så læs mere her