Dødsstraf

Historisk få lande henretter sine borgere. Men kampen imod dødsstraf er ikke forbi.

Dødsstraf er en grusom, umenneskelig og nedværdigende krænkelse af retten til liv. Hver dag henretter stater deres borgere som straf. Også for handlinger, som slet ikke burde være kriminelle. Dødsstraf bliver udført på mange forskellige måder for eksempel ved halshugning, elektrisk stød, hængning, dødelig indsprøjtning eller nakkeskud.

I Amnesty er vi imod dødsstraf. Altid. Uanset hvem, der er under anklage, hvilken forbrydelse, der er begået, om personen er skyldig eller uskyldig, eller hvilken metode, staten bruger.

I nogle lande risikerer borgere at blive henrettet for deres valg af partner. I andre er dødsstraf forbeholdt forbrydelser som mord og terrorisme. Nogle lande dødsdømmer mindreårige, andre dømmer psykisk syge mennesker til døden. Før henrettelsen finder sted, sidder fangerne ofte i fængsel i mange år. Mens de sidder på dødsgangen og venter på deres straf, ved de ofte ikke, om de får lov til at se deres familie en sidste gang.

Langt de fleste af de mennesker, der er blevet dømt til døden verden over, har ikke fået en retfærdig retssag. I flere lande benyttes der bevismateriale, der er blevet fremtvunget under tortur. Dødsstraf bruges uforholdsmæssigt ofte over for fattige og personer, der tilhører bestemte etniske og religiøse grupper. Dødsstraf anvendes desuden som politisk værktøj. Myndighederne i lande som for eksempel Iran eller Kina bruger dødsstraf som en metode til at lukke munden på politiske modstandere.

Dødsstraf er den ultimative straf, og man kan aldrig være sikker på, at den ikke rammer uskyldige. Siden 1973 har man i USA løbende frigivet 160 fanger, som sad på dødsgangen og ventede på deres straf, selvom de var uskyldige. Andre er blevet henrettet på trods af stor usikkerhed om, hvorvidt de var skyldige. Modsat andre former for straf, så udelukker dødsstraffen muligheden for at rette op på justitsmord.

Artikel 3

Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.

Kilde: FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948)

Hvad gør Amnesty?

Vi har siden 1977 arbejdet for at afskaffe dødsstraf i verden. Vi afdækker og dokumenterer dødsdomme og henrettelser ved hjælp af verdensomspændende research. Dokumentationen offentliggør vi for at mobilisere et pres på beslutningstagere og ansvarlige myndigheder. Vores mål er at standse alle henrettelser, afskaffe dødsstraf og sikre et retfærdigt og upartisk retssystem baseret på internationale standarder for menneskerettigheder. Hvert eneste år offentliggør vi desuden den nyeste statistik på brugen af dødsstraf og henrettelser verden over.

Heldigvis bevæger verden sig nærmere afskaffelsen af dødsstraf. Da vi begyndte vores arbejde for at stoppe brugen af dødsstraf, havde kun 16 af verdens lande afskaffet dødsstraf i lov eller i praksis. I dag har omkring to tredjedele af verdens lande afskaffet dødsstraf.

Siden 1982 har en frivillige lægegruppe arbejdet mod dødsstraf også på en international skala.

Rapporter

Hvert år udgiver Amnesty International en rapport over antallet af dødsdomme og henrettelser verdens over.

Læs rapporten for 2023 her

Læs rapporten for 2022 her
Læs rapporten for 2021 her
Læs rapporten for 2020 her
Læs rapporten for 2019 her
Læs rapporten for 2018 her

Artikler om dødsstraf