I december kan du blive livredder og skrive – nemt og hurtigt via vores hjemmeside – til fire personer, som oplever brud på deres rettigheder samt til de magthavere, som står bag krænkelserne.
Sådan fungerer det
Du tilmelder dig i formularen. Mellem den 1. og 10. december modtager du fire emails fra os: Én for hver af de mennesker, du kan skrive til.
I hver email modtager du:
1. Baggrund om personen, du kan skrive til.
2. Link til et brev til magthaverne, som du kan underskrive og (hvis du vil) skrive egne kommentarer i.
3. Link til et brevmodul, hvor du kan sende personlige hilsner til personen, som oplever krænkelser.
Dine beskeder giver styrke til mennesker, der har hårdt brug for opbakning og tvinger regeringer til at handle.
Hvorfor skrive breve?
Først og fremmest: Fordi det virker. Amnesty har lavet brevaktioner i over 50 år, og hvert år er hundredvis af mennesker blevet løsladt eller har fået forbedret deres forhold.
I de tilfælde, hvor brevene ikke resulterer i løsladelse, har modtagerne af brevene fortalt, at brevene gav dem håb og styrke i en hård tid.
Dem kan du skrive for
32-årig TikToker og mor fængslet for at kritisere regeringen.
27-årige Oqba er arresteret på grund af sin brors aktivisme.
Kyung kæmper for mennesker med handicaps ret til mobilitet.
Ahmad afsoner ni års fængsel for en forbrydelse, han ikke har begået.