Det kinesiske styre er gentagne gange blevet kritiseret internationalt for dets systematiske forfølgelse af uighurer og andre hovedsageligt muslimske minoritetsgrupper i provisen Xinjiang. Uighurer i Xinjiang er længe blevet diskrimineret på baggrund af deres kultur, som har sine rødder i Centralasien og ikke Kina. Derudover er Xinjiang-regionen rig på naturressourcer og strategisk vigtig, fordi den grænser op til en række lande, herunder Indien, Pakistan, Rusland og flere centralasiatiske lande.

I 2017 lancerede de kinesiske myndigheder en kampagne mod ”separatisme” og ”ekstremisme” i Xinjiang, hvilket førte til, at omkring én million mennesker blev tvangsinterneret i det, der først blev omtalt som ”politiske omskolingslejre”, senere som ”arbejdstræningslejre”.

Det er de lokale myndigheder, der bestemmer, hvem der skal spærres inde i lejrene, uden sigtelse, retssag eller appelmuligheder. I jagten på mennesker med ”farlige ekstremistiske holdninger” leder politiet efter folk, der har ”unaturligt skæg”, nægter at drikke alkohol, tildækker deres hoveder, beder, eller har Koranen på sig. Derudover risikerer muslimer, der har familie eller venner i udlandet, at blive stemplet som ekstremister, der skal omskoles.

De kinesiske myndigheder afviser, at folk bliver tilbageholdt i lejre mod deres vilje, eller at der forekommer menneskerettighedskrænkelser. Samtidig gør de alt, hvad de kan, for at forhindre, at der kommer konkret information ud om lejrene. Flere FN-institutioner har udtrykt stor bekymring over situationen for etniske minoriteter i Xinjiang, men Kinas myndigheder har indtil videre afvist alle anmodninger fra FN om at få adgang til regionen for at gennemføre en uafhængig undersøgelse.

Diskrimination og overgreb er veldokumenterede

Ikke desto mindre er diskrimination og andre overgreb i Xinjiang veldokumenterede. Allerede i 2017 offentliggjorde Amnesty en rapport om Kinas omfattende brug af interneringslejre til vilkårlige tilbageholdelser af muslimer. Rapporten var baseret på satellitbilleder, vidneudsagn og byggekontrakter, udstedt af myndighederne selv, som tydeligt viser et system, der tilbageholder hundredtusindvis af mennesker under streng overvågning. I de senere år er flere og flere mennesker stået frem efter at være kommet ud af lejrene og har fortalt historier om chikane, hjernevask, tvangsarbejde og tortur.

Fangelejrene er dog ikke det eneste middel, som de kinesiske myndigheder bruger til at knuse de overvejende muslimske minoriteter i Xinjiang.

Mange tusinder afsoner lange fængselsstraffe for ”separatisme”, ”tilskyndelse” eller ”terrorisme”, baseret på uretfærdige retssager og uden reel mulighed for at forsvare sig selv. Mange andre er simpelthen forsvundet efter at være blevet anholdt, og deres familier tør ikke spørge efter dem, fordi de ved, det kan være nok til, at de selv ender i en interneringslejr.

Derudover er især uighurerne i regionen under konstant overvågning gennem et system med ansigtsregistrering, kortlægning af andre biometriske data og hyppige polititjek. Der er også meldinger om, at repræsentanter for det kinesiske kommunistparti bliver indkvarteret hos uighur-familier for at overvåge familiemedlemmers adfærd døgnet rundt og rapportere om ”u-kinesisk” adfærd.